Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Forløbsbeskrivelse med fokus på påstand om uberettiget afsked ...
1.
Ansættelse 1. August, men opstart i teammødeforløb med Kollega i juni.
2.
Start undervisning i uge 33, efter kursus og mødeforløb i uge 32.
3.
Udvikling af Ny didaktisk model, som danner grundlag for arbejde på årgang og præsenteres for ledelse med følgende anerkendelse.
4.
Tæt parløb med Kollega. Forældre på årgangen udtaler på et bestyrelsesmøde i oktober til Morten (skolelederen), at eleverne på de to første måneder af skoleårey har lært mere end på de 2 foregående skoleår.
5.
Eleverne i min klasse har udfordringer med at få lavet deres lektier. Forældrene gøres opmærksom herpå. Lektierne består af:
A)
Logbog, der skal laves til hver onsdag gældende for mandag og tirsdag og til hver mandag gældende for torsdag og fredag. De får 20-25 minutter hver tirsdag og fredag til at lave det, hvilket burde være rigeligt, hvis der blev arbejdet fornuftigt med det. Det er 2 faste spørgsmål, der skal besvares for hver dag og der foreligger tydelig skabelon herfor.
B)
Stavevejen, hvor der laves 2 sider hver uge. Brugen af denne bog ligger fast en bestemt time ugentligt. I timen gennemgåes gammel lektie, hvorefter der er cirka 20-25 minutter tibage, hvor eleverne arbejder med de to nye sider. I denne time er der udover undertegnede pædagog til stede. Der burde være rigelig tid til at få lavet tingene.
C)
Enkelt gange kan der forekomme småting, vi ikke er blevet færdige med i skolen, men dette er langt fra hver uge.
6.
Alle lektier skrives udførligt i lektiebog på Intra.Efter forældremøde omkring 1. September indkøbes ekstra tavle, hvor lektier skrives op, så eleverne kan se dem og skrive dem ned. På tavlen står også hvilken farve papmapper, der hører til hvilke fag. Samtidig opfordres forældre til at købe lektiebogen til deres børn, efter de selv (forældrene) har ønsket denne mulighed – også.
7.
Almindelig undervisning- Der laves udførlige ugeplaner, der sendes ud hver fredag.- Der udsendes jævnligt ÅrgangsNyt og efter behov KlasseNyt.- Lektiebog udfyldes konsekvent efter hver time.- Lektier mm skrives på lærerens tavle.
8.
Der opleves udfordringer i forbindelse med forståelse af skrivning af logbog. Dels er der nogen der ikke når det og dels er der såvel elever, som forældre der ikke helt forstår anvendelse og fremgangsmåde. Dette forklares hver gang udfordringen opstår til eleverne, samtidig med, at der rettes opmærksomhed mod støtte til de elever, der har svært ved det.
9.
Forældre ”piver” lidt over lektierne fortsat, men niveauet fastholdes, samtidig med at fokus skærpes på, at eleverne får tid nok til at lave dem i skolen. Forældrene fortæller, at de i 1. Og 2. Klasse ikke fik lektier for, hvilket gør det til en udfordring. Jeg udviser forståelse herfor, men fastholder med argumentet, at det handler om at lære at tage ejerskab og ansvar. Samtidig styrker jeg det støttende fokus.
10.
Skoleleder har indtil nu – medio november – flere gange udtrykt anerkendelse af og tillid til mit og og min kollegas arbejde på årgangen også mod undertegnede særskilt.
11.
Første november gå undertegnede og Min kollega på ren 409, da vi har alt for meget overtid i det excelark vi fører over forbrugt arbejdstid. Dette betyder væsentlig mindre tid og til en skarp prioritering af arbejdsopgaverne.
12.
