Det er blandt andet vigtigt, hvor varerne er placeret i butikken for, at vi som forbrugere træffer de sunde valg, skriver Ida Husby.
Privat foto
KOMMENTAR: Strukturel forebyggelse – lad det lette valg blive det sunde valg
I WHO's Ottawa Charter fra 1986 omtales det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde som både individorienterede tiltag og understøttende miljøer - ligesom det fremgår, at indsatsen sker i alle sektorer, og ikke kun inden for sundhedsvæsenet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er blevet benævnt, at det sunde valg skal være det lette valg. Og indsatser har både omhandlet individorienterede tiltag omfattende oplysning, undervisning med videre og strukturelle - eller miljøorienterede - tiltag, som typisk besluttes gennem politikker. Den strukturelle forebyggelse har eksisteret i mange år, men på det seneste har den fået en mere fremtrædende rolle i forebyggelsen. I Sundhedsstyrelsen er der nu et kontor, der hedder Sunde Rammer, og vi ser lovgivning om markedsføring af usunde fødevarer målrettet børn, fedtskat, firmafrugt og andre strukturelle tiltag internationalt, nationalt og lokalt. Begrebet 'nudging' er en aktuelmetode, hvor man ser på arkitekturen bag vores omgivelser - og dermed den bagvedliggende arkitektur, der har betydning for at tage sunde eller usunde valg. Også her er der fokus på de strukturelle forhold af betydning for sundhed
Hvordan træffer vi de sunde valg?
På baggrund af Ottawa Charteret blev der iværksat mange initiativer i de miljøer, hvor folk har deres hverdag. Skolen, arbejdspladsen, lokalmiljøet, butikken og så videre var blandt de miljøer - eller settings - som dannede ramme for tiltag. Dagligvarebutikken er et af de miljøer eller settings, som har stor betydning for, hvordan det lette valg bliver det sunde valg. I branchen taler man om 'space management' og dermed om, hvordan varerne er placeret i butiksrummet. Det er helt oplagt, at det har betydning for salg, hvor varerne står, og hvordan de markedsføres. FDB udgav i februar 2011 rapporten »Hvem styrer indkøbsvognen?« Her vises, at mange faktorer er i spil, når kunderne vælger varer. Det handler om kundernes viden, præferencer, familie, livsstil, sociale baggrund og butikkernes markedsføring herunder placering af varerne i butikken. I en international litteraturgennemgang - se Toft og Husby: »Sundhed og dagligvarehandel. En international vidensopsamling«, FDB 2010 - konkluderer Ulla Toft og undertegnede, at det er de multikomponente tiltag, der har størst effekt. Information, undervisning, mærkning, kampagner, pris og øget tilgængelighed af sundere varer kan være med til at fremme viden og sundere vaner blandt forbrugerne. De enkelte initiativer ser dog generelt ikke ud til at kunne stå alene, men må kombineres med andre initiativer. Fire typer interventioner ser ud til at være særligt effektive:
. Interventioner, som kombinerer undervisning med personlig feedback
. Interventioner, som kombinerer hyldemærkning, brochurer og omfattende mediekampagne over en længere periode (to år)
. Interventioner, som inkluderer prisregulering som den primære intervention
. Interventioner, som øger tilgængeligheden og forbedrer placering af sunde varer i butikken
Det er således en udfordring at udvikle den strukturelle forebyggelse - og kombinere denne med andre tiltag, som både kan forebygge sygdom og fremme sundhed.
Ida Husby, MPH, ph.d. og uddannelsesleder ved Ernærings- og sundhedsuddannelsen, Ankerhus, UCSJ.
