"Teori og praksis i læreruddannelsen II" indeholder rapportering af tre delprojekter. Det første er en interviewundersøgelse af otte linjefagslærere og otte lærere fra den pædagogiske faggruppe, som søger svar på spørgsmålene: Hvad skal en lærer kunne? Hvor og hvordan lærer han det? og lærernes opfattelser af teori og praksis.

Undersøgelsen, som er gennemført af seminarielektorerne Jens Paulsen og Carsten Henningsen, søger at identificere, hvor der er henholdsvis overensstemmelse og diskrepans mellem seminarielæreres og studerendes synspunkter på disse spørgsmål. Seminarielærerne kommer fra fire seminarier, de studerende fra fem andre seminarier. Interviewundersøgelsen med de studerende er rapporteret i første delrapport anmeldt i Folkeskolen nummer 3/2007.

I begge undersøgelser er det uklart, hvilke teori/praksisbegreber der opereres med. Projektets udgangspunkt synes overvejende at være, at praksis er det, der sker i skolen, og teori det, der formidles på seminariet. I denne optik efterlyser studerende en undervisning, som forsyner dem med "værktøjer" eller "redskaber" til undervisningen i skolen, og seminarielærerne siger, at de ønsker at gennemføre en undervisning, som fremmer de studerendes refleksioner over undervisning.

Det andet projekt er et meget summarisk beskrevet udviklingsarbejde, der med ønsket om at imødekomme de studerendes efterlysning af praksisnære kompetencer er gennemført i undervisningen i almen didaktik på et seminariehold. Udviklingsarbejdet er rapporteret af lektor Karen Bønløkke Braad og professor Per Fibæk Laursen.   

Det tredje projekt består i analyser af korte skriftlige produkter, som 16 andetårsstuderende har skrevet op til og under deres praktikophold. Hensigten er, at de studerende skal udlede deres egne teorier af iagttaget praksis, og inspirationen angives at være Korthagens arbejde med at udvikle en realistisk læreruddannelse, der tager udgangspunkt i problemer, de studerende støder på i praksissituationer, og de overvejelser, de gør sig i denne forbindelse. Projektet kunne have været afsæt for et spændende udviklingsarbejde, men består altså alene af en analyse af produkterne, som ikke følges op med vejledning og undervisning af de studerende, da analysen er gennemført af en "udenforstående", nemlig lektor Bodil Nielsen, som ikke er holdenes lærer.

Publikationen afsluttes med et afsnit om perspektiver i forhold til ny læreruddannelse, ligeledes skrevet af Bodil Nielsen.

Jeg har vanskeligt ved at få øje på de i alt fire projekters generelle betydning for læreruddannelsen. Der er ikke meget nyt i de svar og meninger, som interviewundersøgelserne formidler. Det sammen gælder de i øvrigt udmærkede ideer og råd, som formidles i rapporterne, og som ud fra min praksiserfaring og ud fra mit kendskab til gennemførte udviklingsarbejder på seminarierne helt overvejende er på læreruddannelsens dagsorden.