Alt for mange børn trives ikke i folkeskolens nuværende rammer, lærerne flygter og et stigende antal forældre vælger folkeskolen fra. 

Det var bagtæppet for et pressemøde i skolegården på Vestre Skole i Odense torsdag, hvor  borgmester Peter Rahbæk Juel (S),  børn- og ungerådkvinde Susanne Crawley Larsen (R) samt formand for Odense Lærerforening Charlotte Holm og en række andre interessenter præsenterede en 15 siders erklæring, 'Juni-Erklæringen', om en massiv styrkelse af Odenses folkeskoler.

”Det er en historisk juni-erklæring. Mig bekendt er det første gang, at hele skolen står sammen, og erklæringen er relativ skarp. Nu tager Susanne og jeg den videre for at sikre en økonomisk vitaminindsprøjtning. For hvor der er vilje, er der vej, og hvor der er vilje og penge, er der en motorvej”, lød det fra Peter Rahbæk Juel.

Folkeskolen skal være førstevalg

Ambitionen med den fælles erklæring er at skabe en stærkere folkeskole, hvor faglig trivsel bliver omdrejningspunktet for eleverne, og forældrene er trygge ved, at deres børn dannes og modtager den bedste uddannelse. Hvor folkeskolen skal være førstevalg efter endt uddannelse for både lærere og pædagoger, og hvor strømmen af elever til byens friskoler og privatskoler stoppes. 

Det konkrete mål i erklæringen er, at andelen af elever, der tilvælger folkeskolen, skal være øget med fem procentpoint over en femårig periode. Vejen dertil går gennem tre idealer, som blandt andet sigter mod at skabe klasselokaler, hvor børn med og uden særlige behov oplever at være en del af positive fællesskaber. Her ønsker forfatterne til erklæringen at gå forrest med en investeringsdagsorden for folkeskolen og almenundervisningen, så der bliver bedre mulighed for at forebygge. Målet er skabe en organisering, der understøtter mangfoldighed og forebygger segregering. For ved at investere flere midler i folkeskolen håber kredsen, at der skabes overskud og forstærkede rammer til, at flere børn – sammenlignet med i dag – kan være i den almindelige del af skolen. 

Specialpædagogikken skal spredes 

Som led i det arbejde vil kommunen udforske spændet mellem almen- og specialdelen ved at kombinere almenpædagogikken og specialpædagogiske tilgange og metoder.

”Som vi slår fast i erklæringen, har det enkelte barn som udgangspunkt ret til at være i sin klasse. Nogle børn skal ikke rummes af de andre og deres forældre. Alle har ret til at være i deres klasse, og det er vores opgave at sikre, at det er muligt”, sagde Susanne Crawley Larsen på pressemødet.

I erklæringen står der derfor, at alle folkeskoler i Odense kan arbejde med forskellige modeller og viden fra specialpædagogikken til at understøtte det gode klasseklima. Det kan ske ved at bruge for eksempel den aarhusianske inklusionsmodel Nest, tolærerordninger eller ekstra resursepersoner på en klasse. 

Charlotte Holm, formand for lærerne i  Odense, glæder sig over ambitionen om, at almenundervisningen skal styrkes. Hun fremhæver blandt andet muligheden for tolærerordninger. ”Jeg er også glad for erkendelsen af, at der fortsat er brug for specialskoler og specialklasser”, siger Charlotte Holm. 

Erklæringen beskriver også behovet for en tidligere indsats, når der opstår udfordringer med børns faglige, sociale og sproglige læring.

Her ønsker kredsen bag erklæringen blandt andet at styrke skolernes resurseteam med tid til mere vejledning og sparring mellem kolleger og også større tilgængelighed af psykologer, sundhedsplejersker, ergoterapeuter med mere. 

Nødvendige lærerstartsordninger

Erklæringens ene ideal handler om ”mere attraktive rammer for folkeskolens medarbejdere”.

Her er et vigtigt pejlemærke lærerstartsordninger og øget fokus på gode introduktionsforløb til nye medarbejdere,  mentorer og ekstra ledelsesmæssig opmærksomhed.

Et punkt, der også skaber stor glæde hos Charlotte Holm.

"Hvis vi ikke kan lave centrale lærerstartsordninger, så kan vi gøre det lokalt her i Odense. For det er afgørende, at de nyuddannede lærere ikke kaster håndklædet i ringen i løbet af de første år”, sagde Charlotte Holm.

For at skabe attraktive rammer for medarbejderne vil kredsen bag erklæringen også give større mulighed for efteruddannelse og kompetenceudvikling til medarbejderne.

Parterne vil også  have mindre skærm i undervisningen, og her fremhæver erklæringen vigtigheden i at sikre, at lærerne rent faktisk har adgang til analoge undervisningsmaterialer af høj kvalitet.

Borgmesteren i spidsen 

Skal de mange ambitioner indfries, er der brug for et massivt økonomisk løft til folkeskolerne, og her er både borgmester Peter Rahbæk Juel og Susanne Crawley Larsen klar til at kæmpe for et massivt løft til folkeskolen. 

"Jeg vil ikke stå og nævne et beløb i dag, men det skal ikke være et lille beløb”, lød det fra Peter Rahbæk Juel. 

”Der er brug for mange penge. Folkeskolen er vores største budgetområde i kommunen, og sådan en 20 millioner kroner rækker ikke, men det vil være forkert at komme med et bestemt beløb i dag. Nu håber jeg, at vi kan sende børn og lærere, pædagoger, skoleledere og forældre på sommerferie med et løfte om, at vi kommer til at handle politisk og økonomisk i forhold til folkeskolen”, sagde Susanne Crawley Larsen.

 Fra Charlotte Holm var der stor ros til borgmesteren for at sætte sig i spidsen for et løft af folkeskolen.

 ”For når vores borgmester står i spidsen og kalder det for folkeskoleløftet, så har jeg en klar forventning om, at der bliver leveret på det, og jeg har en forventning om, at vi nu får genoprettet og investeret i de odenseanske folkeskoler”, pointerede Charlotte Holm.

Allerede tilbage i marts meldte borgmester Peter Rahbæk Juel ud, at folkeskolen skulle være hans vigtigste prioriteret i den kommende tid.

I løbet af foråret har han på fire borgermøder lyttet til lærere og forældres input til Odenses folkeskoler – input, der også har været med til at danne baggrund for dagens offentliggjorte Juni-Erklæring.