Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Intet andet hændelsesforløb har optaget folkeskolelærerne så meget som lærerkonflikten i 2013. Heldigvis dukker der med mellemrum nyt op, der yderligere afslører konflikten som den demokratiske skandale, den vitterligt var.

Det skete for eksempel for nyligt, da tidligere SF-formand og minister Annette Vilhelmsen fortalte på P1, at hun var blevet truet af Socialdemokratiet til tavshed om lærerkonflikten.

Truslen kom, efter at Vilhelmsen i 2017 havde udtalt i bogen Søren og Mette i benlås, at lockouten af lærerne og det efterfølgende lovindgreb i 2013 var aftalt spil mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.

Det var ikke nyt. DR afslørede allerede i marts 2013, at regeringen og KL forberedte et opgør med lærernes arbejdstidsregler. Parterne havde nedsat en hemmelig arbejdsgruppe halvandet år tidligere, der havde lavet et forslag til, hvordan lærernes ”under­visningstid kan øges ved ændringer i overenskomsterne og lovgivningen”.

Det nye var, at med Annette Vilhelmsens udtalelse blev DR’s afsløring bekræftet af en person, der havde deltaget i det møde, hvor beslutningen om at gennemføre lockouten blev truffet. Desværre udløste Vilhelmsens udtalelse ingen opmærksomhed i det brede mediebillede.

Offentlighedsloven blev udskudt

Jeg kan supplere Annette Vilhelmsens udtalelser med en research, der kaster nyt lys over den hemmelige arbejdsgruppes tilblivelse. Udgangspunktet var min forundring over, at Kommunernes Landsforening frem til regeringens lovindgreb ikke var omfattet af Offentlighedsloven, men blev det umiddelbart efter.

Den nye offentlighedslov skulle have været vedtaget i 2011, men blev det først i 2013. Min research tyder på, at loven blev forsinket med vilje for at fastholde KL’s frirum til at handle uden risiko for, at Folketingets Ombudsmand tillod medier og andre interessenter at få aktindsigt i KL’s arbejde. Uden dette frirum ville det havde været vanskeligt eller umuligt at gennemføre lockouten.

Den daværende VK-regering fremsatte allerede i december 2010 forslag til en ny offentlighedslov. Under førstebehandlingen i januar 2011 støttede Socialdemokratiet lovforslaget i en sådan grad, at retsordfører Karen Hækkerup var klar til at springe høringen over for at få loven vedtaget inden folketingsvalget samme efterår. Men forslaget døde i stilhed og uden begrundelse i april, uden at Socialdemokratiet protesterede.

Efter folketingsvalget overtog Socialdemokratiet, Radikale og Socialistisk Folkeparti regeringsmagten. Et år senere indgik de en aftale med Venstre og Konservative om forslag til en ny offentlighedslov, der blev fremlagt i februar 2013.

Under 1. behandlingen konstaterede Venstres ordfører, at forslaget var ”stort set det samme lovforslag”, og ”at det lovforslag, som blev fremsat af den tidligere VK-regering, men som dengang ikke kunne få flertal, nu kan blive vedtaget”.

Det med ”ikke kunne få flertal” er en tilsnigelse. Venstre, Konservative og Socialdemokratiet havde flertal til at vedtage loven i 2011, men valgte ikke at bruge det. De lod lovforslaget ligge i to år og vedtog det 39 dage efter, at de havde bragt lockouten til ophør med Lov nr. 409

Vi tabte konflikten i 2011

Det giver ikke mening, at VK-regeringen, et halvt år før et folketingsvalg og med en tidshorisont på to år, satte en hemmelig arbejdsgruppe i gang med at kigge på lærernes arbejdstid. Endda uden vished for, om gruppen kunne fortsætte ved et regeringsskifte.

Det giver derimod mening, at Socialdemokratiet accepterede, at forslaget om en ny offentlighedslov gik i glemmebogen, da partiet også var med i arbejdsgruppen.

KL’s kommunikationschef skrev i april 2013, at KL ”gennem de seneste to år” havde arbejdet med strategisk, politisk kommunikation for at påvirke befolkningens holdning til lærerne. Det er nærliggende at antage, at kampagnen startede samtidig med nedsættelsen af den hemmelige arbejdsgruppe.

Med andre ord tabte lærerne konflikten allerede i april 2011.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk