Materialet består af en trykt vejledning og en elevbog og yderligere øvelser med videre til download fra forlagets website.

Undertitlen ”Trin 1” refererer ikke specielt til, at materialet tænkes anvendt på de mindste klassetrin. Tværtimod angives det at kunne anvendes i hele skoleforløbet. Undertitlen refererer til, at dette materiale er det første, man skal igennem, hvis man skal kunne bruge Excel - om det så finder sted i 2. eller 8. klasse, er af mindre betydning.

Da materialet er det første af tre påtænkte trin, kommer det selvsagt ikke hele vejen rundt, og det er fattigt på indhold om det, regnearket er bedst egnet til. I stedet er der meget stof om udenomsværkerne: at lave kanter, at farve celler og så videre. Det kan så bruges til kombinatoriske overvejelser og flytningsgeometri, og det bliver det i de tilhørende øvelser. Såfremt læreren fokuserer på det. Det er ikke regnearkets stærkeste sider, der herved demonstreres.

Man må selvfølgelig antage, at der er planlagt mere ”regnestof” i de følgende materialer, ligesom det må antages, at kant- og farvemulighederne her også indgår i overvejelser om opstilling og layout.

Regnearket er et fantastisk hjælpemiddel, som nutidens skoleelever naturligvis skal stifte bekendtskab med - ligesom de forrige to skoleelevsgenerationer burde have gjort. Regnearket er trods alt en opfindelse fra 1979. En af de pædagogiske udfordringer ligger i, at regnearket er mest indlysende nyttigt, når man har ret store datamængder og/eller mange gentagne beregninger. Regnearkets styrke kommer ikke frem, hvis man blot udfører beregninger, der egentlig kun kræver to tal på et stykke papir og en smule hovedregning.

Det ved forfatteren udmærket, og det anføres da også i vejledningen; men hvorfor så udarbejde ”Vi regner”-øvelser, der netop udmærker sig ved sagtens at kunne klares uden brug af regneark? Det er naturligvis, fordi eleverne skal lære at lave de relevante formler i regnearket. Personligt ville jeg vente med sådanne øvelser, til eleverne faktisk støder ind i problemstillinger, hvor regnearket vil være et nyttigt hjælpemiddel. Det kan så godt være, at der på det tidspunkt må foretages et par hovedregningsøvelser først - men ”the real thing” følger lige efter.

Det fører så frem til konklusionen, at et materiale som det omhandlede ikke er specielt nyttigt, fordi dets hensigt er at lære eleverne at bruge regneark, uanset om de har brug for det eller ej - eller skulle jeg hellere sige med henblik på, når de får brug for det.

Den trykte vejledning lyser langt væk af, at sådanne overvejelser har forfatteren også været igennem. Den indeholder nemlig også overskrifter til forløb, hvor regnearkets muligheder kan foldes bedre ud; men også nogle, hvor nytten af regneark ikke er umiddelbart indlysende, og andre, hvor tabelfunktionen i en tekstbehandler antagelig ville være et bedre redskab.

En hensigt med it i skolen er også at lære eleverne at vælge mellem de forskellige redskaber og herunder at vælge det bedst egnede til opgaven. Det hænder endog, at it-redskaber slet ikke er blandt de bedst egnede til en given opgave.