Hun er de Konservatives uddannelsesordfører og har i Berlingske Tidende benægtet at kommunerne er nødt til at spare på folkeskoleområdet.

"Kommunerne har flere penge end nogensinde", siger hun til avisen.

Det er en meget nem udtalelse at komme med, mener Anders Bondo.

"Kommunerne er panisk angst for at overskride budgetterne på grund af de nye straffeekspeditioner fra regeringen, der bliver vedtaget i næste uge. Kommunerne har en række udgifter, som de er bundet til. Det, jeg hører fra Kommunernes Landsforening, er, at børn fra familier med problemer tager en større del af budgettet, hele ældreområdet kræver flere udgifter, og der er forebyggelsesindsatsen. Den slags områder kan en kommunalbestyrelse ikke bare droppe og så føre penge over til folkeskolen. Derfor er det en meget nem udtalelse, som Charlotte Dyremose kommer med", siger Anders Bondo Christensen.

DLF's formand frygter, at endnu flere kommuner end de 48 procent, der allerede har indledt sparerunder, melder sig under nedskæringsfanerne.

Besparelser rammer elevernes faglige udvikling

"Vi hører om besparelser på nærmest alle områder. I Lemvig sænker man for eksempel timetallet fra det vejledende til det minimale timetal. Andre steder går det ud over lejrskoler, it-udstyr eller muligheden for at henvise elever med særlige vanskeligheder til specialundervisning. Den slags kan ikke undgå at gå ud over elevernes faglige udvikling," siger Anders Bondo Christensen.

I løbet af valgkampen signalerede regeringen helt klart, at folkeskolen havde høj prioritet. For eksempel sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at vi i et rigt samfund ikke kan være bekendt, at folkeskolens toiletter er så uhumske, at eleverne ikke vil bruge dem.

"Nu efter valget tyder det på, at viljen til at gøre noget ved problemerne er væk", siger Anders Bondo Christensen.