Yin Yang - mælketrang. Sådan tænkte jeg under et ophold i Japan. Den japanske madkultur er enestående. Et japansk måltid er rigt på grøntsager, kulhydrater og fisk og rummer en sjælden æstetisk kombination af farver, dufte, konsistens og smag. Fra tid til anden blander den vestlige madtradition sig med østens. Man spiser sushi og drikker cola til, man spiser tofu med en croissant til morgenmad. Men det er ikke til at opdrive et stykke ost til morgenmaden. Og det er svært at få noget, der bare ligner en cafe latte. Der er ikke mange mælkeprodukter i Japan. Og det samme gælder for de fleste lande uden for Nordeuropa og Nordamerika. Den simple forklaring er, at den største del af klodens voksne befolkning kun tåler mælk i små doser. Lad dette danne baggrund for en diskussion af dagens mælkeanbefalinger, der fra tid til anden bringer sindene i kog. Det er det rene yin yang. Er de danske mælke-anbefalinger et udtryk for mejeriernes hjernevask af befolkningen? Eller er mælkedrikning svaret på vor tids livsstilsproblemer? Skal mælken elimineres fra børnenes diæt? Eller skal modermælk erstattes af hørfrøolie?

Modermælk

Lad mig med det samme slå fast, at der ikke er nogen yin yang, når det gælder modermælken. Spædbørn skal die ved moders bryst. Modermælken indeholder som bekendt en lang række uvurderlige næringsstoffer, som vanskeligt lader sig erstatte. Hvis amningen er gået i stå, skal barnet have modermælkserstatning. Hvis der er mistanke om, at et spædbarn ikke tåler modermælkserstatning, så er det en specialistopgave at råde vedrørende anden ernæring. Hverken gedemælk eller sojamælk er forsvarlige alternativer.

De store børn og de voksne

Når barnet kommer i den alder, hvor det ikke længere kun får modermælk, så kommer diskussionen om de officielle anbefalinger. Fødevarestyrelsen siger, at cirka en halv liter magert mælkeprodukt dagligt er en passende mængde for børn over 3 år og voksne. Det er primært mælkens kalcium og risikoen for skøre knogler, der forklarer anbefalingen. Men dels har mælken jo ikke monopol på kalcium, og dels er det mindst lige så meget den vægtbærende motion i præpuberteten, der forebygger knogleskørhed senere i livet. Så hvorfor denne fokus på mælken?

Mælkefedtet tilhører det dårlige fedt, som vi ikke skal have for meget af. I 80`rne blev vi lige frem rådet til at drikke sodavand i stedet for mælk. Men nu er der noget, der peger i retning af, at daglig indtagelse af mælk måske forebygger hjertekarsygdomme. Det er lidt af et paradoks. Og evidensen er da også beskeden. Forklaringen skulle være, at mælkens indhold af kalcium får os til at udskille mere fedt med afføringen. Derfor skulle det være godt at drikke mælk til maden. Som et kuriosum kan jeg nævne, at der er betydelig evidens for den hjertekar-beskyttende effekt af et dagligt glas rødvin. Så kan man jo selv vælge.

Formentlig kan større børn og voksne sagtens skrue lidt ned for de anbefalede mælke-mængder og supplere kosten med andre kalcium-holdige produkter, ikke mindst mørkegrønne bladgrønsager (f.eks. spinat, grønkål, broccoli). Men man skal ikke falde i den grøft, hvor man helt udelukker mælk fra sin diæt, med mindre man har fået diagnosticeret reel mælke-allergi.

