Lærer til lærer

N/T: Retsmedicin i 6. klasse

6. årgang skal løse gåden om den døde vikar i madkundskabslokalet. Selvfølgelig ved hjælp af retsmedicinske metoder.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kraftigt inspireret af et oplæg på Big Bang konferencen i 2014 har jeg lavet et storyline-forløb i N/T, hvor klassen skal løse mordgåden om "Den døde vikar".

Det kører over 6-8 uger og omfatter

- Bestemmelse af dødstidspunkt ud fra et Hennsge nomogram.

- Identifikation af ukendt pille vha. organisk kemi.

- Identifikation af trusselsbrev ved chromatografi i vand og ethanol.

- Sammenligning af DNA-profiler fra spor, offer og mistænkte.

- Sidst men ikke mindst forhørsrunder med de forskellige personer (alle spillet af mig).

Lige nu kører jeg forløbet for fjerde gang, og for første gang i parløb med parallelklassens nt lærer. Det har været rigtig sjovt og engagerende hver gang, og mordgåden/baggrundshistorien bliver lidt mere fyldig for hver år. Jeg har ikke noget link da jeg har lavet det meste selv, men jeg sender gerne alle mine filer til interesserede. kontakt mig på kres0333@skole.roskilde.dk mvh Kresten