Anmeldelse

Kanon Natur - Insekter

Kanon Natur - Insekter

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kanonen ruller igen. Er der mon grænser for, hvad der kan kanoniseres? Seneste skud på stammen er undervisningsmaterialet "Kanon Natur - Insekter". De 12 insekter, der er repræsenteret, er med i Danmarks Naturkanon. Materialet, der består af en elevbog og en kort lærervejledning, er målrettet natur/teknik-undervisningen og er udarbejdet af Miljøministeriet og Danmarks Naturfredningsforening.

Fakta:

Titel: Kanon Natur - Insekter

ISBN: 9788787030113

Sider: 33 sider

Type: Hæfte

Forlag: Danmarks NaturfredningsforeningMiljøministerietSkov- og Naturstyrelsen

Personligt har denne anmelder intet problem med kanon, så længe undervisningsmaterialet er i orden. I dette materiale er der lagt op til, at eleverne kan erhverve sig viden gennem elevbogen, men også at de skal ud at svinge med net, grave med skeer, ryste buske og lave fælder. Det kan umiddelbart virke uoverskueligt, men der er klare anvisninger og kopisider (i lærervejledningen), der gør det nemt at overskue for både elever og lærer. Afslutningsvis lægges op til, at eleverne udformer en fangstjournal, som også findes som kopiark.

Elevbogen kan benyttes separat som faglig læsning, selvom det ikke er tanken med materialet. Teksten i elevbogen er enkel, velstruktureret og informativ, ligesom den bygger på de faglige begreber, der senere arbejdes videre på i biologi. At man i materialet har valgt, at insekterne introducerer sig selv via en jeg-fortæller, kan måske virke lidt anstrengende for de lidt større elever. Men materialet kan med fordel også benyttes til de lidt ældre elever, der mangler forforståelsen for det pågældende område. "Kanon", at der udarbejdes let tilgængelige gratis kvalitetsmaterialer inden for natur/teknik-området.