En række skoler i Danmark har gjort sig erfaringer med at udvikle sundhedspolitikker, som relaterer sig til såvel skolens undervisning som rammerne for denne undervisning, og dermed erfaringer med sundhedspolitik, som bidrager til skoleudvikling.

Erfaringerne fra disse skoler viser, at der er to risici, som skal undgås. Den ene risiko er, at sundhedspolitikken kun beskæftiger sig med skolens undervisning og elevernes læring, hvorved rammerne kan være en barriere. For eksempel vil undervisning om trivsel kun have en begrænset værdi, hvis klassens eller skolens psykosociale miljø hæmmer trivselen.

Den anden risiko er, at sundhedspolitikken kun fokuserer på rammerne for skolens undervisning, hvorved undervisningen - skolens kerneopgave - negligeres. For eksempel vil et sundt madtilbud i skolen netop kun være et tilbud i skoletiden og ikke give eleverne handlekompetence uden for skoletiden.

Sundhedspolitik i skolen skal derfor koble rammer og undervisning med hinanden, så formålet fremmes:

». bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed« (Undervisningsministeriet).

En sundhedspolitik, som genererer skoleudvikling, inddrager såvel skolens undervisning som rammefaktorer for skolens virksomhed.

Faghæftet stiller krav om, at sundhedsundervisningen skal basere sig på et positivt og bredt sundhedsbegreb. Det positive sundhedsbegreb rummer den dobbelthed, at sundhed forstås både som fravær af sygdom og som fysisk, psykisk og social velvære. Det brede sundhedsbegreb rummer den dobbelthed, at sundhed er et resultat af både livsstilsvalg og levevilkår.

Elevinvolvering er en forudsætning for, at sundheds­politikken/-undervisningen bliver en succes. For det første er elevernes aktive deltagelse en forudsætning for, at eleverne udvikler ejerskab og forpligtende handlinger i forhold til sundhedspolitikken. For det andet er elevernes involvering dels en forudsætning for et optimalt læringsudbytte, dels en forudsætning for at fremme skolens overordnede mål: via demokrati at opdrage til »åndsfrihed, ligeværd og demokrati«.

Som eksempel på en sundhedspolitik har en skole besluttet følgende fire kriterier for skolens sundhedsundervisning og virksomhed:

- Der skal undervises i sundhed i alle relevante sammenhænge, og undervisningsmålene skal bygge på det positive og brede sundhedsbegreb.

- Undervisningen skal fremme elevernes læring/handlekompetence, og der skal altid formuleres læringsmål.

- Der skal i undervisningen skabes rum for, at eleverne får erfaringer med at påvirke såvel livet på skolen som rammefaktorerne for dette liv.

- Såvel elever som forældre skal inddrages i processer, beslutninger og handlinger.

Disse fire kriterier er dels i overensstemmelse med skolens opgaver, dels i overensstemmelse med skolens øvrige værdier. Derfor kan sundhedspolitikken kobles til livet på skolen og skolens praksis samt bidrage til skolens generelle udvikling.

For at en sundhedspolitik kan fremme skolens formål og opgave, er det vigtigt, at skolens politik reflekterer og medinddrager flere dimensioner. For det første skal politikken definere problemer og udvikle problemløsninger. For det andet skal politikken indeholde visioner og målsætninger. For det tredje skal sundhedspolitikken prioriteres resursemæssigt i form af opmærksomhed, tid, økonomi med mere.

Temaer i sundhedspolitikken. Erfaringer viser, at det er vigtigt, at skolen afgrænser og beslutter, hvilket tema man vil starte med. Inspiration til temaer kan findes i den temarække, som faghæftet angiver, men også være lokalt forankrede problemstillinger og prioriteringer. Endelig kan temaerne være politisk besluttede, som skolerne skal implementere. For eksempel har flere kommuner besluttet, at skoler skal udarbejde sundhedspolitik for mad og måltider, bevægelse, trivsel med mere.

Hvad enten skolen selv har valgt tema, eller det er politisk besluttet, er det vigtigt, at skolen formulerer begrundelser for valg af temaet: 1) Hvorfor er dette tema væsentligt? 2) For hvem er det væsentligt? 3) Hvem har defineret temaet som væsentligt?

