Fakta

Aktuelle tendenser og dilemmaer i skoleledelse

Redaktører:  Finn Wiedemann, Peter Henrik Raae

298 kroner

248 sider

Serie:  Studier i grundskolen - en skriftserie

Syddansk Universitetsforlag

Aktuelle tendenser og dilemmaer i skoleledelse består af ni kapitler og er delt op i to dele. Den første del afsnit hedder og handler og 'Teoretiske perspektiver på skoleledelse'. Anden del hedder 'Aktuelle temaer i skoleledelse'. Bogen indeholder kapitler om skolens ressourcepersoner, skolens tal, dokumentation, grøn skoleledelse, netværksbaseret lederudvikling, erfaringer med corona-skolen og om hvor skoleledelse er på hen. Antologiens temaer spænder vidt, og alle er naturligvis perspektiver på skoleledelse, men for en praktiserende skoleleder vil der nok være mest konkret og relevant at hente i anden del.

I første del er det interessant at læse Finn Wiedemanns introduktion og kapitel, hvor skoleledelse iagttages som et pluralistisk felt, og hvor det er spændende at tænke over, hvad der kommer til at afløse de senere års store opmærksomhed om læringsledelse. Wiedemann gør rede for de to konkurrerende traditioner inden for skoleledelse, hvor der på den ene side er en nordisk samt mere humanistisk og dannelsesorienteret tradition (Lejf Moos-traditionen, som Wiedemann kalder den) og på den anden side en angelsaksisk samt mere rationel og evidensorienteret tradition (Lars Qvortrup-traditionen, som Wiedemann kalder den). Hvad følger nu? En reetablering af den nordiske tradition eller en hybrid af begge traditioner?

Et bud kommer i Jakobs Bøjes kapitel 'Professionalisering af skoleledelse – muligheder og dilemmaer', hvor der tankevækkende peges på, at professionaliseringen mere kommer ”ovenfra” – altså fra den politiske styring – end ”indefra” (altså fra kerneydelsen, lærerne og eleverne). Der introduceres til det interessante begreb ”leaderisation”, defineret som ”… at skolelederen, frem for at være en professionel med egen agens, visioner for uddannelse og ret til at foretage skøn reduceres til en blind implementator af neoliberale uddannelsesreformer. Samtidig knyttes enormt høje forventninger til skolelederes formåen, hvad gælder styring og gennemførsel af næsten alle praktiske processer i en skole.”

I bogens anden del er det interessant at læse om det dilemma mellem responsibilitet overfor eleverne og forældrene (for elevens bedste) og accountabilitet (at leve op til opdragsgiverens forventninger og måltal), som mange skoleledere står i. Det kan man blive klogere på  i kapitlet 'Skolens tal. Om præstationsmålinger, ledelsesdilemmaer og etisk ansvar'. En skoleleder beskriver dilemmaet som et valg mellem, om skolelederen skal forsøge at leve op til målsætningen om et højere karaktergennemsnit ved at undlade at lade fagligt dårligt præsterende elever gå til afgangsprøver, da de trækker snittet ned? Gør skolelederen det, hæves snittet, og målet nås, men hvad med de elever, der ikke får lov til at gå op til eksamen? En skoleleder udtrykker det således: “Udadtil ser det ud, som om jeg klarer mig dårligt, men egentlig lever jeg op til det, man beder mig om at gøre”, hvis vedkommende følger argumentet om ”for elevens bedste”. Det er et vigtigt dilemma at holde sig for øje i denne tid med fokus på frihed, for friheden gælder typisk kun så længe, at målene nås.

Debat

Debat: Måske er tillid, relationer og demokrati igen ved at blive in, når det gælder skoleledelse

Skolelederen kan rustes godt ved at indgå i strukturererede og meningsskabende netværk med andre skoleledere, hvor der løbende på en faciliteret måde erfaringsudveksles og gives nye vidensinput. Hvordan det kan gøres, giver Christel Aulkær Moll et reflekteret eksempel på i sit kapitel 'Er du en leder, der har været lærer – eller en lærer, der er blevet leder? Hvordan kan praksisnær netværksbaseret ledelsesudvikling være med til at udvikle nye mellemledere i skolen?' Kapitlet er praksisnært og rammer dermed målgruppen skoleledere lige på kornet med udgangspunkt i undersøgelser om, at lærerne savner den faglige ledelse, som lederne selv siger, at de mangler tid til.

Det er også krævende at gå fra en lærer- til en lederidentitet. Der tales om liminalitet, at den nye leder befinder sig i et mellem-socialt rum. Er man lærer? Er man leder? Hvor vil man placere sin lederidentitet? Hvordan balancerer man, at man gerne også som leder vil vise, at man mestrer lærerperspektivet, og at det er vigtigt for én? Interessant er det, at nye ledere er gode til at anerkende, mens en egentlig lederidentitet følger med tid og erfaring. Hvor pædagogisk fagligt vil man lede? Hvor ledelsesfagligt? Det er vigtige spørgsmål at drøfte, da ledere med en stærk faglig identitet i følge forskning refereret i bogen uddelegerer og leder mindst, mens ledere med en meget stærk lederidentitet distribuerer og leder mest.

Det er en sådan tilgang som den praksisnære kompetenceudvikling og de konkrete drøftelser af dilemmaer fra skolelederens dagligdag beskrevet i dette kapitel, der for alvor kan ramme målgruppen med skoleledere. Disse kunne der med fordel være endnu flere af i en ellers interessant bog - og måske også i forskningen - for at kunne kvalificere den udprægede robusthed, som er en forudsætning for at bedrive skoleledelse i nutidens skole.