Livsstilsændringer kan være en kompleks affære. Kostvejledning er en del. Terapi, coaching, kropsbevidsthed, sansemotorik og afhængighedsbehandling kan være andre dele. Tværfaglighed, samarbejde og netværk kan gøre vejledning mere hel.

Spiseforstyrrelse

Hun sidder der i stolen overfor mig. En ung og yndig kvinde i let sommerkjole. Store blå og følsomme øjne kigger på mig. Hun har anoreksi og har i længere tid gået i terapi. Nu er hun parat til at se på det med maden. Hun vil gerne have en kostplan. Hun er bange og utryg, så der går tid med at få os talt ind på hinanden. Det første skridt er morgenmaden. Det går godt - bedre end hun selv har forventet og efter nogle uger er næste skridt frokosten.

Hun spiser ikke frokost. Sidder ikke i kantinen med sine kolleger. Kan faktisk ikke spise sammen med andre. Går hver dag væk fra arbejdspladsen for at undgå situationen og spørgsmålene fra kollegerne.

Hun spiser ikke frokost, fordi hendes mor, der også har haft anoreksi, altid har sagt, at det kun er dumme mennesker, der spiser frokost. At man bliver dum af at spise frokost.

Den unge kvinde opgiver. Det er ganske enkelt for svært at gøre noget ved frokosten. I stedet tager hun fat på at spise et måltid, når hun kommer hjem fra arbejde. Et nøje afmålt mellemmåltid, der er helt nyt i den unge kvindes liv. Hun fortsætter terapien sideløbende med sin kostomlægning.

For mig er det en stor hjælp, at vide, at hun har sin terapeut. Jeg kan med min egen terapeutiske baggrund spørge ind til nogle problemstillinger. Hun ved, hvad det handler om, men får hjælpen et andet sted. Jeg kan hjælpe hende til at se sammenhænge og primært koncentrere mig om kostdelen.

Stress

En svært overvægtig kvinde sidder i stolen. Hun er langtidssygemeldt med stress og er begyndt at få livsstilssygdomme. Hun ved rigtig meget om mad. Har prøvet alverdens kure uden held. Har som pige været på julemærkehjem, men tog alle kiloene på, da hun kom hjem. Hun elsker at lave mad og har en fantastisk evne til at koble smag og kvalitet og drømmer om at kunne arbejde med madlavning. Hun er småbørnsmor og vil gøre alt det bedste for sine to små drenge. Hun vil så meget, at hun intet får gjort. For det bliver for stort og for uoverskueligt. Og så er det nemmest at spise.

Også hun vælger at tage fat på morgenmaden. Hun vil "tvinge havregryn i sig .". "Det er enormt hårdt .". " Det er en kamp .". "Men jeg vil gøre det alligevel," siger hun.

Aftalen bliver, at hun de næste uger spiser morgenmad hver dag. Jeg giver hende en ekstra opgave. Hun skal mindst 100 gange om dagen sige til sig selv: "Jeg spiser og taber mig med lethed og glæde." Hun kan skrive det på sin pc, på køleskabet og andre steder, der falder hende i øjnene. En lap på spejlet.

Det gør stort indtryk på hende. Og efterhånden går det op for hende, at hun har hørt igen og igen, at hun ikke kan. Hun tror det også selv. Tankesættet og overbevisningerne om, at det er hårdt, en tvang, en kamp, er blytunge.

Men hun gør det. Og i løbet af de næste uger får hun så meget fat i sin morgenmad, at den både smager godt, og at det bliver en glæde at sidde der ved bordet sammen med sine små drenge. Gentagne gange vender hun tilbage til, hvad det har gjort ved hende at tænke nye tanker om sig selv.

Hun begynder bevidst at handle i de supermarkeder, der har grøntsager inden for døren, så hun får fyldt frugt og grønt i kurven først.

Gennem et stykke tid har hun gået til psykolog om sin stress. Hun fortæller, at kostvejledningen hænger fint sammen med den proces, hun er i gang med der. At det giver stor mening. Og hun begynder at tabe sig.

Sansemotorik

Pigen nærmest ligger hen over bordet, hænger ud over stolekanten, strækker sig og gaber, har tydeligvis meget svært ved at sidde på en stol. Hun kommer sammen med sin pædagog fra den institution, hvor hun bor. Hun er 16 år. Ved meget om mad, for også hun har været på julemærkehjem. Hun føler sig tydeligvis sendt til kostsamtalerne, og jeg har fornemmelsen, at hun tænker "hvad rager det mig!"

