I årevis er de nationale test blevet vendt og drejet af fortalere og modstandere. Men diskussionen har haft et teoretisk præg - efterhånden tænkte man næsten, at de aldrig ville blive til virkelighed. Cowi og Skolestyrelsen arbejdede imidlertid videre på de danske nationale test, og endelig, i november, kunne lærere og elever prøve de nye test, som har kostet så mange forsinkelser og millioner. Og det gav genlyd! Det var første gang, lærerne havde chancen for at prøve, hvordan det går, når så små elever som 2. klasse skal sidde stille og koncentrere sig foran en computer en hel skoletime. Det kom næppe som nogen overraskelse, at børnene havde svært ved det. Derimod var det et chok for både elever og lærere, at 2. klasse mødte læseopgaver med ord som revision, kompetence og entusiast - ord, som de måske nok har hørt i Radioavisen engang, men aldrig nogensinde er stødt på i en bog, de har læst i skolen eller hjemme.

Nu er de her, de test, som indtil videre er regeringens bud på en rettesnor, når lærerne skal indfri Lars Løkke Rasmussens løfte om en folkeskole, hvor eleverne ligger på medaljepladserne i læsning, matematik, engelsk og naturfag. Det lægger et næsten umenneskeligt pres på lærerne, at de nu skal overveje, om de vil træne de små nye elever i 1. klasse i mekanisk afkodning af ord, der ligger milevidt fra en børne-begrebsverden. Derfor spoler vi lige tiden tilbage til maj sidste år, hvor danske Clearinghouse for Uddannelsesforskning kunne offentliggøre sin store undersøgelse af, hvorvidt nationale test kan bruges som pædagogisk redskab. Selvom undersøgelsen var meget forsinket, nåede den alligevel at komme før testene. Konklusionen var, at man ikke har tilstrækkelig viden om, hvordan lærere fortolker testresultaterne og bruger dem i deres undervisning. Men der er en klart dokumenteret risiko for, at undervisningen indsnævres mod de områder, der testes. Og for at nederlag i testene går ud over selvværdet hos elever, der i forvejen har det svært. Dengang sagde undervisningsminister Bertel Haarder: »Nu er vi så nær målet, at vi skal se, hvad de kan bruges til. Også for de andre landes skyld. Det ville da være ærgerligt, hvis danskerne ikke gennemfører det store projekt. Nu kører vi linen ud, og så kan man altid være bagklog«.

Nyd nu først juleferien, og når det så til februar for alvor er testtid, så tag både testene og Haarder på ordet. »Vi skal se, hvad de kan bruges til«, siger han - og derfor er det nu op til lærere, forældre og de ældste elever at give Skolestyrelsen og politikerne klar besked om, hvad testene kan bruges til, og hvad de i hvert fald ikke kan bruges til. Lad os blive bagkloge så hurtigt som muligt! |