LP-modellen er uden sidestykke det største forskningsbaserede skoleudviklingsprojekt i dansk skolehistorie. Modellen bliver brugt på 272 skoler i Danmark alene, og mange steder med god succes. Den er derfor værd at have kendskab til for alle, der beskæftiger sig med skoleområdet. Bogen giver nogle af de mest centrale norske og danske skolefolk plads til at komme med deres bud på, hvilke af skolens udfordringer modellen kan løse.

LP-modellen er systemisk tænkning. Lidt forenklet sagt skal lærerne tage det, de normalt ville gøre, og tænke det ind i en bestemt struktur, således at der i arbejdet med eleven bliver taget højde for det, der i modellens terminologi kaldes "opretholdende faktorer". Altså de omstændigheder omkring eleven, der ikke udspringer af undervisningssituationen, men som alligevel har indflydelse på, hvorledes eleven møder denne.

"LP-modellen kommer som en mulighed, der passer umanerlig godt til tidens udfordringer. Den giver mulige strukturer på det, der foregår oppe i lærernes hoveder", udtaler Marianne Jelved i bogen. Og nordmanden Ine E. Søreide fortsætter i samme spor, når hun betegner læreren som den suverænt vigtigste indsatsfaktor for at skabe god skole.

En af de helt store udfordringer for både dansk og norsk skole er den store polarisering, der finder sted i de fleste klasser, fortæller Thomas Nordahl. I mange år har specialundervisningen taget sig af den ene pol. Men den løsning bliver kritiseret for at være meget resursetung uden at have en dokumenteret virkning. Resultaterne fra arbejdet med LP-modellen peger mod en større grad af inklusion af disse elever i normalklasserne og dermed et mindre behov for specialundervisning.