Helt på linje med ønskerne fra tillidsrepræsentanterne på landets sosu-skoler ligger løn allerøverst i de OK24-krav, som Danmarks Lærerforening vedtog på kongressen i sidste uge. 

Hvor sosu-undervisere i årevis har haft et stort lønefterslæb og et løngab på flere tusinde kroner mindre om måneden end deres kollegaer i den kommunale folkeskole, så har den sidste OK-periode ovenikøbet budt på høj inflation og deraf mindre købekraft. 

”Så hvor løn i mange år har været et tema for vores statsansatte medlemmer, er det nu et tema for alle. Løn står derfor øverst, og vi skal have sikret reallønnen for alle, og på det statslige område skal vi samtidig som minimum have sat en prop i, så vi på sigt kommer af med det mangeårige efterslæb”, fortæller formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening Morten Refskov.

Sæt hårdt mod hårdt 

Problemet er, at det nuværende lønsystem udbygger løngabet for DLF’s medlemmer på sosu-skolerne. 

Samlet set ansætter staten flere højtuddannede og højtlønnede medarbejdere, og dermed stiger gennemsnitslønnen for medarbejdere i staten. 

En stigning, der tages fra den samlede lønpulje i staten – og som gør, at for eksempel sosu-undervisere får mindre lønstigninger, og at løngabet stiger. 

Det er langt fra den første overenskomst, hvor DLF har arbejdet for at komme af med det årelange efterslæb for jeres medlemmer ansat på sosu-skolerne. Hvor sikker er du på, at I denne gang kommer i mål? 

”Det er vores indtryk, at der i CFU (Centralorganisationens Fællesudvalg) er et stadigt større fokus på, at det statslige område halter efter det kommunale, så der er mere politisk fokus på problemet og mere fælles fodslag mellem organisationerne. Vores indstilling er, at man denne gang er nødt til at sætte hårdt mod hårdt i forhandlingerne om det her spørgsmål”, siger Morten Refskov. 

Reel udmøntning af Ny Løn 

På lærerforeningens kongres blev der vedtaget krav til både de generelle og de specielle forhandlinger til overenskomstforhandlingerne i 2024.

På det statslige område vedtog kongressen også et krav om, at Ny Løn skal fungere, så pengene rent faktisk bliver udmøntet. 

Et andet højt placeret krav er en form for ret til efteruddannelse. 

”For første gang stiller vi krav om kompetenceudvikling ved en overenskomst. Vi har allerede en kompetencefond i staten, men på det kommunale område er det en ny vej at gå. Så på det kommunale område ønsker vi, at kompetenceudvikling bliver en del af overenskomsten, og på det statslige område ønsker vi en forbedring af kompetencefonden”, forklarer Morten Refskov. 

Ligesom med alle de andre krav skal lærerforeningen først blive enige med de andre organisationer i LC (Lærernes Centralorganisation). 

”Hvad de endelige krav bliver, ved vi endnu ikke, for andre – ikke mindst Frie Skoler – har et klart ønske om, at hver en krone skal gå til løn, og vores krav skal igennem mange filtre”, forklarer han. 

Fokus på parallelitet 

Kongressen vedtog også et krav om, at det skal være en rettighed at kunne vælge tillidsrepræsentant på alle matrikler. 

Der er krav om bedre seniorordninger – både i forhold til antallet af dage og en sænkelse af aldersgrænsen for, hvornår man må begynde at bruge seniordagene. 

”Samtidig er der i kravene generelt et fokus på at parallelisere det statslige område med det kommunale for eksempel på graviditetsbarsel. Her har man otte uger i kommunerne, men kun seks uger i staten, men også i forhold til lønanciennitet”, forklarer Morten Refskov. 

I forhold til de nye regler om øremærket barsel til faderen vil lærerforeningen også kæmpe for løn under øremærket barsel – både på det kommunale og det statslige område. 

Ikke ny arbejdstidsaftale 

Trods udfordringer ønsker lærerforeningen ikke at genåbne forhandlingen om arbejdstidsaftalen fra seneste overenskomst. 

”Arbejdstidsaftalen har ikke kørt længe nok. Derfor vil vi i stedet forsøge at lave nogle projekter med arbejdsgiverne, så vi kan få det til at fungere bedre med opgaveoversigt, årshjul og forberedelsestid, så vores sigtelinje er at få aftalen til at fungere frem mod OK26”, siger Morten Refskov. 

I en artikel her på Folkeskolen.dk/sosu har flere tillidsrepræsentanter på sosu-skolerne ellers ytret ønske om, at der ved OK24 blev gjort noget ved især opgaveoversigten. Der var ønsker om en mere transparent opgaveoversigt og en opgaveoversigt tilpasset sosu-skolerne. Og ikke folkeskolen. 

"Opgaveoversigterne skal forbedres, og det er helt oplagt, at måden, de udformes på, skal tilpasses skoleformen”, mener Morten Refskov. 

Den videre proces 

Når kravene til OK24 er vedtaget i LC, går de videre til de statslige og kommunale valggrupper i henholdsvis Centralorganisationens Fællesudvalg (CFU) og Forhandlingsfællesskabet. 

Midt i december overleveres de endelige krav til arbejdsgiverne, og så forhandler arbejdstager og arbejdsgiver fra december og nogle måneder frem. Selve overenskomstforliget træder først i kraft efter urafstemning hos medlemmerne. 

Den nuværende overenskomst udløber den 31. marts 2024, så OK24 gælder fra den 1. april. Trækker forhandlingerne og dermed afstemningen ud, gælder kravene med tilbagevirkende kraft fra den 1. april. 

Overenskomstkravene er denne gang udtaget og vedtaget efter en længere proces med at involvere medlemmerne – også på sosu-skolerne. 

I morgen onsdag den 27. september er der temadag for DLF’s tillidsrepræsentanter på sosu-skolerne, og her fortæller Morten Refskov om de vedtagne OK24-krav og processen frem mod et overenskomstforlig.