Folkeskolens leder:
Halvhjertet finsk model
Underrubrik
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Undervisningsassistenter. Sådan nogle har de i Finland, og i Finland er børnene dygtige, og det er attraktivt at blive lærer. Så sådan nogle skal vi også have i Danmark. Så langt, så godt.
Men der ligger hverken et Pisa-mesterskab eller en kæmpe besparelse på specialundervisningen og venter forude, fordi man giver Danmarks i forvejen alt for få lærerstuderende mulighed for at komme lidt ud og assistere i skolen til en dårligere løn, end de i dag kan få som vikarer, og på dårligere vilkår, end de i dag får i praktikken.
I Finland er det at blive undervisningsassistent en etårig socialpædagogisk uddannelse. Hver 100 elever udløser en undervisningsassistent på fuld tid, og derudover kan der sættes ekstra assistenter ind i en særligt krævende situation eller som støtte til en særligt krævende elev. De finske assistenter er vitterlig assistenter, når det gælder undervisningen. De har ikke forberedelsestid, for de har ikke noget ansvar for undervisningen og skal i den sammenhæng blot følge, hvad den i Finland så højt respekterede lærer har planlagt. Til gengæld har de specialiseret sig i socialpædagogiske opgaver som konfliktløsning mellem børnene og støtte til elever, som af den ene eller den anden grund har behov for ekstra opmærksomhed. For unge finner er det en mulighed for lige efter studentereksamen at tage en helt kort uddannelse og komme ud og prøve sig selv af i et lønnet fuldtidssjob. Hvis de får smag for lærerlivet, kan de få et års merit på den femårige finske læreruddannelse på universitetet. Assistenterne giver mere undervisningsro i de finske klasser og et lettere liv for de finske lærere, men ikke en langt mindre udskilning til specialundervisning, end vi kender det i Danmark.
Men hvis vi, som meget jo tyder på, skal til at vænne os til en tid med for megen arbejdskraft og for få job, så er det måske ikke kun de nedslidte skolebygninger, vi skal poste offentlige investeringer i, men også det, der foregår inde i bygningerne. En assistent per 100 elever kunne give meningsfuld beskæftigelse til rigtig mange efter en uddannelse af kun et års varighed. Det kunne give et reelt løft til skolerne, vel at mærke uden at assistenterne under nogen omstændigheder må erstatte uddannede lærere. Sikkerhed for, at man som ny lærer får hjælp til at skabe et godt undervisningsmiljø i klassen, vil have meget større effekt på lysten til at søge ind på læreruddannelsen end muligheden for selv at kunne være undervisningsassistent på deltid, mens man studerer. |
»Assistenterne giver mere undervisningsro i de finske klasser og et lettere liv for de finske lærere, men ikke en langt mindre udskilning til specialundervisning, end vi kender det i Danmark«