Ny bog: Folkeskolen diskriminerer tosprogede
Den danske uddannelsespolitik har som mål at danisere indvandrere og er i bund og grund diskriminerende over for alle, der ikke har en europæisk baggrund. Resultatet er til at forudse: Det går tosprogede elever dårligt.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Så kontant bliver der meldt ud i en ny bog om etnisk ulighed i folkeskolen.
I 'Tvetunget uddannelsespolitik', som bogen hedder, argumenteres der for, at vi de sidste 30 år har handlet helt forkert uddannelsesmæssigt.
"Tiltagene har ikke handlet om at sikre bedst mulige læringsbetingelser for minoritetselever. De har handlet om at danisere dem. Det afføder diskriminerende praksis, fordi tosprogede elever ikke bliver ydet social retfærdighed gennem en pædagogisk praksis, der tager højde for tosprogethed og flerkulturalitet", siger en af bogens to forfattere Bergthora Kristjansdottir.
Tidens trend går i retning af uddannelsespolitisk ukorrekthed, og det bliver mere og mere tilladt at tale om forskelsbehandling af hvide og sorte, som bogen kalder tosprogede. Og når udgangspunktet er en uddannelsespolitik, der er ensproget og monokulturel, så går det galt.
"Vi mærker stærke kræfter blandt lærere, hvad angår vilje og lyst til at ændre skolens praksis, men det er ikke den dominerende tilgangsvinkel. Når lærere, skoleledere, politikere og medier taler om, hvorfor elever af anden etnisk oprindelse opnår dårlige skoleresultater, søger de oftest forklaringen hos eleverne og deres familier. De fremmedes kultur ses i debatten som resursesvag og årsag til al dårligdom. I stedet burde man se på, om skolesystemet og de enkelte skoler trænger til at blive ændret, så de kommer flersprogede børn og unge i møde", siger forfatteren.
Sverige bruger langt flere penge
Afsættet for kritikken er undervisningen i dansk og modersmål, som forfatterne mener går ud på at undgå, at Danmark bliver et flersproget og multietnisk samfund.
Elever, der har rødder uden for Europa, har ingen ret til modersmålsundervisning, og selv om enkelte kommuner har tilbud på området, slår det slet ikke til.
"Det er nærliggende at sammenligne over Øresund", siger Bergthora Kristjansdottir. "I Malmø bruger man 60 millioner kroner på modersmålsundervisning. I københavn kun 11 millioner kroner. Så er det ikke svært at forstå, at tosprogede klarer sig bedre i det svenske uddannelsessystem end i det danske."
Målet er ikke at fremhæve Sverige på Danmarks bekostning, men som forfatterne skriver:
"Det forekommer os, at man i Sverige har satset på at fastholde fokus på, hvordan institutionerne fungerer, i troen på at man kan lave om på dem, så den øgede forskellighed bliver en samfundsmæssig ressource, og at netop det anses for en mere frugtbar vej end at bekæmpe kulturforskelle."
'Tvetunget uddannelsespolitik' er skrevet af Bergthora Kristjansdottir og Lene Timm og udgivet på forlaget Nyt fra samfundsvidenskaberne.
