Mens der er forholdsvis omfattende data på omfanget af ordblindhed, er billedet et ganske andet med talblindhed. Her er datagrundlaget nemlig meget begrænset. Ofte er der tale om estimater. Der er heller ikke implementeret en national test for talblindhed, selvom det har været på tapetet i flere år. Det estimeres, at op mod 6 pct. af befolkningen og cirka 2 pct. af folkeskoleeleverne i Danmark er talblinde. Her er der dog ikke taget højde for det potentielle mørketal, der kan gemme sig på grund af manglende tests. Samtidig er matematik et af de mest komplekse fag i folkeskolen, og manglende faglige kompetencer kan trække tråde til andre fag såsom fysik, biologi og kemi.

Vidtrækkende konsekvenser

Der er også en risiko for, at ordblinde børn og unge får generelle matematikvanskeligheder eller ligefrem udvikler talblindhed. Jeg har blandt andet set elever, der lider af ordblindhed, kæmpe med forståelsen af matematiske problemer, fordi de simpelthen ikke kan gennemskue opgavebeskrivelserne. Nogle elever tackler denne udfordring og løser matematikopgaverne, men andre er simpelthen ikke i stand til at se sammenhængen og får ikke opbygget et robust fagligt fundament. Det kan medføre talblindhed, da bl.a. motivationen for de naturvidenskabelige fag falder og dermed også lysten til at håndtere matematikvanskelighederne. Der er altså potentielt en slags boble af talblinde, eller tangerende talblinde, elever blandt de 6 pct. ordblinde i 3.-10. klasse i folkeskolen.

Det er dog ikke problemfrit at teste folkeskoleelever for talblindhed - eller ordblindhed for den sags skyld. De elever, der befinder sig i kløften mellem talblindhed og almindelige matematikfærdigheder, risikerer nemlig at blive ladt i stikken. De bliver ikke altid tilbudt ekstra hjælpemidler, selvom det kunne afhjælpe vanskelighederne og reducere risikoen for, at de senere udvikler talblindhed eller mister motivationen for faget. Konsekvenserne for disse elever rækker også ud over det faglige. For når elever oplever faglig modgang og ikke får den nødvendige hjælp, bliver forskellen på dem og deres skolekammerater blot større. En sådan faglig ulighed har det med at blive større over tid i takt med, at sværhedsgraden stiger. Når uligheden stiger, og skoleelever føler, at de ikke passer ind, er der også en risiko for, at de udvikler et lavt selvværd, som kan følge dem i deres voksenliv.

Manglende løsning kan blive et problem i fremtiden

Hvis man vil forbedre mulighederne for elever med talblindhed, er det nødvendigt at accelerere udviklingen af en national test for talblindhed, ligesom man kender det fra den nationale ordblindetest. Ved at indføre en standardiseret test får man klarlagt præcist hvor mange børn og unge, som har behov for en ekstra støttende hånd. Det er jo selvsagt svært at gøre noget ved et problem, man ikke kender omfanget af. En national test kan afdække det potentielle mørketal og identificere de elever, som befinder sig i kløften mellem at være fuldstændig matematikkyndige og at være talblinde. Det vil give skolerne mulighed for at tilbyde den rette hjælp til den enkelte elev, hvilket kan betyde, at den faglige ulighed over tid bliver udlignet. Samtidig kan det også bidrage til, at eleverne kan opbygge en større tro på egne evner og føle sig inkluderede i undervisningen på samme niveau som klassekammeraterne.

Tid til at skride til handling

Skolebørn er født ind i et stærkt digitaliseret samfund og kan efterhånden swipe, før de kan gå. De er vant til at navigere i en digital verden med mange forskellige digitale løsninger i løbet af en normal hverdag. Derfor har de – også de talblinde – gode forudsætninger for at anvende hjælpeværktøjer. De seneste år har begrebet gamification – undervisning med spilelementer – vundet indpas i flere fag. Tilgangen går fint i hak med det, skoleeleverne bruger dele af deres fritid på. Derfor kan implementeringen af digitale hjælpeværktøjer med spillignende funktioner på matematikområdet være en effektiv metode til at løfte motivationen blandt elever med matematikvanskeligheder og talblindhed.

Det danske skolesystem bærer ansvaret for at skabe de rigtige rammer. Ellers risikerer man, at op mod 6 pct. af eleverne bliver hægtet af. Et af de spørgsmål, der optager mig mest, er, om vi som samfund har råd til at se passivt til, mens uligheden øges samtidig med, at elevernes motivation for matematikfaget daler. Desuden spås det, at arbejdsmarkedet kommer til at mangle op mod 10.000 medarbejdere inden for STEM-området i 2030. Derfor skal uddannelsessektoren passe på med ikke at skubbe problemerne foran sig på ubestemt tid – når der faktisk er mulighed for at gribe ind i tide.