Hvis vi virkelig ville det, kunne vi jo sagtens gøre det meget bedre i de danske skoler. Hvis vi virkelig syntes, det var så vigtigt, ville vi give lærere tårnhøje lønninger, og vi ville ikke gå 1,6 milliarder and rising over budgettet på DR-byen, men i stedet bruge pengene på at skabe trivselsskoler, hvor folk ville rejse til fra nær og fjern for at se, hvordan et fremtidsorienteret læringsmiljø bør se ud. I skolerne ville der være smukt, spændende, udfordrende og roligt. Der ville være sund mad, respekt for lærerne og de ældre. Der ville være minimal kriminalitet, rygning og druk og maksimal kys, kram og kærlighed.

Vi ville belønne de gode skoler og hjælpe de mindre gode, og vi ville sørge for, at de involverede altid var motiverede for at tage ansvar og selv løse problemerne i deres hverdag. Ny teknologi ville stå til rådighed sammen med verdens bedste databaser, lærebøger, film, musik og anden teknik, og vores største problem ville være at beholde de danske lærere i Danmark, fordi alle ville vide, at de kunne bære fremtidens guld i deres hænder.

Så hvorfor er virkeligheden i dag anderledes? Er det, fordi vi egentlig ikke gider? Er vi overhovedet sultne efter at skabe forbedringer? Tror vi måske ikke på, at det kan lade sig gøre? Er det de andres opgave? Vi ser det meget ofte, at man på et fremtidsprojekt begynder med fuld skrue og store armbevægelser for så at slutte temmelig fesent, når ideerne skal blive til virkelighed, og det hårde arbejde begynder. »Hvis bare vi fik en krig«, var der engang én, der sagde til os. Og det skammede han sig faktisk over, men det, han mente, var, at hvis vi fik en krig, ville han være meget mere motiveret til at handle. Han ville kunne være en helt. Men kan man være en stor helt under ekstraordinære omstændigheder, hvis ikke man også er en lille helt i den almindelige hverdag?

Måske er problemet, at vi næsten ved for meget om 2025?

Man siger om Columbus, at hvis han havde vidst, hvor langt der var, var han aldrig taget af sted.

Hvis vi vil skabe verdens bedste, mest attraktive folkeskole i 2025, så skal vi fokusere på den adfærd, vi gerne vil se hos elever og lærere. Hvordan kommer vi til at tænke, føle og handle i 2025? Hvordan bør vi opfatte andre mennesker, verden omkring os, og hvad der skal til for at blive lykkelig?

I 2025 handler det nemlig ikke længere om at få det meste ud af mennesker. Det handler om at få det bedste ud af mennesker. Det hedder ikke længere Human Resources i erhvervslivet, men Human Potentials, og HR-afdelingen er ikke længere en uambitiøs kage-bage-kursus-afholder, men det vigtigste strategiske område overhovedet. At få det bedste og ikke det meste ud af de personer, man har omkring sig, og dermed det bedste ud af sin tid, sit liv, sin familie, kolleger og samarbejdspartnere samt naturen og de globale resurser bliver dér, hvor Danmark virkelig kan blive foregangsland. Vi har i nogle få hundrede år været meget inspireret af den amerikanske drøm og The Declaration of Independence: At uafhængighed er godt, enhver er sin egen lykkes smed, og med de rette rammebetingelser kan enhver realisere sin egen lykke. I 2025 taler vi hellere om den europæiske drøm og The Declaration of Interdependence: Vores verden, ja hele universet, er en forbundet helhed, hvor grænser og systemer er noget, mennesker har fundet på, og som derfor aldrig bør sættes før mennesker. Det er ved at tænke i helheder og ved at samarbejde, at vi som mennesker fungerer bedst. Vi er på godt og ondt afhængige: Af hinanden, af naturen, af vores handlinger.

