Lige under 12.000 kroner om året før skat. Det lyder måske ikke af meget, men det er dog nok til at invitere sin elskede på et weekendophold på et godt hotel eller til at købe sig en bærbar pc.

Og først og fremmest er pengene et symbol. Et symbol på, at det nu er muligt at gøre det at være rigtig god til at lære børn at læse eller forstå det periodiske system til en karriere. Og ikke mindst et symbol på, at kommunerne som arbejdsgivere værdsætter, at de har medarbejdere, der har valgt at dygtiggøre sig ekstra inden for områder, der er fundamentale i samfundet, men hidtil har haft urimeligt lav status.

Med den nye overenskomst er der indført en funktion som undervisningsvejleder - skolens ekspert i et bestemt fag, som de andre - ikke mindst de nyuddannede - kan få ideer og feedback fra. Selvom folkeskolens mange kateder-ekvilibrister ikke valgte at læse til lærer hverken for at gøre karriere eller blive rig, så fortjener de muligheden for at få papir på det, de kan, og anerkendelse i form af honorering - vel at mærke ud fra objektive kriterier. Folkeskolens børns har brug for, at gode undervisningsideer spredes og deles. Det kan undervisningsvejlederne være med til at sætte i system, og de kan forhåbentlig også gøre det sjovere og mere inspirerende for deres kolleger at undervise i det fag, de har vejlederfunktion i.

Men allervigtigst er, at det lille honorar kan være med til at gøre uddannelsen til lærer mere attraktiv, når nybagte studenter overvejer deres fremtid. De kigger efter uddannelser, der åbner muligheder og karriereveje. Nu kan man gøre det, der er lærerfagets kerne, til en form for karriere. Og så kan man, som man kan læse i denne måneds Undervisere-tema, bruge en af de nye undervisningsvejlederuddannelser som springbræt til endnu mere, hvis man får blod på karrieretanden.

Og enhver anerkendelse, især af den kontante slags, er med til at højne lærerfagets status.