Ved årets start gik omkring 2.000 børn med ukrainsk oprindelse i danske skoler rundt om i landet.
Det viser et udtræk, som Danmarks Statistik har lavet for Fagbladet Folkeskolen over herboende indvandrere fra Ukraine og efterkommere af indvandrere fra Ukraine i alderen 5 - 14 år.
Det præcise tal er 2.130 børn med ukrainsk oprindelse. Et tal, der forventes at vokse markant de kommende dage. Allerede torsdag morgen havde 5000 ukrainere plus deres børn søgt om ophold.
Onsdag vedtog Folketinget en særlov, der betyder, at ukrainske flygtninge skal fordeles ud i kommunerne senest fire dage efter, at de har fået ophold i landet, og herefter er det kommunernes ansvar, at børnene starter i skole.
Tallene fra Danmarks Statistik viser, at flere jyske kommuner har mange herboende ukrainere, og fordi ukrainerne kan ønske, hvor de vil hen, forventes det, at de jyske skoler vil modtage særligt mange ukrainske børn i den kommende tid.
Flest herboende i Viborg
Viborg topper listen. Her var der i begyndelsen af året 108 ukrainske børn mellem 5 – 14 år.
Formand for Viborg Lærerforening Jeanette Winther forudser, at lærerne i kommunen står over for en stor opgave med at tage imod ukrainske flygtningebørn i klasserne.
”Vi ved, at vi allerede har mange ukrainske børn i vores skoler. Vi er også bevidst om, at der af den grund sandsynligvis kommer mange flere hertil. Der er allerede kommet nogle. De skal i gang lige om lidt”.
Mandag havde kommunen indlogeret 60 ukrainske flygtninge, men hvor mange der reelt er kommet til byen, er der faktisk ikke overblik over lige nu, fortæller Jeanette Winther.
”Der er mange, der er indkvarteret hos private, som selv har været nede at hente dem. De er i gang med at skrive sig ind, og så får vi et overblik. Men der er ingen tvivl om, at det bliver en stor opgave, og at den skal organiseres”, siger hun.
Hun er sikker på, at alle i kommunen vil tage imod flygtninge med åbne arme.
”Vi er klar til at hjælpe, og der vil med stor sandsynlighed også kunne findes arbejde til de voksne flygtninge. For der mangler arbejdskraft”, siger hun.
Skal formentlig direkte ud i klasserne
I Viborg har man ikke modtageklasser, så umiddelbart skal de nye elever direkte ud i klasserne.
”Men det har vi til gode at blive klogere på. Jeg har rettet henvendelse og forventer, at vi kommer til at drøfte det med forvaltningen”, siger Jeanette Winther.
”Det er svært at sige noget generelt om, hvordan man bedst gør det. Det kommer meget an på, om det er en klasse, der fungerer i forvejen. Man må se på, om der er ukrainere i klassen, der kan dansk i forvejen. Man må også se på, hvor traumatiserede de er. Man bliver nødt til at se på, hvordan det er med de enkelte elever, der kommer”, siger hun.
Ringkjøbing-Skjern: Ukrainere skal i modtageklasser
Også i Ringkjøbing Skjern har de erfaringer med ukrainske børn i skolerne.
Her er der ifølge opgørelsen 104 børn mellem 5 – 14 år. Her er skolerne klar til at modtage flere, fortæller formand for Fjordkredsen Kirsten Busk.
”Vi har to steder, hvor der er modtageklasser. De er heldigvis vant til at modtage flygtninge. De første ukrainere er kommet til kommunen. Det er besluttet, at børnene får lov til at starte i modtageklasserne. Indtil nu har vi ikke modtaget så mange. Men de er på vej. Det er svært at være helt forberedt, når man ikke kender antallet, der kommer”, siger hun.
Det er jo børn, der kommer med traumer i bagagen
Kirsten Busk
Under coronakrisen nedsatte fagchefen i Ringkjøbing-Skjern Kommune et genåbningsteam, hvor organisationer, fællestilidsrepræsentanter og skoleledere løbende blev informeret om situationen og samledes for at sikre bedst mulig krisehåndtering.
Teamet vil fremover blive brugt til at håndtere flygtningekrisen.
”Der har været en god orientering fra forvaltningen, når der kom noget nyt, og vi har kunnet orientere tillidsrepræsentanterne. Gruppen fortsætter, og vi har fået at vide, at den fortsætter omkring modtageklasser”, siger Kirsten Busk.
På skolerne er der ro om opgaven.
”Tillidsrepræsentanterne fortæller, at der ro på skolerne lige nu. Det allerbedste for ukrainerne er at komme i gang så hurtigt som muligt. Det er jo børn, der kommer med traumer i bagagen, men det har vi også prøvet før, da der kom syriske flygtninge. Det vigtige er, der skal være et beredskab klar til også at hjælpe børnene med den del. Alle er enige om, det bedste for børnene er at få en så normal hverdag, som det nu er muligt”, siger hun.
DLF: Sørg for penge til kommunerne
KL og regeringen har indgået en aftale om, hvordan kommunerne skal modtage flygtninge Ukraine.
I aftalen står der, at regeringen anerkender, at kommunernes modtagelse af flygtninge vil betyde ekstra udgifter. Det er endnu ikke aftalt, at kommunerne får ekstra midler til indsatsen.
Økonomien bliver umiddelbart først afklaret i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for næste år.
Men det er ikke godt nok, lyder det fra DLF’s næstformand Dorte Lange.
”Den udmelding om finansiering, der er givet, er ikke tilstrækkelig. Kommunerne er nødt til at vide, hvad de har at gøre godt med for at kunne planlægge ordentligt. Der er en budgetlov, Hvis de springer budgettet, får de problemer, så det tør de ikke gøre”, siger Dorte Lange.
Hun mener, at man er nødt til at være pragmatisk i arbejdet med at modtage mange flygtningebørn på kort tid og finde de bedst mulige løsninger lokalt.
”Men vi er nødt til at få opbygge de kapaciteter, som vi ved, vi skal have. Man skal have ordentlig sprogundervisning, og det skal være fagligt dansk. Det er ikke nok at lære kammeratdansk. De skal lære dansk som andetsprog”, siger Dorte Lange.
Hun understreger, at det kræver ekstra finansiering, hvis børnene skal modtages godt i skolerne.
”Uanset om de skal i modtageklasser eller direkte ind i klassen, så koster det ekstra. Man skal lave den bedst mulige støtte til børnene”, siger hun.
