"Den forestilling om tænkning, der udvikles gennem denne bog, er forestillingen om én kontinuerlig og altomfattende bevidsthedsoperation, der drives af en fantasi, der aldrig hviler, ikke af en samling adskilte evner, hvoraf nogle er fraværende eller mangelfulde, indtil de læres".

Sådan indleder Frank Smith det afsluttende kapitel i "At tænke", som er en provokerende bog hele vejen igennem. Der er sikkert lærere, der husker forfatterens tidligere bøger om at lære at læse og skrive. Allerede dengang var der delte opfattelser af hans synspunkter. De, der holdt med Frank Smith, kan glæde sig til at læse endnu en god bog. De, der kritiserede ham, kan glæde sig over chancen til at gøre det igen.

"At tænke" er et voldsomt opgør med næsten alle andres overvejelser over det at tænke. Hvad er det, mennesket gør, når det tænker? Og hvordan er det, vi beskriver og arbejder med det at tænke som forskere og lærere? I vores fagsprog, i vores hverdagssprog og i vores pædagogiske praksis?

Frank Smith opremser polemisk og kritisk de 72 verber, forskere normalt betjener sig af, når de beskiver begrebet tænkning. Opremsningen er afsæt til bogens hovedærinde, nemlig en kritisk diskussion af, hvorfor menneskets tænkning bliver gjort til et mysterium? Hvorfor gør forskere, herunder psykologer, det nemme svært? Hvad vinder de ved det?

Bogen indeholder spændende diskussioner af begreber som fantasi og læring. Begrebet kritisk tænkning diskuteres kritisk. Nogle vil måske mene, at Frank Smith er polemisk i sin hårde gennemgang af andres synspunkter. Denne anmelder mener, at det er velgørende.

Der er ikke mange henvisninger til forskere integreret i teksten. De mange noter er samlet bagerst i bogen, men af en eller anden grund når man sjældent frem til den type noter, før det er for sent.

"At tænke" er en kritisk - polemisk - bog, der måske netop derfor kan få nogle læsere til at tænke videre?