For nylig er debatten om lektielæsning blusset op igen, på grund af at nogle skoler har besluttet helt at afskaffe lektielæsning. Alle, der underviser eller har undervist i folkeskolen, ved, hvor megen energi der kan bruges på at give lektier for, kontrollere, at lektier er læst, og hvor besværligt det er at gennemgå en novelle eller andet stof, når kun halvdelen af eleverne har læst deres lektier.

I fagbladet Folkeskolen blev bogen "The Homework Myth" af amerikaneren Alfie Kohn anmeldt i maj 2007. Bogen gennemgår og kritiserer systematisk de undersøgelser og synspunkter, som lektielæsning begrundes med, og påpeger de store frustrationer, de kan forårsage i familielivet, og den ringe effekt, de ofte har.

Bogen gav ikke anledning til større debat i den danske folkeskole. Tværtimod vælter det nu ud med bøger om, hvordan forældre kan støtte deres børns læring i forbindelse med hjemmearbejde.

Det er svært at undvære lektier på grund af den begrænsede undervisningstid, der er til rådighed. Men det er værd at overveje, hvordan lektierne kan gives på en frugtbar måde som en integreret del af lærernes undervisning, og uden at det bevirker, at lektielæsningen forstærker sociale forskelle. Nogle forældre har simpelthen ikke forudsætninger for at hjælpe deres børn.

Blandt de forældre, der ikke er i stand til at hjælpe deres børn, er der også en del nydanskere. Integrationsministeriet og organisationen Brug for alle unge oplyser i en publikation om arbejdet med at skabe 300 lektiecaféer, som især kommer nydanskere til gode. Publikationen kan hentes på nettet.

Pjecen er præcist informerende, skrevet i et velformet og enkelt sprog og oplyser underholdende og sobert om projektet. Der informeres instruktivt og letforståeligt om, hvordan man kan starte en lektiecafé, og hvor man kan hente støtte. Layout og udtryksfulde farvefotoer af levende - oftest glade - unge understøtter budskabet. Lektiecaféerne er ikke kun oprettet på skoler og biblioteker. Også sportsklubber opretter lektielæsningscaféer, og de tiltrækker især drenge.

Formålet med dem er ikke kun at støtte eleverne i deres lektielæsning, så de bedre kan følge med i skolens undervisning, selv om det formål i sig selv er værdifuldt. 60 procent af de unge nydanskere dropper ud af erhvervsuddannelser. Men lektiecaféerne er også socialt udviklende samværsrum, og de voksne hjælpere fungerer som rollemodeller.

Nogle steder er hjælperne lærere, men lige så ofte er de frivillige i alle aldre. Hvad skulle det danske samfund gøre uden den massive indsats fra frivillige? Nydanske forældre inddrages også, og der lægges vægt på en direkte og mundtlig kommunikation med dem, da mange af forældrene ikke taler flydende dansk.

De enkelte projekter er overbevisende beskrevet, og publikationen skaber et indtryk af et initiativ, som også har stor værdi for både undervisning, uddannelse og integration af nydanskere.