Der er vist noget med, at alt bliver moderne igen og igen, hvis bare man venter små tyve år. Da jeg læste til lærer og havde musik på linjefag, arbejdede vi blandt andet med lydformning. Vi spillede på knækbrød, rev papir i stykker og afspillede ringetoner som vigtige dele af kompositioner og noterede alle lydende i små partiturer, der var nøje udtænkt til hvert enkelt værk. Da jeg gjorde min entre i folkeskolens musiklokaler, tog jeg seminariets arbejde med mig og lavede lydformning.

Det er snart 20 år siden, og netop nu er der udkommet en bog, der slet og ret hedder "Lydformning". De to forfattere har interesseret sig for lydformning i mange år, faktisk helt tilbage fra begyndelsen af 1990'erne, og med bogen her har de samlet deres viden og en række bud på, hvad man kan gøre, og hvad man kan arbejde med for at bruge lydformning som en del af sin undervisning.

De har inddelt bogen i følgende afsnit: Lydformning - hvad og hvorfor, at lytte til lyd, at skabe lyd, notation, forløb og inspiration. Der er en tydelig progression igennem kapitlerne, og der er mange aktiviteter at bygge sin undervisning op omkring.

Noget af det, der er værd at bide mærke i, er brugen af begrebet lydkilder. Lydkilder er de genstande, man bruger til at frembringe sine lyde og sine kompositioner. Frem for at bruge de instrumenter, man har i sit musiklokale, kan man udfordre elevernes ideer om, hvad de kan spille på. Man kan for eksempel bede dem om at finde en lydkilde af metal. Det kan så være, at én kommer med en gaffel, en anden med en tom dåse og en tredje med en håndfuld rustne søm. Så kan man arbejde med, hvordan man kan få disse lydkilder til at frembringe lyd. Der er flere muligheder; man kan måske slå dem ned i gulvet, ryste med dem, gnide dem mod andre lydkilder eller noget helt andet. Det at sætte eleverne til at finde lydkilder kan blive en hel aktivitet i sig selv, og nogle kan sikkert bruge flere dage på at finde lydkilder, der kan sammensættes i det uendelige.

Når først man har de lydkilder, man skal bruge, er det bare at gå i sving med lydformningen. Nogle vil måske kaste sig direkte ud i at lade eleverne arbejde selv, mens andre måske vil begynde med at lade eleverne lytte til musik og lydsatser og derigennem præsentere dem for arbejdet, der venter, med selv at lave kompositioner. På den digitale resurseside, der hører til bogen, finder man redskaber til dette.

Det, der umiddelbart kan være tillokkende ved at arbejde med lydformning, er, at man ikke nødvendigvis skal kunne spille instrumenter og læse noder for at gå i gang. Det kan sikkert omvendt afskrække nogle, at det kan virke, som om der ingen grænser er for, hvad man skal, kan og må. Her må hver enkelt lærer selv sætte grænser, der passer til klassens niveau og kunnen. Med denne bog er der i hvert tilfælde en masse sjove aktiviteter at sætte i spil.

Man kan gå slavisk frem og lave alle aktiviteter, eller man kan plukke det ud, man synes skal bruges. Under alle omstændigheder er her grobund for gode snakke om og en masse arbejde med lyde og musik. Hvad er lyd? Hvad er musik? Hvordan bliver lyde til musik? Jeg tror, mange kan få glæde af bogen. Både os, der spillede på knækbrød for 20 år siden, og dem, der sidenhen er blevet musiklærere og måske ikke har arbejdet med lydformning. Det er bare om at sætte i gang og finde nogle gode, sjove, skøre eller anderledes og overraskende lydkilder. Man kan lave lydformning både ude og inde, på skolen eller i skoven. Det kræver på mange måder ikke så meget.