"Når lærerne problematiserer at arbejdet med de personlige og almene kompetencer og arbejdet med de faglige mål tager tid fra hinanden, kan det ses som et udtryk for at begge begreber er svære at få greb om. De er sammenflettede, optræder som hinandens negationer og er afhængige af den kontekst de anvendes i", står der rapporten om en undersøgelse af læreres, skolers og kommuners arbejde med elevernes alsidige udvikling.

Alsidig udvikling er diffus

Elevens alsidige udvikling er en del folkeskolens formålsparagraf, og det er en selvfølge for lærere at tage hele barnets læring og trivsel i betragtning, når de underviser. Men netop fordi, et fokus på den alsidige udvikling er en selvfølge, er det utydeligt, hvad opgaven reelt indebærer.

Lærernes "faglige diskussioner finder sted i et diffust sprog der er præget af store ord om at eleverne fx skal kunne "finde sig selv" og lære at "træde i baggrunden". De store ord kan rumme så mange tolkningsmuligheder at det er svært at vide om lærerne taler ud fra en fælles forståelsesramme", står der i en undersøgelsen, som Danmarks Evalueringsinstitut netop har offentliggjort. Den bygger på interview med lærere, skoleledere og kommunale repræsentanter fra seks forskellige skoler og kommuner.

Skoleledere skal sikre dialog

Der er brug for en skærpet bevidsthed om, hvad begrebet alsidig udvikling betyder og arbejdet i team sikerer ikke alene arbejdet med elevernes alsidige udvikling, konkluderer rapporten. Den anbefaler, at især skolelederne må på banen for at sikre, at der konstant er fagdidaktiske drøftelser af begrebet.

"Sådan at lærerne bliver i stand til at sætte ord på, hvad de gør, og begrunde hvorfor det, de vælger at gøre, er bedre end noget andet. Ellers risikerer skolerne, at der ikke er en klar sammenhæng mellem lærernes handlinger og de mål og intentioner, de har for undervisningen", står der i rapporten.

Det er Skolerådets formandskab, der har bedt om undersøgelsen, og ifølge vismand i rådet og skoleleder på Vester Mariendal Skole i Aalborg Grethe Andersen er formandskabet enig i rapportens anbefalinger om, at der skal arbejdes med at tydeliggøre den alsidige udvikling.

"I formandskabet for Skolerådet mener vi, at der bør skabes større klarhed over opgaven med at fremme elevens alsidige udvikling, da det netop vil medvirke til at give lærerne det fælles sprog, som vil øge sammenhængen mellem lærernes praksis og de intentioner, der er med undervisningen", skriver hun i en kommentar til rapporten (Se nedenfor).

Spørgsmål til reflektion

Rapporten afsluttes med en række spørgsmål, som lærere og skoleledere kan bruge til inspiration og refleksion i deres videre arbejde med alsidig udvikling. For eksempel:

- Hvilke ord og begreber anvender I umiddelbart når I taler om alsidig udvikling?

- Hvilken betydning tillægger I begreberne faglighed og alsidig udvikling, og hvilken sammenhæng er der mellem begreberne?

- Hvordan ser I sammenhængen mellem de faglige mål og målene for elevens alsidige udvikling?

- Hvordan kan I iagttage om eleverne når målene? Hvilke tegn opstiller I?

- Hvilke arbejdsformer bidrager til at udvikle eleven alsidigt? Hvad lærer eleven fx ved at undre sig, ved at stille sig frem foran klassen, ved at spejle sig i en tekst og ved at indtage forskellige roller?

- Hvordan arbejder I med at opstille mål for alsidig udvikling for undervisningen og for den enkelte elev? Hvordan følger I op på om målene nås?