I tre år har personalet på Elling Skole ud fra en anerkendende og resurseorienteret pædagogik erfaret, at de som lærere og pædagoger har ansvaret for et godt samvær og dermed et godt miljø for læring.

Personalet har sammen med psykolog Jørgen Rønsholdt arbejdet med selviagttagelse, kollegafeedback og videoanalyse ud fra ICDP's principper (se boks). De har tilegnet sig en viden og en kompetence, der gør, at de kan skabe et godt samvær sammen med børnene, vejlede kolleger omkring samspillet med børn og endelig igennem vejledning understøtte forældre i at skabe og videreudvikle gode samværssituationer med egne børn.

Det er guld for en skoleleder at arbejde sammen med et personale med de kvalifikationer. Det er med til at sikre, at børnene og forældrene på skolen mødes af voksne, der ud over at være fagligt kompetente tager ansvaret for samværet med det enkelte barn og påtager sig lederskabet omkring den enkelte klasse. Netop disse tre elementer kendetegner den gode undervisning, der er en forudsætning for, at det enkelte barn i et samspil med andre lærer noget.

Det er guld for en skoleleder - sammen med det samlede personale - at gennemføre et uddannelsesforløb, der har været gennemsyret af en resurseorienteret pædagogik, hvor fokus har været rettet mod det, der virker, og samspillet personalet imellem har været anerkendende. Bedre vilkår fås ikke for udveksling af ideer, refleksion over pædagogisk praksis og dermed læring og udvikling i fællesskab.

Det er guld for en skoleleder at høre forældre - efter deltagelse i forløb med videofeedback - fortælle, at det her har godt nok flyttet os, og her er noget, vi kan bruge i hverdagen.

Når man har guldet, er forpligtigelsen fremover at anvende det på en ordentlig måde.

Det betyder, at jeg som skoleleder - nu hvor uddannelsesforløbet er slut - må skabe vilkår, der gør det muligt for den enkelte alene og i fællesskab med andre fortsat at tilegne sig viden og udvikle kompetencer, der understøtter, at de nærmeste voksne omkring det enkelte barn påtager sig ansvaret for samværet.

Guldet i denne sammenhæng vil være, at alle voksne omkring skolen også om ti år er bevidste om, at de som betydningsfulde voksne har ansvaret for samværet med det enkelte barn og dermed dets udvikling og læring - og ikke mindst at de påtager sig dette ansvar og handler derefter.

Citater fra lærernes beskrivelser af, hvad de har oplevet med videofeedback:

Min indgangsvinkel til at arbejde med videofeedback sammen med Ole var, at han altid var anspændt og vigende i blikket, når jeg underviste i klassen og hermed henvendte mig til ham. Som nyansat på skolen så jeg, at Ole, som er dygtig til matematik, blev uengageret, og han fortalte uforbeholdent, at han hellere ville have sin gamle matematiklærer tilbage. I løbet af tre måneder med tre gange video udvikler vores samvær sig sådan, at Ole ofte vil fortælle noget uden at være anspændt og vigende i blikket. I perioden med videofeedback får jeg som lærer skærpet min opmærksomhed på Ole. Det gør, at det er nemmere at give ham positiv respons på det faglige og det menneskelige plan. Efter sommerferien fortæller Oles mor, at hun er bekymret over, at Ole har den opfattelse af sig selv, at han er anderledes. Hun fortæller desuden, at han har svært ved at have tillid til nogen i skolen. Vi tager den beslutning, at vi gerne vil lave udvidet forældresamarbejde med disse forældre, og tilbyder dem supervision.

Måden at arbejde på, hvor man ser positivt på samværet, gør, at forældrene på trods af en vis nervøsitet føler sig trygge i situationen. Den meget faste struktur ved supervision gør, at det er nemmere fælles at formulere nye mål for voksen/barn-samværet. Processen med forældrene har været givtig, da vi har fået øvet os på videofeedback. Specielt har vi set store muligheder i det at se på et enkelt billede. Det har været spændende at se og høre, hvad forældrene enkeltvis og sammen har set i billeder/film. Vi har oplevet, at Ole spontant kommer og giver et knus om morgenen. Han fortæller om glæder og forventninger. Han møder udfordringer på en mere åben måde.

