Anmeldelse

Psykologiske ord & begreber, 3. udgave

Psykologiske ord & begreber, 3. udgave

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Psykologi er et af de fag i Danmark, der har fostret flest fagordbøger. En frodig leksikografi inden for et område er principielt altid godt, for et gammelt leksikon er ofte ikke mere værd end en gammel avis.

Fakta:

Titel: Psykologiske ord & begreber, 3. udgave

Forfatter: Chr. Hasle Harlung og Lill Hasle Harlung

Type: Bog

Forlag: Forlaget Lee

"Psykologiske ord & begreber" er endnu et skud i det psykologileksikografiske landskab. Ifølge pressemeddelelsen er værket primært beregnet til brug ved tekstlæsning og tekstforståelse. Målgruppen er blandt andet pædagogstuderende (vel også lærerstuderende?) og ansatte i Kriminalforsorgen (vel først og fremmest socialpædagoger).

Formålet med værket er at forklare psykologiens grundbegreber - der er altså tale om en basisordbog. Selektionen af opslagsord beror dels på en gennemgang af udvalgt litteratur, som den påtænkte brugergruppe forventes at læse, dels på undervisningserfaringer (herunder elevernes ønske om, hvad et sådant værk skal indeholde).

I skrivende stund findes der kun ét værk, der i forhold til udgivelsestidspunkt, koncept, målgruppe og så videre er sammenligneligt med det her anmeldte: "Lille psykologisk leksikon" fra Systime. "Psykologiske ord & begreber" kan ikke siges at være overflødigt, mere rimeligt er det at tale om to konkurrerende værker.

For begge gælder imidlertid, at udvalget af opslagsord ikke er tilstrækkeligt gennemtænkt. Det er ofte tilfældet med basisordbøger. Det er en ærlig sag at lave en lille ordbog, men så meget vigtigere er det, at opslagsordene er udvalgt med omhu. Det er tvivlsomt, ar bogen lever op til dette. Forfatterne har jo ikke gennemført frekvensundersøgelser med henblik på konstatering af ordforekomsters hyppighed.

En lærerstuderende kan dog med fordel købe denne bog, hvis vedkommende foretrækker et let og hændigt værktøj - og ikke ønsker alenlange udredninger, men hurtig information. Tilmed til en meget lav pris. Trods størrelsen indeholder værket immervæk cirka 1.500 opslagsord.