Anmeldelse:

Hjælp til et trygt skolemiljø

Tryghed er en forudsætning for et godt arbejdsmiljø. Det kan lyde som varm luft, men det behøver det ikke at være. Bogen får de vigtige nuancer med, så den overbeviser sin læser. Især kapitel ni bør nærlæses

Offentliggjort Sidst opdateret

Fakta:

Perspektiver på psykologisk tryghed

Redaktører: Peter Andersen og Karsten Mellon

235 kroner

140 sider

Forlag: Dafolo

Det er svært at være uenig i at det at føle sig psykologisk tryg er godt og nødvendigt for at have et sundt og bæredygtigt arbejdsmiljø. Men hvad betyder det egentlig i praksis og hvilke benspænd kan det medføre? Bogen her kommer med forskellige perspektiver, der giver stof til eftertanke og refleksion til gavn og nytte, når begrebet psykologisk tryghed skal have fødder at gå på, så det kan vandre ud i arbejdsmiljøet og bidrage til at vi vokser i fællesskab.

Psykologisk tryghed er ikke et nyt begreb. Begrebet har fået en opblomstring med blandt andet Amy C. Edmondsons forskning. Det er en vedkommende bog, der udfolder og nuancerer begrebet psykologisk tryghed og måden, hvorpå vi kan arbejde med det i forhold til at skabe et sundt arbejdsmiljø og ikke mindst hvilke udfordringer og bagsider, det er nødvendigt at have et fokus på.

Forfatterne i antologien er både af ledelsesforskere, undervisere og konsulenter. Det betyder, at kapitlerne er forskningsbaserede eller -informerede med den hensigt at få bredt nyere dansk forskning ud til glæde og gavn for os alle. Begrebet får dermed en ordentlig tur i maskinen, så læseren sidder tilbage med en udvidet forståelse og indsigt i, hvad der ligger rundt om og inden i den psykologiske tryghed.

Bogen består af 11 kapitler med hvert sit perspektiv på begrebet. Kapitlerne repræsenterer et bredt spænd af perspektiver lige fra den meget filosofiske og kritiske til den helt konkrete ”how to”. Det er dog i alle kapitlerne tydeligt, hvor essentiel en rolle ledelsen har i forhold til den psykologiske tryghed i organisationen. Det er vigtigt at få kapitlernes mange nuancer med sig, så den psykologiske tryghed ikke blot bliver en gang varm luft, som vi flygtigt mærker en kærlig brise af på kinden. Bogen kan bidrage til, at det faktisk kan blive et fælles greb i retning af at skabe gode trygge fællesskaber i skolerne.

Kapitel 9 i bogen: ”Psykologisk tryghed – blinde pletter og absurde løfter” er et must at læse og fik mig flere gange til at smile over min egen forførelse af begrebet.

”Lad os afslutningsvis medgive, at der ganske givet kan gives empirisk belæg for at hævde, at mennesker lærer og fungerer bedst i trygge rammer. Med det mener vi ikke, at det handler om at forskåne os selv og hinanden for realitetens eksistentielle utryghed og meningsløshed. Derimod mener vi, at trygge rammer kan forstås som de strukturer og betingelser, der understøtter og tilskynder til, at man f.eks. som medarbejder på demokratisk vis kan engagere sig og kritisk problematisere og diskutere samtidens kapitalistiske udbytnings-og arbejdsformer”.

Et af kapitlerne omhandler skolelederens opgave med at vedligeholde og understøtte den psykologiske tryghed under covid-19. På baggrund af interviews med skoleledere fra seks forskellige kommuner har man undersøgt hvordan de håndterede den første nedlukning. Det er inspirerende læsning til arbejdet med arbejdsmiljøet i skolerne, fordi det på en måde bliver både karikeret og rent i sin ledelsesform.

”..man kan fortolke skolelederne som en art hard-riders , som under Corona forløbet påtog sig opgaven med at samarbejde med f.eks. myndigheder, medarbejdere og forældre om at vedligeholde og udvikle skolen som et tillidsfuldt rum, så medarbejdere var relativt trygge ved at gå på arbejde, og forældre turde sende deres børn i skole”

Selvom vi nu er på den anden side af covid-19 kan mange af de konkrete handlinger fra kapitlet omsættes til nye udgaver, så der sikres et tillidsfuldt miljø i skolerne.

Bogen kan give inspiration til både ledere og medarbejdere i folkeskolen. Efter min mening er det en nødvendig bog at have med sig i arbejdet med arbejdsmiljø på skolerne og sågar måske endda til inspiration til arbejdet med læringsmiljøet i klasserne. Det kan dermed i bedste fald være medskabende til sunde og nærende parallelle processer mellem de professionelles arbejdsmiljø og børn og unges læringsmiljøer. Jeg kan varmt anbefale bogen.