Tidsskriftet "KvaN" er igen på gaden med et interessant og relevant nummer - ros til redaktionen for hele tiden at kunne. Denne gang er det begrebet "refleksion", der får en nuanceret, alsidig behandling og bliver forstået som både vilkår og redskab i vores liv og som nødvendigt redskab i den daglige undervisning i skolen.

At ikke alle artikler i dette nummer er lige interessante, er en anden snak. Ujævnheden bunder givet i flere forhold, men for enkelte artikler er der i hvert fald for meget gammel vin på nye flasker. Blandt de ni artikler er der imidlertid rigeligt at komme efter.

Tjek først og fremmest professor Dion Sommers artikel om vores børn i samfundet i dag. Helstøbt, klar og mættet. Han spørger, om det reflekterende barn faktisk findes i det refleksivt moderne, som sociologer og pædagoger siger: "Mindre er på forhånd givet ved tradition, og mere afhænger af det usikre valg mellem adskillige alternativer. Denne nye tilstand er blevet forsøgt gjort begribelig af sociologiske teorier om det såkaldt refleksivt moderne .".

Men Dion Sommer afviser eksistensen af "det reflekterende barn" som generaliseret prototype i vores samfund. Individualiseringen sætter ikke børns sociale baggrund ud af kraft. Slet ikke. Dét er Sommers væsentlige budskab.

Få også glæde af lærer og forfatter Anni Hensels fine og praksisnære artikel om mulige tætte forbindelser mellem evaluerings- og undervisningsmetoder og elevernes refleksion i undervisningen. Eller tag fat i adjunkt Lone Billeskov Jansens artikel med eksemplificeringer og belysning af relationen mellem litteraturundervisning og faglige og eksistentielle refleksioner.

Slut eventuelt af med lidt kold kaffe, som højskoleforstander Jørgen Carlsen serverer levende, vidende og engageret: Når min selvfedhed og min pædagogiske selvforståelse faktisk ikke passer til elevernes situation, så er kaffen for længst blevet kold og refleksionen ude af den pædagogiske tanke og debat.