Tysklærer Özgür beder Hüseyin, Meryem og Emine om - med udgangspunkt i det, de har lært i tyrkisk-timerne - at forberede oplæg til resten af klassen om, hvad akkusativ og dativ er for nogle størrelser.

Sådan kan tysktimerne forme sig med udgangspunkt i den rapport, Sprogudvalget netop har afleveret til regeringen. Selvom der ikke står, at pligten til at tilbyde modersmålsundervisning bør genindføres, så anbefaler udvalget forsøg med en styrkelse af de tosprogedes sproglige kompetencer - herunder deres modersmål.

Folkeskolen og det danske samfund udnytter lige nu slet ikke de mange tosprogede børns ekstra resurse i form af et ekstra sprog. Næsten uanset hvor i verden sproget har sin oprindelse, og hvordan det skrives, vil det rumme nogle finesser, som barnet kan bruge i sin forståelse for andre sprog. Og når de bliver voksne, har de en ekstra bonus på cv'et, når de skal finde job. Det er ikke kun engelsk, der er noget værd på det globaliserede arbejdsmarked. Danskere handler med aktier på de arabiske markeder, får produceret tøj i Tyrkiet og har en folkeskole, der har brug for undervisere til irakisk-fødte børn. Udvalget anbefaler også, at de unge skal kunne få papir på deres kompetencer på førstesproget i ungdomsuddannelsessystemet, men hvorfor dog ikke lade børn gå til afgangsprøve i kurdisk, farsi eller albansk alle de steder i Danmark, hvor man overhovedet har elever nok til et hold på kommunalt plan? Så er det pludselig de tosprogede elever, der kommer med en viden, de andre elever og læreren ikke har. Så kan de bidrage med noget i engelsk- og tysktimerne, fordi de allerede har arbejdet med sprog i modersmålsundervisningen. Det kan modvirke den følelse af at være andenrangselev, som antropologen Laura Gilliam har observeret hos minoritetsbørn i folkeskolen.

Et vigtigt skridt vil være at udbyde minoritetssprogene som linjefag på læreruddannelsen, så vi kan få uddannet så mange tosprogede unge som muligt som lærere dels i deres modersmål, dels i andre af folkeskolens fag. Så kan de både opkvalificere børn til at blive ægte tosprogede i både skrift og tale og bruge deres dobbeltsprogede baggrund til at støtte børnene i matematik, fysik/kemi og så videre. For nylig havde Skolerådet inviteret enhedschef Tommy Lagergren fra den svenske statslige myndighed Skolverket til at fortælle danske skolefolk, hvordan det kan være, at andengenerationsindvandrere klarer sig meget bedre i skolen i Sverige, end de gør i Danmark. Han og Skolverket er ikke i tvivl om vigtigheden af modersmålsundervisning og af, at modersmålet også bruges i undervisningen i de øvrige fag i skolen. Hvordan kan Danmark som samfund have råd til ikke at udnytte den resurse, der ligger i at have mange indbyggere med to sprog? |

Læs interview med Laura Gilliam på side 6 og Sprogudvalgets rapport på www.kum.dk