"Ved at gøre lektiehjælp og faglig fordybelse til en integreret del af skoledagen, kan vi bedre sikre et ordentligt fagligt udbytte. Lektiehjælp og faglig fordybelse skal bruges, så både fagligt stærke elever og fagligt svage elever bliver udfordret, og får den nødvendige tid og hjælp til at lære og forbedre sig fagligt. Jeg vil bruge den kommende tid til at tale med blandt andet skolelederne, kommunerne og lærerne om, hvordan vi sikrer kvaliteten i de ekstra timer og forbedrer samspillet mellem skole og fritidsliv," siger børne-, undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (Venstre) i en pressemeddelelse.
Ny minister skal beslutte lektiehjælpens skæbne
Det var som bekendt de Konservative, der ved forliget om folkeskolereformen satte hælene i og forlangte, at eleverne skulle kunne vælge lektiehjælpen fra. Derfor har lektiecafeerne i det forløbne år ligget i ydertimerne, så eleverne kunne vælge dem til eller fra. Resten af forligskredsen vedtog imidlertid en lov til ikrafttrædelse efter et valg, hvor lektiehjælp og faglig fordybelse er integreret i den samlede skoledag, og det er den, der med Ellen Trane Nørbys underskrift nu er gældende lov.
Ministeren har skrevet under: Lektiehjælp obligatorisk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.