Professionshøjskolen Metropol kører et forsøg, hvor lærerstuderende ikke blot tager linjefaget specialpædagogik. De får også et nyoprettet linjefag, hvis titel endnu ikke er på plads, men indholdet kommer til at handle om socialt udsatte børn og unge og børn- og ungepsykiatri. Her skal de gå sammen med studerende, der læser til socialrådgiver, sygeplejerske eller sundhedsplejerske.

"Vi har lavet uddannelsen, fordi vi for længe siden har set det behov, Skolerådet nu har opdaget. Vi uddanner i forvejen mange i linjefaget specialpædagogik, men det har alene fokus på specialundervisningen. På profillæreruddannelsen går vi et skridt videre og uddanner de studerende til også at varetage et tværprofessionelt samarbejde om de svage elever", siger uddannelsesleder Lars Kettel fra Metropol.

De studerende geares til kombinationsstillinger

Linjefagene i specialpædagogik og udsatte børn kommer først til på tredje årgang. I første omgang tager de studerende det obligatoriske linjefag i dansk rettet mod indskoling og mellemtrin.

Sammensætningen af linjefag skal gøre det muligt for de studerende både at fungere som almindelig lærere og som resursepersoner på de skoler, der ansætter dem.

"De studerende får kompetencer til at undervise i dansk, men takket være linjefaget i specialpædagogik kan de kvalificere deres egen undervisning og fungere som vejleder for kollegerne. Men vi håber, at de får nogle kombinationsstillinger, så de kan bidrage med deres viden, når skolen får brug for at inddrage andre fagpersoner og myndigheder omkring en elev", siger Lars Kettel.

De studerende skal gerne blive i stand til at se, hvad der gør, at et barn er udsat, mener lektor Elsebeth Otzen, der underviser holdet i dansk.

"De bliver klædt på til at hjælpe deres kolleger med at få øje på, at der måske er noget helt andet galt end blot, at eleven har svært ved at lære at læse", siger hun.

Dansk har fokus på elever med læsevanskeligheder

De studerende har endnu ikke har taget hul på de to linjefag, der bærer profillæreruddannelsen. Alligevel har de allerede fokus på elever med særlige behov på linjefaget dansk.

"Jeg viser eksempler på børn, der har svært ved at lære at læse og skrive, og vi taler om, hvordan man kan hjælpe dem fagligt. Jeg har også læsevanskeligheder med i min undervisning på de almindelige hold, men på profillæreruddannelsen fokuserer jeg mere på det end nogensinde. De studerende hører meget om forebyggende undervisning", fortæller Elsebeth Otzen.

Som lærere skal de studerende selv kunne vurdere, hvor de bør sætte ind, uden at spørge læsevejlederen til råds.

"De lærer at se positivt på, hvad barnet kan, så de bygge videre derfra med det helt rigtige tiltag frem for blot at sige, at eleven går i 2. klasse og skal kunne så og så meget", siger Elsebeth Otzen.

Under praktikken skal de studerende gennemføre en samtale med en elev med vanskeligheder og lægge en plan for, hvad de vil sige til forældrene. Og i emneuger har de arbejdet med inklusion og etiske dilemmaer på tværs af fagene.

Omsorgsgenet er større hos kvinder

Der har været stor søgning til den nye profillæreuddannelse. Alle 30 pladser er besat, og mange af de studerende har haft job som pædagogiske medhjælpere på specialinstitutioner. Enkelte har selv haft vanskeligheder, som dem de nu arbejder med på studiet, inde under huden.

"De har en gejst uden lige, og de forstår, at de også er nødt til at knokle med grammatik for at blive gode dansklærere", siger Elsebeth Otzen.

Der er 25 kvinder og blot fem mænd på holdet.

"Det skyldes måske, at profillæreruddannelsen er knyttet til dansk i indskoling og på mellemtrin, som traditionelt tiltrækker mange kvinder. Og så er omsorgsgenet måske også større hos kvinder. De vil gerne passe på de små", siger Elsebeth Otzen.