Det er ikke nogen nyhed: Vil vi lære vores elever matematik, skal vi arbejde med opgavetyper, der ikke er af rutinemæssig art. I forenklede Fælles Mål for matematik lægges der op til, at eleverne skal kunne vurdere og tage stilling til problemer og opnå et handleberedskab over for problemer, der ikke er af rutinemæssig art. Og selv om det har stået skrevet i faghæftet for matematik i en generation, er det stadig lige vigtigt.

Vil vi have vores elever til at tænke matematik og ikke kun klare sig godt i at udføre talopgaver, som maskinerne er meget bedre til, bliver vi nødt til at øve eleverne i abstrakt tænkning og arbejde med opgaver, som ikke er rutinemæssige. Vi ved godt, at tørsvømning ikke giver medaljer. Kun ved at være fortrolig med eksperimenterende arbejdsformer kan vi forvente, at eleverne også tilegner sig disse kompetencer. Og derfor er "Åben og undersøgende matematik" en vigtig bog.

Åben og undersøgende matematik flytter fokus fra resultatet til processen. I bogen behandler forfatteren seks typer af åbne opgaver: "Svaret er givet", "Manglende oplysninger", "Regnehistorier", "Undersøgelser", "Modellering" og "Nye begreber". Alle opgavetyper, hvor der er flere svarmuligheder. Det bedste argument for at arbejde med åbne opgaver er, at vi derved giver eleverne mulighed for at tænke matematik og ikke kun at opnå færdighed i at arbejde med rutinemæssige opgaver.

Virkelighedens problemer lægger op til åbne undersøgelser. Den åbne og undersøgende matematikundervisning skal have plads. Kun derved kan vi forberede eleverne til at blive livsduelige efter skolen. Diskuter "Åben og undersøgende matematik" i fagudvalget, og brug bogen som baggrund for din undervisning. Bogen har også sin naturlige plads i matematik på læreruddannelsen og på efteruddannelseskurser.