Mælkeallergi

Ved mælkeallergi reagerer barnets immunsystem mod de proteiner, der er i komælk. Mælkeallergi forekommer hos 2-3 procent af spædbørn i løbet af det første leveår. Og halvdelen af disse vokser fra mælkeallergien i løbet af det næste leveår. Blandt skolebørn er det under en promille, der har mælkeallergi. Mælkeallergi viser sig som opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse, astma eller eksem. Men sådanne generelle symptomer fra mavetarmkanalen kan have andre årsager. Diagnosen "mælkeallergi" kræver en ekspert ind over. Hvis man med sikkerhed har fået konstateret komælks-allergi, så tåler man heller ikke uhomogeniseret mælk, upasteuriseret mælk, rå mælk, stalddørsmælk eller økologisk mælk. Man tåler heller ikke mælk fra andre dyr for proteinerne i for eksempel ko-, gede- og fåremælk ligner hinanden. I mange tilfælde vil barnet ikke være allergisk over for sojadrik. Men det betyder ikke, at sojadrik er et alternativ til modermælken. Det er myte, at komælk generelt øger risikoen for mellemørebetændelser blandt børn. Hvis et barn derimod reelt har mælkeallergi, så er der en øget risiko for mellemørebetændelser.

Laktose-intolerans

Tilbage til Japan og den manglende cafe latte, og det forhold at japanere, som de fleste andre voksne på kloden kun tåler mælk i små doser. Ved laktose-intolerans kan man ikke optage mælkesukker (laktose) fra tarmen. Der er tale om en ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed. For at mælkesukkeret (laktose) kan optages i tyndtarmen, skal det spaltes i to dele. I tyndtarmens slimhinde findes et enzym (laktase), der er ansvarlig for denne spaltning. Ved laktose-intolerans har man for lidt laktase. Derfor kommer mælkens laktose ufordøjet fra tyndtarmen og ned i tyktarmen. Det giver maverumlen, mavesmerter og diarré. Det er ubehageligt, men aldrig farligt.

Alle små børn har en god evne til at optage mælkesukker. I løbet af opvæksten nedsættes denne evne.

I Nordeuropa og i Nordamerika har den største del af den voksne befolkning bevaret evnen til at optage mælkesukker, men hovedparten af jordens voksne befolkning har rent faktisk laktose-intolerans. I Danmark findes laktose-intolerans især hos personer med anden etnisk baggrund end dansk. Man kan gisne om, hvorvidt evolutionen har sikret evnen til at optage mælk hos små børn, fordi mælken er god for dem. Og måske har voksne på den nordlige halvkugle bevaret evnen til at optage mælk, fordi vi ikke så nemt har adgang til andre kalcium-holdige fødevarer. Men det er og bliver gisninger.

Ved mistanke om laktose-intolerans, kan man undlade at spise mælkeholdig føde i nogle dage og herefter foretage et provokationsforsøg, hvor man drikker to-tre glas mælk. Får man mavekneb eller diarré minutter til halve timer efter, har man muligvis laktose-intolerans. Man kan herefter prøve, om man kan tåle mælkeprodukter i moderate mængder. Kan man det, er der ikke nødvendigvis grund til at involvere en læge.

Som det fremgår af ovenstående er det kun meget sjældent, at der er en faglig begrundelse for helt og aldeles at eliminere mælkeprodukter fra kosten. Det kan føre til fejlernæring og er under alle omstændigheder ressourcekrævende og ofte helt og aldeles unødvendigt.

Mælkedebatten handler ikke kun om mælk

Mælkedebatten har stærke kulturelle og kommercielle rødder. Eet står fast, babyer skal have modermælk. Mælke-anbefalingerne for børn og voksne er, som de er. Dem skal jeg ikke pille ved. Men det er da en tanke værd, at den største del af klodens voksne befolkning klarer sig med ganske lidt eller ingen mælk. Alligevel har de færre livsstilssygdomme og også mindre osteoporose. I en prioritering mellem skolemælk og mere motion i skolen, så ved jeg godt, hvad jeg vil stemme for.

Tillad mig at bevare en vis skepsis, hvad angår stemplingen af mælk som vor tids store synder. Men tillad mig samme skepsis, når mælken lanceres som svaret på vor tids livsstilssygdomme.

Bente Klarlund Pedersen er professor og direktør på Danmarks Grundforskningsfondscenter for Inflammation og Metabolisme, Rigshospitalet og Københavns Universitet