Fakta:

Bæredygtig pædagogik med fællesskabende didaktik

Forfatter: Helle Vilain

280 kroner

227 sider

Forlag: Samfundslitteratur

Helle Vilain, forfatteren til denne fagbog, der henvender sig til lærerstuderende, er en lektor, lærer og forsker, der er en tydelig ”jeg-skribent”. Bogen er skrevet af et menneske, der har arbejdet i skolen og på læreruddannelsen og forsket i feltet. Det er en glæde at læse her, hvor teori og praksis i læreruddannelsen (oftest) hænger sammen og giver professionsrettet viden til læseren.

Det kan opleves som længe siden at Covid19 fyldte hverdagen med restriktioner, mundbind, afstand og online-skole, men det er det ikke. Restriktionerne i forhold til skolen og elevernes læring gav mange erfaringer om undervisning og i forhold til fællesskabets betydning for læring var konklusionen lige så klar som den, Josefine fra 9. klasse i Ingstrup her udtrykte det under en hjemsendelsesperiode: ”Jeg savner det hele. Jeg savner mine veninder, jeg savner mine venner, og jeg savner mine lærere. Jeg savner at se på en skole fyldt med glade mennesker, der virkelig elsker at være der.” Det er for langt de fleste elever fællesskabet i skolen, der får fagligheden til at lyse.

Fællesskabet betyder noget, også for at der i skolen kan arbejdes ”ressourcenænsomt” med øje for de menneskelige behov for at blive set og anerkendt.

”Vi lærer i fællesskab med andre, og derfor skal undervisningens indhold og relationelle forhold altid tænkes som en helhed. Det er det overordnede budskab i denne bog.” Sådan står der på bogens bagside.

Som altid, når det gælder fagbøger, kan det være en god læsestrategi, at man begynder med bagsiden for så at arbejde sig frem mod indledning. Det giver et overblik over bogens didaktiske ståsted. Således også her. Stikordsregisteret har opslagsord, der er markante. Det gælder ord som ”kommunikation” (23 underbegreber til ordet), anerkendelse (10 underbegreber), læring (8), professionsfaglig personlig udvikling (10) og relationer (11).

Litteraturlisten viser, at der skrives med afsæt i Kjeld Fredens, Lene Tanggaard, Jerome Bruner, Axel Honneth, Gergen, Klinge, Klafki, Nussbaum, Lave og Wenger, Tønnesvang og flere andre. (Hvor er Gert Bista, tænker jeg. Han hører vel med?)

Epilogen fra side 209 til 211 kan også med fordel læses før bogens kerneindhold. Den indledes således: ”Når jeg spørger kommende lærerstuderende, hvorfor de gerne vil være lærere, så indgår denne variant i en eller anden form i langt de fleste svar: ”Fordi jeg gerne vil være den lærer, der gjorde en positiv forskel for dem…”. Bogens anliggende (skriver forfatteren her) er at bidrage til, at kommende lærere får en ballast, der betyder, at de netop fremover kan ”gøre en forskel” for mange elevers faglige og personlige udvikling. Her i epilogen er en ganske kort opsamling på bogens indhold. Læs det, før du læser kerneteksten. Så ved man, at håbet er, at ”morgendagens skole er funderet i en bæredygtig pædagogik, hvor der tænkes helhedsorienteret, og hvor alle bliver mødt anerkendende og respektfuldt.” Og videre hedder det: ”Morgendagens skole har menneskets grundlæggende natur på sinde, og undervisningen planlægger vi ud fra det fællesskabende didaktiske perspektiv…:”

Herefter kan læseren gå mod bogens indledning og læsevejledning. Der er to dele: Første del gør rede for bogens bærende ide: Den fællesskabende didaktik. Anden del er bygget over modellen ”fællesskabende didaktik”, hvor der er fire fokuspunkter: Undervisningens indhold, Faglig forståelse, Bæredygtige relationer og Klasserummets scenografi.

Hvert kapitel har en intro med ”her kan du læse om….”, dernæst følger det faglige indhold med cases, klare deloverskrifter og gode illustrative modeller. Hvert kapitel afsluttes med et par sider (tydeligt markeret på grønblå sider), hvor der er beskrevet, hvad forfatteren kalder ”øvebaner”.

Første kapitel har ”Bogens bærende begreber” som overskrift. Det handler (også) om fællesskabende processer og afsluttes med ”Øvebaner”, der har fokus på studiegruppearbejdets rammer og indhold. Det er et kapitel, man med fordel kan læse og arbejde med på ethvert nyt hold på læreruddannelsen. Dialog, aktiv lytning, studiegruppekontrakter, forventningsafstemning og en fremragende case er indholdet her. Studiegruppens konflikter og forskellige forventninger betyder meget for et godt studieliv, så den illustrative case med gruppen Nikolaj, Mathias, Tine og Rikke kan være en øjenåbner for mange studerende. Vi kender Nikolaj, Mathias, Tine og Rikke fra ethvert hold på læreruddannelsen.

Et andet godt tiltag i bogens formidlingsstrategi er de små ”refleksionsøvelser”, der er indlagt. I kapitlet ”Læring og medlæring” introduceres ”hvad vil det sige at lære noget” med en lille refleksionsøvelse: ”Hvordan lærte du dit modersmål? Er det anderledes, end da du lærte engelsk, tysk eller måske dansk i skolen? Hvordan lærte du matematik og regning? Er der forskel på at lære at regne og at lære at ’regne den ud’? Hvordan lærte du at cykle, færdselsreglerne og agtpågivenhed i trafikken? Del dine tanker med …..”

Sådan bliver (næsten) al teori knyttet til en erfaringsbaseret praksisviden, som de lærerstuderende kan referere til.

Sidste kapitel om ”bæredygtige relationer” har også en fremragende case om Markus, der har planlagt et særligt fokus på ”Den gode begyndelse” af timen, da han på vej mod klasselokalet, mødes af utallige udfordringer for eleverne i 7. klasse. Alt går i kaos og konflikt. Hvad skulle Markus have gjort? Hvilke pædagogiske fejltrin begår han? Hvem kan overhovedet lære noget en sådan dag?

Her er en bog, der (som Stefan Hermann skriver i bogens forord) ”skriver sig ind i konteksten af den nye læreruddannelse LU 2023” 

P.S. Forfatteren til bogen, Helle Vilain, er uddannet folkeskolelærer. Hun er cand. pæd. i pædagogisk psykologi, master i læreprocesser og har arbejdet i flere forskellige skoleformer.