I løbet af november bryder Min kollega og undertegnede det tætte samarbejde, da der er for stor divergens i mellem vores opfattelse af, hvad det vil sige at være på en 409. Der udvikler sig større og større disharmoni mellem os, der fører til en uhensigtsmæssig dialog mellem os i en undervisningssituation foran årgangen. Dette refererer en elev til sine forældre, der kommentere det over for Skolelederen, som herefter påtaler det overfor Min kollega og undertegnede og indkalder os til møde den 15. December. I forbindelse med dette brud går jeg tilbage til fleksibel ordning, medens min kollega, såvidt jeg ved bliver på 409.
13.
Omkring den 24. November +\- kontakter et medlem af forældrerådet Skolelederen, og præsenterer ham for et stykke papir med 5-6 klagepunkter vedrørende min praksis. Skolelederen spørger forældrerepræsentanten om han har talt med mig om det. Dette har han ikke. I stedet for at sende Forældrerepræsentanten bort med besked om at tale med mig først tager Skolelederen imod papiret fra forældrerådet og indkalder mig til møde. Forældrene har uden at orientere Skolelederen eller undertegnede sendt kritikpunkterne ud til samtlige forældre med børn i min klasse for at få opbakning til deres opfattelse.
14.
Jeg skriver et KlasseInfo og udsender det til alle forældre 26. November, hvori der redegøres for undervisningen i mn klass både med hensyn til lektier og støtteforanstaltninger. KlasseInfo bliver rigtig positivt modtaget af flere ”centrale” forældre. I dette KlasseInfo gør jeg opmærksom på, at jeg vil bruge 2 minutter på at tale med hver enkelt forældre om lektier og arbejdsbyrde på de forestående skole-hjem samtaler i starten af december.
15.
Forældrerådet har ønsket et møde med Skolelederen og undertegnede. Dette bliver aftalt til 10. December. Jeg aftaler med Skolelederen, at han kan tage mødet med forældrene alene, hvis stemningen er god under skole-hjem samtalerne.
16.
Skole-hjem samtaler forløber meget positivt. Ingen klager og ingen sure miner og kun positive tilbagemeldinger.
17.
Efter Skole-hjem samtalerne kommer Skolelederen til mig og orienterer om, at forældrerepræsentranten fra tidligere og forældrerådet har udsendt en besked til alle forældre – efter min udsendelse af KlasseInfo og annoncering, at vi ville bruge 2 minutter til at tale om lektier mm – hvori han opfordrer forældrene til ikke at svare på spørgsmål eller samtale med mig om dette på skole-hjem samtalerne, da han har møde med skolelederen den 10. december.
18.
Den 10 december afholder Skolelederen møde med kontaktforældrene fra kl. 17.00. Først på aftenen skriver jeg til ham: Hvordan gik mødet? (Ordret), hvorefter jeg får en lang tilbagemelding, der indeholder de samme kritikpunkter som den oprindelige skrivelse i november, hvilket der ikke blev nævnt af en eneste forælder til skole-hjem samtalerne, samt det jeg opfatter, som en forklarende undskyldning, fra Skolelederens side overfor mig, i forhold til forældrenes fremgangsmåde jf. Pkt. 13. Indeholdt heri er der flere påbud til undertegnede i forhold til at ændre min praksis, så den passer til forældrenes ønsker.
19.
Jeg reagerer ved at gå i ”fejlsikret tilstand” efter ”tvungen genstart” som jeg kalder det. Dette med udgangspunkt i, at så laver vi et udgangspunkt på et minimumsniveau uden lektier, uden logbog og uden alt det tidligere informationsarbejde. Forældrenes orienteres ikke, da den skriftlige kommunikation er indstillet i sagens forløb, med undtagelse af svar på praktiske spørgsmål til skoledagen. Eleverne orienteres i klassen om Nul lektier og indstilling af logbog. Samme aften får jeg flere beskeder fra forældre, hvor de anerkender mit arbejde og beklager de manglende lektier og den manglende logbog.
20.
Jeg sender Info til Skoleleðeren om min ”fejlsikrede tilstand” efter ”tvungen” genstart”. Han svarer, at han opfatter det som yderst uprofessionelt og udtrykker indtryk af, at jeg har skrevet det i et øjebliks ubetænksomhed. Jeg svarer, at det er fuldt bevidst og yderst professionelt. Jeg udtrykker – overfor Skolelederen – at dette har været nødvendigt for at beskytte mig selv.
