Fakta

Professionsuddannelser i krise - Rekrutteringsproblemer, meningstab og meningsdannelse i nordiske lærer - og pædagoguddannelser

Redaktører: Jakob Ditlev Bøje, Aslaug Kristiansen, Jan Gustafsson Nyckel og Jan Jaap Rothuizen

Gratis - Kan downloades her

234 sider

Syddansk Universitetsforlag

Bogen Professionsuddannelser i krise er en antologi, skrevet på baggrund af et Erasmus+-projekt, hvor der har været et samarbejde mellem de nordiske lande. Det har involveret VIA University College, SDU, University of Agder i Norge og Högskolan Väst i Sverige. Alle bidrag kredser om problematikken i underoverskriften Rekrutterings­problemer, meningstab og meningsdannelse i lærer- og pædagoguddannelserne.

Der er nogle interessante perspektiver på problemfeltet, og de mest relevante kapitler set i en dansk folkeskole og dansk læreruddannelseskontekst er de to kapitler om henholdsvis Hvordan kan det politiske krav om studentercentreret læring omsættes på en meningsfuld måde i pædagogisk praksis? af Thomas Iskov og Niels Tange og det norske bidrag fra Åse Haraldstad, Aslaug Kristiansen og Kristin Endresen-Maharaj: Hva får lærere til å bli i skolen? Meningsbærende element i læreryrket.”

Målgruppen for bogen er formentlig først og fremmest forskere, skoleforvaltningen, uddannelsespolitikere og studerende (og deres undervisere) på de respektive pædagog – og læreruddannelser. Det er fagligt stof og forskning, der her præsenteres.

Generelt er der en bekymring for den manglende sammenhæng mellem topledelse og lærere og pædagoger i klasserum og institutioner. Det siges klart af en informant i Jan Jaap Rothuizens kapitel Meningstab og meningsdannelse i den danske pædagoguddannelse set i perspektiv af Hartmut Rosas resonansteori. Her citeres informanten, som er lærer på en pædagoguddannelsen, for følgende udsagn: ”Min oplevelse af det der foregår på direktørniveau og så niveauet lige under direktøren er, at det giver mig ingen mening. Det er sådan, det er. Det giver mig ingen mening, for jeg kan ikke se nogen som helst gode uddannelsesmæssige eller didaktiske tiltag, der kommer derfra. (…) Og det er for mig, det der truer uddannelsen i dag. Det er det lag, som er sat til at styre en økonomi uden at have nogen viden om dannelse, didaktik og så videre.” Det er et tankevækkende bidrag, der bør læses af alle ledere på topniveau.

Der er en generel kritik af meningstabet i uddannelserne. Det sættes i perspektiv af det allerførste bidrag, der beskriver meningsfuldheden i en lille, værdibåret ledelse med klare rammer, nemlig diakonuddannelsen på Diakonhøjskolen. På Diakonhøjskolen ved man, hvad målet med uddannelsen er. Det bliver gjort tydeligt, - altid og i hverdagens mange gøremål, lige fra undervisning til rengøringsopgaver.

Meningstab er et centralt tema, men alle bidrag forholder sig også til den vigende rekruttering til uddannelserne. Det bekymrer alle. Der er nogle konkrete nedslag i særlige muligheder for bringe meningsfuldhed ind i uddannelserne. Thomas Iskov og Niels Tange skriver om studentercentreret læring, SCLT, der dog ikke må bruges som et svar på meningstab, men som en mulighed for i faglige sammenhænge at bringe studerende forståelse for professionens indhold og mål - og dermed bringe meningsfuldhed ind i undervisningens rum. Studentercentreret læring handler om at studerende skal forstå, hvorfor undervisningen er vigtig og relevant. De skal tilegne sig stoffet, og derfor må underviseren i tydelige rammer og med klare krav, gode didaktiske valg og gennem at modellere sin egen undervisning og få en dialog med de studerende om fagets indhold. Endelig må undervisningen finde sted i fællesskaber, hvor studerende deler viden og læring med autentiske modtagere - altså skoler, elever eller andre studerende.

Ikke alt handler om bekymrende meningstab. Der er også i kapitlet om Hva får lærere til å bli i skolen? en række udsagn fra lærere, der er opmuntrende læsning. Silje siger eksempelvis: "Jeg elsker å være med kollegaer og ungene – det er skummelt å skulle gjøre noe annet rett og slett.”

Det er simpelthen et interessant forskningsprojekt, der her præsenteres. Det vil være en glæde, hvis nogen (forskerne selv? forlaget? formidlere) kan præsentere resultater, overvejelser, handlestrategier og mulige veje mod meningsfuld uddannelse på en måde, så mange skolefolk, skoleledere på praksisniveau og studerende i al almindelighed ville læse med. Her og nu er bogens indhold i høj grad målrettet mod andre forskere og der er brug for, at praksisfeltet læser med.

Hermed en opfordring til at der skrives en ”folkeudgave” af de kapitler, der er særligt interessante for skolens praksisfelt, nemlig Hvordan kan det politiske krav om studentercentreret læring omsættes på en meningsfuld måde i pædagogisk praksis? af Thomas Iskov og Niels Tange og så det norske bidrag fra Åse Haraldstad, Aslaug Kristiansen og Kristin Endresen-Maharaj: Hva får lærere til å bli i skolen? Meningsbærende element i læreryrket.