I fremtiden siger man ikke: »Hvorfor er du også altid så sur?« Man siger: »Hvad kan jeg gøre for at gøre dig mere glad?« Og vi går ikke hjem fra et møde, mens vi tænker: »Hvis bare alle de andre ikke var så åndssvage, og mine vilkår var lidt bedre, så kunne det måske lade sig gøre at rokke noget ved den her biks«. Man tænker: »Hvad kan jeg ændre ved mig selv, for at vi sammen bedre kan nå vores fælles mål, og hvad kan jeg gøre for at hjælpe de andre?«

Personligt glæder vi os rigtig meget til den fremtid. Vi tror faktisk, at alle vi kloge hoveder kan lære rigtig meget af at kigge på den gode adfærd, der allerede er i den danske folkeskole. Alle de dygtige lærere, de selvstændige, kritiske elever, ildsjælene, der arrangerer fester og studieture, de unge lærere, der kæmper for at bevare deres naive tro på, at forandring kan lade sig gøre, og de gamle, som sørger for at holde sig skarpe og opdaterede og gerne både lærer nyt og lærer fra sig. I Future Navigator tror vi, at evnen til at tænke selv, være fleksibel, men samtidig også have noget at tro på og et fællesskab at indgå i, bliver meget mere vigtigt. Rejsen går som sagt ikke ud i verden - den går ind i os selv. Vi vil derfor gerne invitere dig, kære læser, på en rejse ind i dig selv. Vi vil opfordre dig til at eksperimentere, prøve nye muligheder af og - som Buddha siger - være den forandring, du ønsker at se i andre mennesker.

Læg dig ned på sofaen og luk øjnene. Hvordan ser skolen i 2025 ud? Hvad laver vi? Hvordan opfører vi os over for hinanden? Hvem skaber forandringerne? Hvorfor er vi glade? Og hvilken rolle spiller du? En vision er nemlig en visualisering af vores drømme og håb. Og den ændrer sig hele tiden, i takt med at vi bliver klogere.

Rejsen ind i os selv er heldigvis en rejse, der aldrig ender. Og vi vil gerne give dig nogle redskaber med i rygsækken for at ønske lykke på rejsen.

Vi tror på, at vi bevæger os mod en fremtid, hvor vi i stigende grad vil søge mod det, der skiller sig ud - som nogle hader, og andre elsker, og at alt det, der ligger imellem, bliver opfattet som mainstream og lidt kedeligt. Der vil være plads til det, men det vil ikke være noget, vi forbinder med høj værdi. Det første parameter i »originalitet« er at have sjæl. Sjæl handler om autenticitet, energi, tilstedeværelse, ærlighed, moral og etik. Sjæl handler rigtig meget om faglig stolthed. Når stoltheden og æren går fløjten, kommer arbejde hurtigt til at handle om de kedeligste måleenheder, der findes: tid og penge. Sjæl handler om fordybelse, koncentration, flow og om at lytte til andre. Om mod, hårdt arbejde og respekt. Og om at kende sig selv og forstå andre.

En lærer sagde engang til os, at der, hvor han altid kunne se, at det gik galt for de unge lærere, var, når de begyndte at tage tingene for alvorligt. Humor er godt. Det skaber energi og tillader os at se tingene fra andre vinkler. Til den lejlighed har vi skrevet en lille sang

(Melodi: Svantes lykkelige dag):

Se, jeg er morgensur

Efter min cykeltur

Vikaren er gået i frø

Om lidt skal vi alle dø

Bertel er dum og min leder en knold

Og om lidt er kaffen kold

Eleverne vokser op

Fed bliver nok en krop

Hjernerne tænker i flok

Når de bli'r gamle nok

Tvær Faglighed bli'r ført til protokol

Og om lidt er kaffen kold

Andre bør gør noget

(Det, de gør, har de misforstået)

Hvis jeg havde en million

Gik jeg på førtidspension

Skolen er værre end tugthusophold

Og om lidt er kaffen kold |

Fremtidsforskerne Anne Skare Nielsen og Henrik Hovgaard har til fagbladet Folkeskolens folkeskolen 2025-projekt fundet ni redskaber, som de mener vil være gode at have med på rejsen til fremtiden. Læs meget mere om de ni punkter i artiklen »Skolen år 2025

- Destinationen er dig« på www.folkeskolen.dk

1. Giv slip

2. Sig farvel

3. Gå sammen

4. Dyrk humoren

5. Brug hvad du har

6. Nudge og positiv feedback

7. Fokus på sjæl og stolthed

8. Fra det meste til det bedste

9. Paskram, omtanke og overblik