Anmeldelse

Edderkopper

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I serien »De små fagbøger« er der kommet endnu en bog. Denne gang handler det om edderkopper, heriblandt de mest almindelige danske edderkopper, men også de farligste og største i verden.

På drabeligste vis bliver læseren ledt ind i edderkoppens verden med fortællingen om en hanedderkop, der efter parring bliver ædt af hunnen. I de efterfølgende kapitler fortælles om edderkoppens opbygning, dens sanser og naturligvis også om spindet, som på mange måder er så ganske fantastisk. Dernæst kapitler om parring, yngelpleje, fjender, farlige edderkopper, fugleedderkopper samt om de danske edderkopper. Til sidst et lille afsnit om edderkoppen som hobbydyr noget, der efterhånden er blevet ganske udbredt. Bogen afsluttes med henvisninger til andre bøger, hvor man kan få mere at vide om emnet. Teksten ledsages hele tiden af gode illustrationer og fotos, så siderne ikke bliver for tunge at komme igennem.

Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog og kan bruges i undervisningen fra 3. klasse