Anmeldelse
Matematik for sjov - jubii!
Det nyeste matemagi-udspil præsenterer i en flot opsætning et væld af spændende områder, hvor sjov og sprudlende matematik på overraskende vis bringes i anvendelse.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Så udkom den fjerde bog i forlagets og forfatterens spændende serie om matematik – eller altså matemagi – for talfreaks.
Fakta:
Titel: Den gyldne femkant
Forfatter: Anker Tiedemann
Pris: 400
Sider: 160
Forlag: Forlaget Matematik
Som sine forgængere er det nyeste skud på stammen lækker og indbydende at gå til: overskuelige og letforståelige illustrationer i form af tegninger og billeder, der i høj grad er med til at fange interessen og siden uddybe de behandlede emner. Hertil kommer det velgørende faktum, at forfatteren ud over at kunne sin matematik også til fulde behersker den sproglige formidling af den. Her kan, som lovet i forordet, alle være med – men alligevel på et niveau, der på samme tid er højt uden at være ”langhåret” og populært uden nogensinde at blive poppet.
Der er i bogen levnet plads til en mere udtømmende – og fagligt set mere kompetent – behandling af en halv snes allerede kendte emner, end der bliver disse til del i gængse lærebogssystemer. Her tænker jeg på det gyldne snit, fraktaler, Möbius-bånd, Fibonacci-tal, Pascals trekant … hvortil kommer et halvt hundrede områder, som vi ikke lige bliver præsenteret for hver dag. For de fleste må der således være meget nyt at sætte sig ind i og blive kloge på – og kloge af.
Det drejer sig langt hen ad vejen om en bog til lystlæsning for den (elev), der måtte have en særlig interesse for matematik. Den vil ikke kunne slå an som decideret undervisningsbog – dertil er de fleste emner og behandlingen af disse alligevel for langt fra mainstream. L’art pour l’art, kunne man næsten tænke. For ganske vist tager materialets ”undreobjekter” alle deres udgangspunkt i en slags virkelighed; men helheden bærer dog langt hen ad vejen (og heldigvis for det!) præg af kuriosa frem for koldhjernet nytteværdi.
Én lille ting: Hvis bogen ikke udelukkende er tænkt som underholdning eller blot og bar tilegnelse af fakta, måtte der godt have været flere opgaver. Sølle to siders facitliste til så mange herlige siders sprudlende og smittende matematikbegejstring – det tyder på, at hjernevindingerne ikke blev vredet tilstrækkeligt undervejs.
Men spændende, det er det ikke desto mindre. Hvem der bare var den lykkelige ejer af hele serien om matemagi.
