I fredags tog vi afsked med et af de mennesker, der har præget min opvækst, mine kulturelle rødder og mit livssyn allermest. Det er ikke altid, jeg har været lige bevidst om det, men med stigende alder bliver det tydeligt for mig, hvor ind-i-kroppen prægende denne arkitekt for de fællesskaber jeg er formet af, har været for den jeg er og kan blive.

Walter Johannsen var helt konkret vores klasses tysklærer allerede i 2. klasse og igennem hele skoleforløbet og også i over 15 år efter folkeskoletiden vores håndboldtræner og et af det frivillige danske foreningslivs på Silds og i Sydslesvigs fyrretårne (vi var altid ønsket af Walter og velkomne til at komme hjem til øen, Sydslesvig, Sønderjylland eller andre steder i Danmark og forsvare enten Vesterland UIFs eller SDUs farver i håndbold/fodbold helt frem til nu).

Efter VM i Mexico i 1986 (som barn var de danske fodbold- og håndboldlandshold en ligeså god tidsmæssig knagerække som sidenhen kongerækken) blev Walter vores allesammens skoleleder. Og biologi, fysik og kemilærer. 

Hans stil var hjertelig, vidende, undersøgende, lattermild og med stor lydhørhed overfor os elevers erkendelsesmæssige standpunkt overfor den til hver en tid givende sammenhæng. Undervisningsrummet var trygt, man turde være sig selv og var aldrig bange for at fejle.

I såvel skole- som fritidsdelen var hele den kultur han var eksponent for gennemsyret af en tillidskultur. Alle var velkomne i det danske mindretal med Walter som fanebærer og eksempler på tyskere, der fra en identitetsmæssig baggrund som 100 % etnisk-sproglige tyskere i hjerte og forstand sidenhen identificerer sg med danskhedens mange modeller og nu bærer begge kulturer i deres hjerte, er meget talrige (frisisk modersmålsundervisning i sin lokale form havde også sin plads på skoleskemaet, så der er endda en yderligere identitetsmæssig-komponent som Walter inkluderede på fornemste vis i mindretallets fællesskab).

Hele min generation har fået en uvurderlig bagage i kulturmøder med os og dermed er vi med kroppen blevet oplært i at møde alle verdens kulturer og bindestregsidentiteter med åbne arme, øjne og et varmt hjerte.

Politisk sad Walter i byrådet for SSW og var også aktiv i SSF og hans samarbejdende, standhaftige Karl-Otto-Meyerske facon, der på elegant vis var en politisk cocktail af det bedste fra alle de politiske partiers værdisæt og normer (den røde linje gik ved diskrimination af de svageste), har skabt mange varige resultater for os efterkommere og det danske mindretal på Sild nyder et fantastisk ry på hele øen, særligt takket være hans indsats.

Socialpædagogisk var stilen uforlignelig. Intet menneske blev der givet op på og en UPV-tænkning havde aldrig passeret dørtærsklen til Walters skolevirke. Bedst kan jeg illustrere dette med flg. :

I fredags til begravelseskaffen ved Kejtum-hallen sad vi i timevis og mindedes og alle der deltog trak den længere end de havde planlagt. Midt i sammenkomsten kom det lokale frivillige brandvæsen og løbetrænede på fodboldbanen. Topfit og i spidsen var en af de tidligere elever Walter og lærerkollegie havde hjulpet allermest trods varig voldsom modstand overfor konceptet skole. Nu var han blevet til den, der passer på os andre i 32 graders varme.

Walter brugte mest ordene vi og os og meget sjældent jeg om noget. En lattermild bærer af og en løvehjertesk fighter for fællesskabet, er ikke mere.

Sorgen er størst hos vores venner, den efterladte familie, men trøst kan de og vi alle finde i, at Walter har gjort en altafgørende forskel for mange af os, heriblandt mig, med sin måde at gribe livet, arbejdet og fællesskabet an på og at det meste af hans virke sagtens tåler efterlignelse. 

Hans Meng Skolens og VUIFs prins Valliant og et meget kærligt menneske har forladt os. Æret være hans minde .

PS : Vedhæftet+ i links mindeord fra Kaj Andersen, der siden sin ankomst i 1980 har ydet nærmest en ligeså stor indsats, fra Gudrun Herr/som blev min tysklærer, da han blev skoleleder, Silds tyske flertals repræsentanter og Walters egen tekst om mindretallets historie på øen efter 2. verdenskrig. En historie han selv var den mest prægende figur i og dermed bar han synligt og usynligt os andre. Tak, Walter.

https://www.fla.de/moin/mindeord/30238/mindeord-om-walter-johannsen

https://sild-danske-skole.de/skolen/om-skolen/skolens-historie/