I en almindelig børnegruppe på 100 elever vil fem af dem statistisk set befinde sig i minoritetsgruppen, der er defineret ved at være højtbegavede. Det er børn, der i intelligenstest scorer over 125 på den såkaldte Wechslers skala, som i Danmark er den hyppigst anvendte. Definitionen benyttes blandt andet af foreningen Gifted Children, som rådgiver familier med højtbegavede børn og gennem en bred vifte af aktiviteter tilbyder dem et socialt fællesskab med ligesindende.

Som foreningens navn antyder, er det en gave at være højtbegavet. Børn med særlige kognitive forudsætninger har et stort potentiale, der erkendelsesmæssigt kan bringe dem langt og eksempelvis sikre dem et højt uddannelsesniveau og et udfordrende arbejdsliv. Men højtbegavede børn er også i risikozonen for at blive marginaliseret og havne i mistrivsel i tilfælde, hvor omgivelserne ikke er tilstrækkeligt gearet til at tage højde for deres kognitive forudsætninger.

Det er baggrunden for genudgivelsen af ”Højtbegavede børn i skolen”, der skriver sig ind i en forståelse af højtbegavede børn som elever, det ligesom andre inklusionsbørn kræver særlig indsigt og indsatser at sikre deltagelsesmuligheder og betingelser for social og faglig trivsel. Forfatternes overordnede projekt er, at de fagprofessionelle omkring et højtbegavet barn så tidligt som muligt får forståelse og viden til at kunne stimulere barnet, så det har reelle muligheder for at udfolde den høje intelligens positivt i stedet for eksempelvis at udvikle sig til klassens retfærdighedssøgende politibetjent eller blive en såkaldt underyder, hvilket ofte ses hos højtbegavede elever i mistrivsel.

De højtbegavede børn har først og fremmest brug for gode relationer til voksne, der forstår baggrunden for, at de tænker, mener og agerer så intenst, som de gør. De har derudover brug for faglige udfordringer på et taksonomisk niveau, der sikrer, at det ikke bare bliver ”mere af det samme”. De to kapitler ”Relationsarbejdet” og ”Hjørnesten i undervisningen af højtbegavede børn” viser, hvordan dette kan lykkes. Især er der en fremragende samling af ark med idéer til undervisning, hvor kompleksiteten af læringsmålene kan øges for de højtbegavede børn. Bogen anskueliggør i det hele taget fint, hvad det er for særlige udfordringer, de højtbegavede elever kan støde på, for eksempel i det sociale samspil med andre elever. Men den tager altså også fat i, hvad der kan sikre, at høj begavelse bliver oplevet som det menneskelige privilegium, det er.

Der er to problemer, som denne bog ikke har nogen løsning på. Det ene er, at tid er en mangelvare i folkeskolen. Relationsarbejde kræver tid, og særlig opmærksomt relationsarbejde kræver endnu mere tid. Derfor kan det være en reel udfordring at tilgodese højtbegavede børn tilstrækkeligt, selv om læreren ved, hvordan der bør differentieres. Det andet problem er, at hverken forældre eller skolens personale afgør, hvornår et kvikt barns udfordringer er store nok til, at der afses resurser til testning via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Derfor må mange lærere møde disse skarpsindige børn i en formodning om, at der er høj begavelse på spil. De screeningsværktøjer, som præsenteres i bogen, kan være gode indikatorer, men de dokumenterer ikke den høje intelligens. Jeg har som leder oplevet, at dette skaber uklare rammer for forældresamarbejdet omkring de højtbegavede børn, og det er ikke befordrende for barnets læringsmiljø.

Alt dette ændrer dog ikke ved, at bogen vil være en rigtig god hjælp i det daglige arbejde med højtbegavede børn. De fleste af dens mange forslag til undervisningsstrukturer, mødeoplæg med videre vil i øvrigt være velegnede, også til en bredere elevgruppe.

Det lille hæfte ”Højtbegavede børn i familien” henvender sig til forældre og redegør i et lettilgængeligt sprog for de højtbegavede børns særlige forudsætninger og udfordringer. Fokus er på den sociale trivsel, og det skinner klart igennem, at forfatteren og hendes familie på egen krop har oplevet både glæder og udfordringer med højtbegavede børn i familien; erfaringer, som hun oprigtigt ønsker at lade andre få gavn af.