Lektionsstudiekonference
med inspiration fra Japan
Lektionsstudiekonferencen
er bygget op om live-lektioner, hvor danske elever bliver undervist af
japanske lærere, der både i teori og praksis er eksperter i undervisning
gennem problemløsning og lektionsstudier. Ud over lektionerne vil
vores japanske gæster præsentere centrale aspekter ved japansk
matematikundervisning. Lektionerne og præsentationerne danner basis for
diskussioner mellem lærere, læreruddannere, studerende, forskere m.fl. om matematikdidaktiske
praksisformer og matematikdidaktisk udviklingsarbejde. Både lektioner, oplæg og
diskussioner bliver tolket.
Japansk
matematikundervisning vandt for alvor international interesse og anerkendelse
efter studier af den daglige praksis, hvor undervisning gennem problemløsning
(også kendt som struktureret problemløsning) anvendes systematisk.
Regler for arrangementskalenderen
Arrangementskalenderen på folkeskolen.dk er et gratis tilbud om at præsentere arrangementer fra Danmarks Lærerforening og DLF's kredse, de faglige foreninger for lærere samt andre arrangementer målrettet lærere, skoleledere, børnehaveklasseledere og vejledere/konsulenter i sektoren, hvis disse arrangementer har en deltagerpris på max. 1000 kr. Har du et arrangement, du ønsker optaget i kalenderen, kan du indsende det på email til folkeskolen@folkeskolen.dk - husk at anføre tid, sted, pris, dagsorden/emne samt kontaktinfo/link Ved andre arrangementer henvises til muligheden for at annoncere.
Undervisning gennem
problemløsning
er en undervisningsform, hvor eleverne lærer ny matematisk viden (i bred
forstand) gennem at løse matematiske problemer, de ikke umiddelbart kan løse,
men som de har forudsætningerne for af finde ud af, hvordan de skal løse.
Undervisningsformen tillægges en central del af æren for konstant høje
elevudbytter. Mest kendt er dog lektionsstudier, der anses for afgørende for
udviklingen og udbredelsen af undervisning gennem problemløsning.
Lektionsstudier er samtidig et effektivt format for kompetenceudvikling for
lærere og har samtidig stor betydning for udvikling af både curriculum og
undervisningsmaterialer.
Konferencen
forløber over to dage, hvor deltagerne vil få indblik i konkrete praksisser og
ideer bag undervisning gennem problemløsning af et specifikt
matematikfagligt emne. Programmet for de to dage er bygget
ens op, men med forskelligt matematikfagligt indhold. Der er mulighed for at
deltage en enkelt dag eller begge dage.
Konferencen
finder sted på Hummeltofteskolen, Grønnevej 218, 2830 Virum. Det koster 550
kroner at deltage inklusive frokost.