En tydeliggørelse af begrundelser bidrager til at skabe dels en fælles forståelse blandt skolens aktører, dels en referenceramme for, at der kan formuleres mål for sundhedspolitikken, og sundhedspolitikken kan forankres i skolens værdier.

Værdierne i sundhedspolitikken. Værdierne kan være værdier defineret af samfundet, som skolen er forpligtet på. Tre centrale værdier er sundhedsbegrebet, involverings- og handlekompetenceperspektivet. Det er vigtigt, at skolen formår at forankre den konkrete sundhedspolitik i disse nøgleværdier og dermed skabe overensstemmelse mellem skolens værdier og skolens praksis. Værdierne skal dels fortolkes, dels omsættes lokalt, hvorfor følgende spørgsmål er centrale i skolens drøftelser og beslutninger: 1) Hvad betyder et positivt og bredt sundhedsbegreb i forhold til det tema, som skolen vil arbejde med? 2) Hvad betyder åndsfrihed, ligeværd og demokrati i forhold til det valgte tema? 3) Hvordan og med hvilke begrundelser involverer skolen især eleverne i beslutninger, planlægning, gennemførelse og evaluering af skolens sundhedspolitik? 4) Hvordan sikrer skolen, at sundhedspolitikken bidrager til at øge elevernes handlekompetence?

Visioner og målsætninger. En vision er et billede på en ønskværdig fremtid for det valgte tema.

Visioner angiver, hvilken retning skolen ønsker at bevæge sig frem imod. Et kvalitetskrav til en vision er, at den skal være engagerende, hvilket betyder, at skolens aktører kan se sig selv i visionen, at de oplever ejerskab og en forpligtelse til at fremme den. Skolen bør derfor forholde sig til følgende spørgsmål: 1) Hvad ønsker vi for fremtiden og hvorfor? 2) Hvilke problemstillinger ønsker vi at forebygge og løse?

Som eksempel på en vision kan nævnes en skoles vision for mad og måltider: »Hvordan vi på skolen nyder at spise og drikke, så vi alle sammen får energi og overskud til en glad skoledag«.

Hvor en vision giver svar på spørgsmålet: »Hvor vil vi gerne hen?«, giver målsætninger svar på spørgsmålet: »Hvad vil vi gerne opnå?«

Målsætninger for skolens sundhedspolitik skal forholde sig til mål for skolernes undervisning, mål for elevernes læring og handlekompetence, mål for de relevante aktørers deltagelse og mål for rammefaktorerne for skolens virksomhed.

Målsætninger skal være konstaterbare. Ved kvantitative målsætninger kan man måle graden af målopfyldelse.

Ved kvalitative målsætninger kan man vurdere graden af målopfyldelse. Denne vurdering forudsætter, at man formulerer nogle indikatorer, som man kan vurdere tiltag og resultater ud fra.

Skolen bør derfor drøfte følgende spørgsmål: Hvad betyder vision og værdier for skolens målsætninger? Hvilke mål har vi? Hvordan kan vi henholdsvis måle og se, høre og fornemme, at skolen nærmer sig sine mål?

Handleplan. En handleplan giver svar på hv-spørgsmålene: Hvem skal gøre hvad, hvornår, hvordan og hvorfor?

Handleplanen skal tilgodese, at der skabes overensstemmelse mellem skolens værdier, visioner og målsætninger på den ene side og på den anden side skolens praksis og det liv, der leves i skolen.

Komponenterne i sundhedspolitikken skal fortløbende vurderes og korrigeres i lyset af erfaringer med sundhedspolitikken. Således at der fortløbende foretages en evaluering af: 1) De iværksatte indsatser, 2) De opnåede resultater, 3) Graden af målopfyldelse. |

Sundhedspolitik i skolen skal, for at være meningsskabende, relevant og nyttig for skolens virksomhed, baseres på følgende kriterier:

- Et positivt sundhedsbegreb

- Et bredt sundhedsbegreb

- Bidrage til at fremme skolens visioner for fremtiden og bidrage til løsning af sundhedsmæssige problemer

- Bidrage til at løse skolens dannende opgave

- Bidrage til, at eleverne udvikler handlekompetence, og skabe rum for, at eleverne kan gøre sig erfaringer med at påvirke såvel livsstils- som levevilkårsfaktorer.