Overgangen fra livet som aktiv lærer til pensionist kan være svær, men hvad skal der egentlig til for at blive en lykkelig pensionist? 

Det har folkeskolen.dk/lærersenior spurgt Bent Greve, professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet om. 

Med forskningen i ryggen peger han på tre ting: Sociale relationer, noget at stå op til og et godt helbred – både fysisk og mentalt - som de vigtigste elementer for et lykkeligt pensionistliv.

Derfor opfordrer han også til, at lærere på vej mod pension overvejer og forbereder, hvordan de kan sørge for at holde helbredet i god stand, hvordan de kan opretholde eller udbygge et socialt netværk og gøre sig nogle overvejelser om, hvad der kunne være sjovt og interessant at bruge den ekstra tid på. 

”Det er individuelt, hvad der giver mening og lykke for den enkelte at bruge tid på. Så det vigtige er at gennemtænke, hvad man har lyst til, og hvad der kan give en noget energi og glæde i livet. Start med at overveje, hvad den gode dag kunne bestå af”, siger Bent Greve, der forsker i både arbejdsmarked, ældre og lykke. 

Det kan være alt fra samvær med familien til frivilligt arbejde eller at læse bøger, gå ture, rejse, lave håndarbejde, gå i teatret, læse på Folkeuniversitet, lave lækker mad, man aldrig har haft tid til i sit arbejdsliv eller at blive ved med at undervise i nogle få timer i et enkelt fag. 

”Man skal forfølge sine drømme og ønsker, gøre det man har lyst til – og gerne sammen med andre, for et godt socialt netværk er afgørende”, siger han. 

Økonomi spiller også ind 

Økonomi spiller også en rolle i forhold til lykke, men da de færreste pensionister i Danmark lever i risiko for fattigdom, er helbredet, sociale relationer og noget at stå op til langt vigtigere. 

”I Danmark har vi både arbejdsmarkedspension, og mange pensionister har sparet op i deres huse, så økonomi er ikke så vigtig for danske pensionister, men hvis man skal vende hver en krone og ikke har råd til det, man gerne vil, så spiller økonomi også ind på lykke”. 

I artikler om lykkeforskningen fremhæves sociale relationer tit som det allervigtigste for lykke, men Bent Greve mener ikke, at der er forskningsmæssigt belæg for at sige, hvad der er vigtigst. For i lykkeforskningen har man ikke viden om kausalitet. 

”Det er korrekt, at ensomhed er et problem, når vi taler lykke, og undersøgelser viser også, at lykkelige mennesker ofte er gift, men vi ved ikke, om de er lykkelige, fordi de er gift”, siger han. 

Et lykkeligt land 

Danmark lå i mange år helt i top, når FN udsendte deres årlige World Happiness Report, men siden 2017 har Finland ligget i front som verdens lykkeligste land – tæt fulgt af Danmark. 

”Danmark er et af de mest lykkelige lande, og selvom vi som befolkning bliver ældre, og pensionisterne dermed får flere alvorlige sygdomme, en del skavanker, og en del oplever at miste pårørende og ægtefæller, så er danske pensionister alligevel overvejende tilfredse og lykkelige”, fortæller Bent Greve. 

Forskning har i mange år vist, at lykke kan afbildes i en u-kurve, hvor unge og gamle er mest lykkelige. Unge føler sig udødelige med et langt liv foran sig, og mange ældre ser tilbage på et godt liv. 

”Man rammer bunden i lykkekurven i 40’erne”, siger han. 

Har alle danske pensionister de samme forudsætninger for at blive lykkelige? 

”Som udgangspunkt ja, men så alligevel nej. For undersøgelser viser, at gener også spiller en rolle i forhold til lykke. Nogle er for eksempel født med, at de smiler mere, og det smitter af på andre, så de bliver mødt mere positiv”, forklarer Bent Greve.