Fakta:

Undersøgende team

Forfatter: Thomas R.S. Albrechtsen

130 kroner

72 sider

Fås også som e-bog til 99,00 kroner.

Serie: Pædagogisk rækkevidde

Aarhus Universitetsforlag

Denne lille bog er skrevet i et enkelt og levende sprog. En nyuddannet lærer, Anna på 24 år, er gennemgående figur i en fiktiv fortælling om teamsamarbejde. Vi følger hendes ind i en skoles labyrinter, der er præget af allerede trufne beslutninger, vaner, værdier og personkonstellationer, og samtidig introduceres vi forskellige opfattelser og typer af team.

Er den banal? Er der nyt i den, som kan imponere den kritiske læser, der ikke har det godt, hvis der ikke er ny evidensbaseret viden i den? Efter min opfattelse er den både i sit indhold og form en vellykket introduktion til, hvordan et undersøgende team kan arbejde.

Bogen beskriver, hvordan lærere kan iagttage, forandre og forbedre deres daglige undervisning. Nøgleordene er det professionelle blik og den professionelle dømmekraft. På grund af lærernes uddannelse og erfaring har de blik for, hvornår der sker noget bemærkelsesværdig i deres undervisning, som det er værd at undersøge. En ung lærer har måske en skærpet opmærksomhed over for forhold, som han har stiftet bekendtskab med teoretisk på sin uddannelse. En erfaren lærer vil kunne trække på mange erfaringer fra pædagogisk praksis. Det bemærkelsesværdige kan undersøges og føre til forandring, bl.a. i et teams fællesskab.

Bogen er fri for de læssevis af referencer, som ph. d. afhandlinger og fagbøger ofte trætter læseren med - kilder, som læseren alligevel ikke har en chance for at gå efter. Der er ikke tale om teoretisk viden, der som en åbenbaring stiger ned fra guddommelige, pædagogiske højder. Forfatteren inddrager få teoretikere og værker, hvor det er relevant og centralt i forbindelse med praksis i undersøgende og reflekterende team. Teori og praksis hænger sammen.

Bogen handler dog ikke kun om unge Annas historie, men først og fremmest om forskellige former for team. Der er afdelingsteam, klasseteam, faglige team og årgangsteam. Der er mere eller mindre funktionelle team. I den forbindelse refereres til Lise Tingleff Nielsens ph. d. afhandling fra 2012 med titlen ”Teamsamarbejdets dynamiske stabilitet”. Den kritiserer to mangler i teamsamarbejdet, hun er stødt på: Mange team beskæftiger sig kun med administrativ koordinering og ikke med didaktiske overvejelser, og der findes også teamdannelse efter kærlighedsprincipper, hvor man har valgt at danne team sammen med nogen, man kan lide. Det fører let til for megen løs snak og til, at man undviger at konfrontere sig selv og andre med problemer.

Det undersøgende team, som forfatteren først og fremmest beskriver, er præget af nysgerrighed, undrende iagttagelse og et ønske om at reflektere over egen praksis.

Nogle af de mest betydningsfulde forudsætninger for, et undersøgende team skal lykkes er, at - ledelsens holdning og skolens struktur understøtter. I de enkelte team kræves der faglige og sociale kompetencer, positiv og konstruktiv indstilling, koordinering, kommunikation om fagdidaktik på højt niveau og kollegial ledelse.

Forfatteren foreslår, at man i forbindelse med arbejde i undersøgende teams, bruger nogle fastlagte procedurer som Helen S. Timperleys undersøgelsescirkel fra hendes bog ”Styrken ved professionel læring”. Den kan jeg imidlertid ikke anbefale, da den er et udtryk for angelsaksisk mål-middelfokusering, hvor overvejelser over indhold er underprioriteret.

Der er ingen grund til at stå med nostalgiske tårer og ønske de gamle dage tilbage på teamsamarbejdets område. Der er sket store fremskridt på dette område - også i forbindelse med den udskældte skolereform. Men det undersøgende team stiller store krav til lærerne. Unge Annas tidsforbrug, hvis hun skal deltage aktivt i årgangsteam, klasseteam og flere fagteam, er voldsomt.

Flere udmærkede afsnit i bogen handler om den tillid og tryghed, der er en forudsætning for, at man tør ytre sig åbent i et reflekterende team. Det stiller store krav til etisk standard. ”Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, og det onde som jeg ikke vil, det gør jeg”, skrev Paulus og kirkefaderen Augustin allerede i antikken. Der er en fare for, at det undersøgende team bliver til et konkurrerende team, hvor man kappes om at fremhæve sig selv. I Annas historie beskrives denne problematik også. Det kræver efter forfatterens mening også stor ærlighed og styrke at konfrontere deltagere i teamet, som ikke holder aftaler.

Jeg har side 1964 deltaget i mange team i skolesammenhæng. De fleste fungerede ikke. Det skyldtes indre rivalisering, forsøg på at inddrage ledelsen som blind makker, mobning og for megen hyggesnak, og i konsulentsammenhæng var de værste samarbejdspartnere konsulent- og forskertyper, som tog rundt og holdt kurser om teamsamarbejde, og som derfor naturligvis mente at vide, hvordan der skulle samarbejdes. Jeg har deltaget i utallige kurser om teamwork, som blev en festlig oplevelse, mens kurset varede, men blev glemt, når dagligdagens travlhed meldte sig.

Jeg håber ikke, at teamsamarbejde betyder, at den enkelte lærers undersøgende opdagelsesarbejde i den danske kultur og spontane forløb, som opstår af lærerens og elevernes opdagelseslyst, ikke længere kan udfolde sig, men først skal godkendes i diverse team. Elevernes medbestemmelse er stadig vigtig.

Men der er ingen vej udenom teamet. En eller anden form for undersøgende team skal udfoldes, og processen må ske i en takt, så resurserne slår til, og alle kan være med.