Fakta:

Dydsetisk skoleledelse -  Kunsten at udføre det rigtige arbejde på den rigtige måde

Forfatter:  Viviane Robinson

400 kroner

352 sider

Forlag: Dafolo

Ordet dyd har på flere måder en slidt klang. Dets modsætning er laster eller synder. Og de syv dødssynder har udviklet sig til vor tids vestlige dyder, for eksempel grådighed. Derfor vil mange kunne associere dydsbegrebet med den gamle talemåde: ”Dyden i midten, sagde Fanden. Han satte sig mellem to advokater.” Derfor må man lige gøre sig fri af forforståelser, når man ser titlen på Viviane Robinsons seneste bog: 'Dydsetisk ledelse. Kunsten at udføre det rigtige arbejde på den rigtige måde'.

Her tages afsæt i dydsbegrebets oprindelige, positive kraft, som det kommer til udtryk hos de gamle græske filosoffer. På baggrund heraf plæderer Robinson for, at skolelederen handler de klassiske bestræbelser på at opnå det gode, det skønne og det retfærdige. Som i forfatterens tidligere bøger er afsættet en betoning af, at vi holder skole for elevernes udviklings og lærings skyld. Det er ud fra dette formål, læseren/lederen tages med på en filosoferende rejse i det dydsetiske landskab, hvor sandheden hele tiden er sigtepunktet, som aldrig nås til fulde. Når det alligevel er væsentligt at holde sig sandhedsretningen for øje, skyldes det, at lederens muligheder for at gøre det rigtige på den rigtige måde beror på, at de valg, der skal træffes, sker på baggrund af et etisk kompas.

Her præsenterer forfatteren en række forhold, som er væsentlige for, at dette lykkes. Der skal prioriteres og sorteres i de mange muligheder, som kendetegner den komplekse kontekst, en moderne leder skal agere i. Her er det for det første væsentligt, at lederen er i stand til at forholde sig åbent til andres synsvinkler og indsigter. Lederen må altså være villig til at forlade egne synspunkter, hvis der er stærke, valide argumenter for andre løsninger end dem, lederen forlods har udtænkt. For det andet må lederen have et åbent sind i forhold til om de eksisterende rutiner er hold- og frugtbare. For det tredje må lederen være sig bevidst om formålet med at drive skole, hvor elevernes dybdelæring skal tilgodeses, både på det faglige plan, så fagenes grundlæggende ideer og principper tilegnes, og så eleven får klarhed over egne læringsstrategier. Dette taler i øvrigt for, at skolelederen selv skal have en læreruddannelse for at være fortrolig med dette felt.

Forsker vil have skoleledere til at være dydige sandhedssøgere

De dyder, som er styrende for lederens dydsetiske ageren, kommer til udtryk i alle aspekter af ledelsesarbejde, både når det gælder om at leve op til den elevcentrerede skoles fordringer, når det fælder de forskelligartede skoleproblemer løsninger, og når det drejer sig om de mellemmenneskelige adfærdsformer. I alle tilfælde handler det om at nå frem til den rigtige løsning, som ikke er udtryk for et kompromis, hvor man mødes på midten, men er den beslutning, som er tilvejebragt gennem åben og grundig argumentation. Den dydsetiske ledelser er baseret på de klare pejlemærker, som en stræben efter at gøre det rigtige på den rigtige måde er udtryk for, og altså ikke på synsninger og en hang til ”at få det til at glide”.

Bogen er delt op i tre hovedafsnit. Efter et fint, dansk overbliksforord af lektor Henrik Stockfleth Olsen behandler forfatteren 1) identifikation af ledelsesarbejdets rette formål, 2) ledelsesarbejdets udførelse af det rigtige og 3) kunsten at udføre det rigtige arbejde på den rigtige måde. Hvert hovedafsnit er opdelt i en række kapitler, som tilsammen tegner et billede af den kompleksitet, en skoleleder står over for, og som overbevisende beskriver de dyder, som må kendetegne den gode, der stræber efter at gøre det rigtige på den rigtige måde.

Det kan forekomme uoverskueligt, akkurat som ledelsesarbejdet selv af og til, at rumme de mange facetter, som beskrives i bogens 13 kapitler. Men så er der god hjælp at hente i den opsummering, som afrunder hvert delemne. Man får her god hjælp til at prioritere læsningen, men man snyder sig selv, hvis man ikke efterhånden får læst den inspirerende, filosofiske argumentation, som hvert kapitel bygger på.

Lille sværvægter

Det, som virker forfriskende ved den dydsetiske tilgang til ledelsesarbejdet, er, at dyder er kendetegnet ved handlinger, mens værdier som oftest kun fører til snak. Hvilken leder har ikke været igennem seminarer og workshops, når et nyt byråd eller en ny forvaltningschef ønskede det vedtagne værdigrundlag taget op til revision, og følt timerne lange?

Det, der kan mane til eftertænksomhed, når man er ved at blive forført af Viviane Robinsons filosofiske guidning, er, at hendes basale referencer er hentet i den angelsaksiske skoletradition, som måske nok matcher den danske reformerte skole, men skurrer, når den holdes op imod folkeskolens formålsparagraf.

Man skal måske derfor læse bogen som et udslag af, at dyden har sat sig i midten mellem statistik og evidens. Og så må man tage afsæt i bogens eget udsagn om, at den endegyldige sandhed ikke findes, men altid er efterstræbelsesværdig.