Er tiden ikke ved at løbe fra "mursten" som denne? Hvem bruger denne slags oversigtsværker? Som underviser i de pædagogiske fag på en professionshøjskole tænker jeg i hvert fald, at dette værk ville vinde ved også at ligge på nettet til mod betaling at downloade artikel for artikel. Forlaget kunne på den måde give interesserede brugere valgmuligheder.

Det samlede værk vil naturligvis stadig finde sin plads på biblioteker og finde lånere der. De vil så efter gennembladning vælge ud og kopiere! Værket består af syv dele, hvoraf de seks er skabt ud fra centrale temaer i pædagogikken. Den syvende del indeholder opslag, der præsenterer 30 af pædagogikkens store tænkere og 12 pædagogiske teorier. Her er der virkelig tale om "store mænd". Der er 29 af slagsen, hvilket levner plads til en kvinde, nemlig Maria Montessori.

Man kan diskutere, om det er rimeligt, at hun præsenteres som eneste kvinde, ligesom man kan overveje, om det er rimeligt at udelade for eksempel amerikaneren Nel Noddings. Samtidig er der blevet plads til mænd som Luhmann, Habermas, Bourdieu, Giddens, Gardner og Ziehe, som ikke alle har skrevet deres hovedværker inden for det pædagogiske fagområde.

En opremsning af "de store" lægger op til overvejelse af udvalgskriterierne, og ideen med introduktionerne kan diskuteres, i en tid hvor man på få minutter kan "google" sig frem til samme informationer. Mere ide er der i opslagene om centrale pædagogiske teoridannelser som behaviorisme, dannelsesteori og konstruktivisme. Men også indholdet af disse opslag kan mange af bogens potentielle læsere sikkert finde på internettet. Af bogens dele er den sidste den svageste og kunne erstattes af en henvisning til en oversigt over websites, som forlaget oprettede og vedligeholdt.

De seks tematiske dele dækker temaerne: Almene pædagogiske teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse, Nationalstat og globalisering, Fag, viden og undervisning, Kulturelle og sociale forskelle, Perspektiver og deres betydning og Socialt og pædagogisk samspil.

De seks dele består af 29 enkelte artikler, alle skrevet af fagpersoner med stor viden inden for deres område. Her er der nok at tage fat på, og man sidder som læser med en god fornemmelse af, at det er lykkedes for redaktører og forlag at få "alt hvad der er værd at vide" med i bogen. Nogle nedslag i udvalgte artikler bestyrker fornemmelsen, men skaber også en fornemmelse af usikkerhed om bogens brugere. Tilgangen er i flere artikler meget akademisk og tung. Værket er ikke skabt som en grundbog til læreruddannelsen, ej heller til lærere i videreuddannelsesforløb!

Der er dog mange gode og grundige oversigtsartikler. Måske skrives der til underviserne på læreruddannelsen? Martha Mottelson skriver en fortræffelig artikel om pædagogik som henholdsvis kunst, kald, håndværk, profession og teori. Her gives der en klar grundmodel for pædagogisk tænkning og for strukturering af undervisning i faget pædagogik på de nye professionshøjskoler. Hun giver navne på teoretikere, der opfordrer til videre læsning. Tone Saugstad skriver meget interessant om begreberne viden og kunnen og den moderne folkeskoles dominerende kundskabskultur. Der er gode overvejelser, som lærere og lærerstuderende kunne tale sammen om. Lene S.K. Schmidt skriver om krop, rum og pædagogik på en måde, der gør læseren interesseret i at vide mere og anvende artiklen som udgangspunkt for at gennemtænke egen kropslig praksis og egen institutions arkitektur.

Hvad var udvalgskriterierne for netop disse tre udvalgte artikler? Anmelderen kunne ikke gøre for det! Nysgerrige opfordres til at slå op i værket på side 220. Her finder man nemlig en udlægning af udtrykket.