21.
Det næste jeg hører fra Skolelederen er indkaldelse til tjenstlig samtale, den 15. december. Her deltager skoleleder, viceskoleleder TR, repræsentant fra DLF kreds og undertegnede. Skolelederen meddeler, at han agter at opsige mig og kommer med en række grunde hertil. Kredsmedlemmet fra Kredsen spørger om der er noget der kan gøres for at ændre denne beslutning, hvilket skolelederen svarer nej til. Herefter bliver der spurgt om vi har nogen kommentarer. Jeg besvarer samtlige kritikpunkter med tilbagevisning/afvisning med undtagelse af et, der går ud på, at jeg kommer for sent ud af lærerværelset når klokken ringer (i klassen ca 4-5 minutter efter klokken har ringet) Dette punkt beklager jeg.
Herefter Giver jeg udtryk for min holdningen til sagens forløb og skolelederens amatøragtige håndtering heraf. Jeg tror jeg får brugt ordet amatørteater her. Alt i denne sammenhæng bliver sagligt begrundet.
Jeg gør til slut opmærksom på, at jeg agter at undersøge mulighederne for at rejse påstand om uberettiget afsked. Vi får herefter besked på at møde på skolelederens kontor igen 17. december til gennemlæsning og underskrift af referat.
22.
Den 17. december møder vi op, som vi havde fået besked på. Referatet fra mødet den 15. blev vi ikke præsenteret for. I stedet blev vi præsenteret for en fratrædelsesaftale på initiativ af Roskilde Kommune, hvor jeg blev fritstillet, fik 6 ferieuge udbetalt, fik løn frem til og med 1. maj m.m.
Aftalen er betinget af, at jeg ikke efterfølgende rejser nogen form for krav mod Roskilde Kommune. Dette formuleret med ordne: at med underskrift af denne aftale kan der ikke efterfølgende rejses nogen form for krav mod kommunen.
................
Efterfølgende:
Den 17. december, da vi forlod kontoret var skolelederen meget indebrændt. Jeg ville ned og sige farvel til klassen, men skolelederen forbød mig dette. Jeg måtte heller ikke gå ned i klassen efter eleverne havde fået fri for at tjekke, at jeg havde fået mine ting med.
Forløbet var meget ubehageligt og heldigvis greb Roskilde Kommune ind og sikrede en rimelig udgang.
Skolelederen på Hedegårdenes skole er stadig skoleleder og fortsat sin uprofessionelle stil, blandt andet ved upload af billeder af elever på åben facebook side og lignende.
Jeg har nu, efter at have slikket sårene, bedt om aktindsigt, hvori jeg har udtrykt forventning om at blandt andet fyldestgørende referater fra møderne den 15. og 17. december, samt alle de øvrige møder fra 15. november til 17. december, relevant mailkorrespondance og andet informativt materiale, der findes i min sag.
Alle dokumenter og forhold nævnt her har jeg i min varetægt. Ligeledes har jeg modtaget alt materiale DLF har.
I oktober afleverede jeg brev fra Udbetaling Danmark, hvori der stod, at jeg havde en alvorlig syf datter (spiseforstyrrelse) og han hun havde brug for voksennærvær på niveau med en hospitalsindlæggelse og, at jeg, sammen med min hustru skulle deltage i behandlingen af vores datter i form af familiebehandling. Dette betød at mine personlige ressourcer var meget små. Alligevel passede jeg mine ting fuldt ud. Dette vidste skolelederen alt om, hvilket gør fremfærden endnu mere uforståelig.
Jeg sendt anmodning om aktindsigt den 4. marts og har endnu ikke hørt noget. Kan tro, at skolelederen har svært ved at skaffe de dokumenter, som med rette burde være lige til at finde, herunder referaterne nævnt ovenfor.
Venter i spænding.
Pas på derude.
.