Efter et par samtaler, som ikke rykker, vælger jeg en anden vej. Jeg spørger, om det er muligt, at pigen kan gå til ridning. Det viser sig at være en oplagt mulighed. Samtidig foreslår jeg, at institutionen kontakter en børne-ergoterapeut, som kan arbejde sansemotorisk med pigen. Jeg kender ikke pigens historie, som kan rumme både omsorgssvigt, overgreb og andet.

Men jeg kan se, at hun har brug for hjælp. Hjælp til at rumme sig selv, kende sine grænser, mærke sin krop.

Et stykke tid efter møder jeg pædagogen i en anden sammenhæng og hører, at pigen har fået det meget bedre og også er begyndt at tabe sig. Forløbet med ridning og sansemotorisk træning har været en stor hjælp.

Afhængighed

Afhængighed kan handle om mange ting. Stoffer, alkohol, spil, sex, sport, shopping - og så om mad.

Det kan være afhængighed af bestemte typer mad. Jeg har mødt flest med sukkerafhængighed og mælkeafhængighed. Det gør indtryk at møde mennesker med et hemmeligt sukkerliv, som køber slik og chokolade i store mængder i forskellige butikker for at det ikke konstant ligner store fødselsdage i familien. Som har hemmelige skabe i hjemmet, som ingen andre kender til. Som altid tjekker skraldespande og papirkurve, inden resten af familien kommer hjem.

5 liter sødmælk om dagen er det højeste mælkeforbrug, jeg har stødt på. Det handler ikke om at udskifte sødmælken med minimælk, men at få øje på afhængigheden, arbejde med den og så begrænse overforbruget. Det er en væsentlig proces at arbejde med. At få redskaber til at håndtere afhængigheden er værdifuldt.

Det er en udfordring at spotte afhængighed og sætte fokus på den og samtidig kostvejlede. At samarbejde med afhængighedsrådgivere kan være en stor hjælp.

Fedmeoperation

At tabe sig kan være en kompleks affære. Fedmeoperationer er hurtige og effektive, og væsentlige livsstilssygdomme reduceres i samme hug. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over beslutningen om at få foretaget en fedmeoperation. Men det smerter mig, når unge mennesker under 30 tager det valg. Jeg har efterhånden mødt nogle stykker. Det smertelige for mig er, at jeg ikke mener, mulighederne er udtømt. Ja, der har været forsøgt et utal af uholdbare kure, ja, kiloene er fløjet på igen næsten hurtigere end de er tabt, og ja mindreværdet pga. den store vægt er helt iøjnefaldende.

Jeg har set selvværdet blomstre i takt med vægttabet. Og jeg har set masser af dårlige vaner efter operationen. Dårlige valg kostmæssigt. Dårlige valg motionsmæssigt.

Tværfaglighed

Uanset vejen til et vægttab, så er den store opgave dels motivationen og dels at bevare vægttabet. At komme i gang og at fastholde den nye sunde livsstil. Det er svært. Helhedstænkende vejledning er værdifuld.

For nylig hørte jeg en radioudsendelse, hvor en kvinde efterlyste alternativer til fedmeoperationer. Det er dyrt at gå i terapi, men hun havde ved hjælp af et langvarigt terapeutisk forløb fundet ind til sig selv og sideløbende havde hun fået både kost- og motionsvejledning. Det gav den fornødne hjælp til at ændre livsstil, til vægttab og til øget livskvalitet. Det var hendes ønske, at andre kunne få mulighed for at vælge det samme tilbud og ikke kun få tilbudt fedmeoperationen.

Der findes psykologer med speciale i spiseforstyrrelser, overvægt, livsstilændringer. Der findes livsstilscoaches, ergoterapeuter med speciale i sansemotorik, afspændingspædagoger, afhængighedsrådgivere m.fl.

Vi kan lære af hinanden, samarbejde og blive klogere. Vi kan skabe netværk på tværs og bruge hinanden. Men vi kan ikke rumme det hele i kostvejledning.

Efteruddannelse, udvikling af kompetencer, temadage hvor vi på tværs af fag og kompetencer bliver klogere på os selv og hinanden, erfaringsudveksling - det efterlyser jeg!

Jeg går ikke terapeutisk til værks, når jeg kostvejleder, men jeg understøtter den proces, der måtte være i gang et andet sted. Og jeg udvikler og plejer mine netværk på området.

Birgitte Flensholt er selvstændig kostkonsulent og tilbyder undervisning, foredrag, kostvejledning, temadage og konferencer. Hun skriver faglige artikler og klummer.

Baggrund: Ernærings- og husholdningsøkonom, 1.del af psykologistudiet på Københavns Universitet, massagelærer, grunduddannelse som psykoterapeut og grundkursus i coaching i nævnte rækkefølge.