Lærere drukner i papirarbejde
Offentligt ansatte føler sig fanget i et papirhelvede, som går ud på at dokumentere, at de laver noget. Ikke mindst lærere føler sig ramt. Et nærmest enigt kor af lærere klager over stærkt forringet arbejdsglæde.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 6.779 danskere, hvoraf de 1.995 er ansat i det offentlige.
Tre ud af fire offentlige ansatte mener, at omfanget af dokumentation og andet papirarbejde er vokset inden for de seneste fem år, og to ud af tre mener, at det stjæler tid fra deres kerneopgaver. Blandt lærere siger hele 93 procent, at de har været udsat for voksende krav om papirarbejde og næsten lige så mange mener, at det stjæler af den tid, som de skulle have brugt på deres kerneopgaver.
Otte ud af ti ser kravene til papirarbejde som udtryk for mistillid, og 84 procent giver udtryk for, at udviklingen svækker deres arbejdsglæde.
Tallene kommer ikke bag på formanden for DLF, Anders Bondo Christensen. De svarer til de klager, han hører, når han mødes med medlemmer rundt om i landet.
"Noget af det værste, man kan gøre ved et fag som lærerarbejdet, er at vise mistillid og tage arbejdsglæden fra fagets udøvere. Kvaliteten i undervisningen står og falder med, at man har engagerede lærere, der brænder for deres fag og de unger, de underviser", siger han til Ugebrevet A4.
Udsigt til mere papirarbejde
Ikke desto mindre venter der mere af det papirarbejde, som der ifølge de offentligt ansatte allerede er alt for meget af.
Ifølge regeringens interne forhandlingsoplæg til en kvalitetsreform lægger regeringen op til, at der i fremtiden skal bruges endnu flere penge på bureaukrati, evaluering og afrapportering, skriver Ugebrevet A4, der er i besiddelse af oplægget.
Professor på Syddansk Universitet Peter Dahler-Larsen har forsket i kvalitetsmålinger, og han er enig i, at kvalitetsmålinger og kontrollen ikke bare med lærere, men med alle offentligt ansatte har taget overhånd. Og det er mere resursekrævende, end man umiddelbart skulle tro, påpeger han.
"Et eller andet sted skal tiden jo tages fra. Og medmindre det er tid, hvor man ellers bare sidder og kigger ud i luften, så må det jo gå ud over noget", siger han til A4.
Gennesnit er bare en matematisk størrelse
Det er en håbløs og forfejlet kontrol, der praktiseres, hvis målet er kvalitet i velfærden, mener professoren.
"Grisen bliver jo ikke tungere af at blive vejet, og det er sjældent, at tal kan bruges som målestok for kvalitet. Især på områder, hvor det er svært at opstille gode kriterier, ser vi sådan noget som landsgennemsnit, der sættes op som det rigtige. Men det er jo bare en matematisk størrelse, og vi har aldrig vedtaget, at gennemsnittet er godt", påpeger han.