Jeg er blevet en mere tilfreds og glad lærer gennem arbejdet med videofeedback. Jeg er blevet sværere at »slå ud« og kan derved handle mere rationelt og være en bedre lærer. Det er mig selv (eventuelt gerne med vejledning), der ser på et videoklip af et barn og mig. Jeg ser, hvornår barnets øjne, holdning, stemme og så videre signalerer, at det befinder sig i en gunstig situation, hvornår vores møde betyder noget, og jeg kan føle efter i mig selv, hvordan jeg var tilpas i situationen. Det er mig, der erkender, hvad jeg kan gøre mere af/ændre omkring barnet for at »løfte« det. Derfor vil den måde, jeg fremover agerer på over for barnet, være autentisk, jeg træffer mine valg i forhold til mine egne erkendelser og inderste værdier.

Når vi vejleder hinanden, smelter vores interesse i at opnå en positiv udvikling sammen. Når jeg vejleder, føles det vigtigt for mig, at den kollega, jeg vejleder, lykkes med sit projekt. At hun/han får nye erkendelser, tro på sig selv og på de ændringer, hun/han vil foretage.

Alle mine bekymringer om at blive overflødiggjort, forvirret, konfus, afsløret, latterliggjort, få selvværdet banket ned under nul og så videre blev gjort totalt til skamme i løbet af det første kvarter i mit første personlige møde med videofeedback. Der er sket lige det modsatte, i de mange timer jeg siden har anvendt videofeedback og samspilstemaerne.

Jeg har sagt til et lille menneske: »Jeg kunne godt tænke mig at blive en bedre lærer for dig. Vil du lave lidt video sammen med mig, så mine kolleger kan hjælpe mig med det?« Det øjeblik hvor det lille menneske smiler og med glæde i øjnene siger: »Ja«, tager jeg med mig som et guldøjeblik i mit lærerliv. En forælder smilede til mig efter en samtale og sagde: »Det har været en oplevelse«. Det er et andet af mine guldøjeblikke.

Videofeedback - hvor lyder det ubehageligt. Det var nok den første tanke, der løb igennem mit hoved. Men jeg har, ved hjælp af de korte optagelser af hverdagssituationer, fået øjnene op for de kvaliteter, jeg har som lærer - og ikke mindst: Jeg har lært at tage det til mig. En videooptagelse viser det, jeg ikke når at opfatte, når jeg er i relationen, det gode samspil, jeg har med barnet, hvordan barnet ser på mig, hvordan vi spejler hinanden, hvad vi siger til hinanden, hvordan stemningen er med mere.

Jeg har oplevet, at børn, som vi troede ville udvikle læsevanskeligheder, slap for dette, fordi vi fandt ud af, at en periode med fokus på relationen med barnet var det rigtige. Det har konkret udmøntet sig som et minuts samtale dagligt med barnet om ting, som betyder noget personligt for barnet. Det har i løbet af samtalen været vigtigt for mig at spotte glimtet i barnets øjne, før vi skulle i gang med »det svære« - nemlig at lære at læse. Den anerkendelse, som barnet oplever, giver barnet så meget selvværd, at det kan udfordres i nærmeste udviklingszone, og dette er så motiverende for barnet, at det går i lag med det, som har været svært, med så meget energi, at det ikke kan undgå at give succes. |

Psykolog Jørgen Rønsholdt har de seneste tre år undervist lærere og pædagoger på Elling Skole i Frederikshavn i videofeedback med det formål at udbygge de voksnes relationskompetencer. Gennem det sidste år af uddannelsen har lærerne arbejdet med en særlig måde at udvide forældresamarbejdet på, hvor de har tilbudt forældre at lave videoanalyser af samspillet mellem forældrene og deres børn ud fra hjemlige aktiviteter og gøremål. Forældrene har optaget video forud for møder på skolen.

Skoleleder Peter Mygind, skolens lærere og psykolog Jørgen Rønsholdt har beskrevet deres erfaringer i to artikler, som kan hentes på undervisere.dk

ICDP står for International Child Development Programmes. Programmet stammer fra Norge og er udarbejdet at to professorer fra Oslo Universitet (H. Rye og K. Hundeide).

ICDP bygger en forståelse af det gode samspil op på en tematisering af otte forskellige kvaliteter i nedenstående tre dialogtyper. Temaernes validitet bygger på talrige kvalitative studier af interaktionens betydning for sund menneskelig udvikling:

Emotionel, ekspressiv dialog

1. vis positive følelser

2. juster dig i forhold til barnet

3. følg barnets initiativ

4. giv anerkendelse og ros.

Meningsskabende og udvidende dialog

5. fælles opmærksomhed

6. formidling af mening

7. udvidelse og forklaring.

Regulerende dialog

8. udøv ledelse.

Kilde: Jørgen Rønsholdt, Godrim og Rønsholdt, Skive