Vil du mere end at organisere jeres arbejdstid i dit team? Så skal du læse videre.

På Dyvekeskolen på Amager i København har der de sidste to år været fokus på, at teammøder skal bruges mindre på drift og mere på udvikling. Ja tak, tænker de fleste lærere. Men hvordan kan vi så nå alt det, som er på dagsordenen uge efter uge?

Det har lektor på Københavns Professionshøjskole Stine Rahr Bruzelius nogle bud på. Hun og to kolleger har fulgt forskellige team på Dyvekeskolen og hjulpet dem med at opbygge deres egne værktøjskasser med en række redskaber, der skaber mere tid til at lære af hinanden og udvikle undervisningen på teammøderne.

Målet er at komme væk fra et ugentligt møde, hvor dagsordenen virker uendelig. Væk fra møder, hvor det nogle gange er uklart, hvad der blev talt om, og hvem der skal gøre hvad, når mødet er slut. Væk fra at man må begynde næste møde med at opfriske hukommelsen, fortæller Stine Rahr Bruzelius.

Guide

Sådan skaber du fælles udvikling på teammødet

”Der er mange ting, man kan gøre. Men noget helt konkret er værktøjet ’udrettedagsorden’, som i grove træk er bygget på en skabelon, hvor man fra start får kategoriseret punkterne på en dagsorden, så det bliver tydeligt, hvad der er et beslutningspunkt, hvad der er et orienteringspunkt, og hvornår det handler om at reflektere sammen”, siger Stine Rahr Bruzelius.

Når man planlægger teammøder ud fra en udrettedagsorden, vil man hurtigt også få øje på punkter, som måske kan klares andre steder end på teammødet, forklarer Stine Rahr Bruzelius.

Værktøjer til teamsamtaler

Når hun holder workshopper på skoler, har hun en række modeller med, som teamene kan bruge, når de mødes.

”Det gælder om at have en række værktøjer, som man kan bruge til at have reflekterende teamsamtaler. Hvor man har en konkret problemstilling og øver sig i at lytte til hinanden og stille spørgsmål. Det lyder banalt, men for de fleste er det uvant”, siger Stine Rahr Bruzelius.

Spiralrunden er et af de værktøjer, mange team vælger, fortæller lektoren:

”Det er en runde, hvor alle høres i relation til det specifikke emne, og som køres på tid. Det kan køre i flere runder, hvor man i første runde kan udtrykke en pointe, og i anden runde må man så koble sig på det, de andre siger. Det er for at få flest mulige ideer frem og for at sikre, at der ikke er noget, der bliver skudt til hjørne”.

Ida Lund Kitter er teamkoordinator og lærer på Dyvekeskolen og meget glad for spiralrunden. Hun har blandt andet brugt den til at drøfte, hvordan teamet skal arbejde med børnenes sociale kompetencer, eller hvordan det er relevant for to lærere at deltage i en udviklingssamtale med et barn, de ikke ser dagligt.

Det gælder om at have en række værktøjer, som man kan bruge til at have reflekterende teamsamtaler. Hvor man har en konkret problemstilling og øver sig i at lytte til hinanden og stille spørgsmål.

Stine Rahr Bruzelius, lektor på Københavns Professionshøjskole

”Det bliver en måde, hvor vi er enige om, hvordan vi alle bidrager”, siger hun.

Alle kommer til orde

Ida Lund Kitter oplever, at teammøderne har ændret sig markant, siden Dyvekeskolen begyndte at bruge en mere struktureret tilgang til teammøderne.

”Historisk set har vi brugt meget tid på drift på vores teammøder. Hvem sørger for boldtimer, hvem køber fastelavnstønder? Nu har vi flere udviklingsdialoger om, hvad vi vil, og hvordan vi kan gøre det sammen”, fortæller hun.

En af de ting, som virkelig har ændret sig, er, at alle kommer til orde, og alle har medansvar i teamet.

”Alle er med. Vi bruger meget samtalemodeller, som strukturerer, hvornår hvem siger hvad, og det gør, at alle kommer til orde. Det gør, at de, der ikke er vant til at sige så meget, kommer med deres holdning, og de, der er vant til at sige meget, giver plads til andre”, siger Ida Lund Kitter.

Hun står for at udarbejde dagsordenen og vælger også, hvilke samtalemodeller der skal bruges til hvert møde.

”Vi rammesætter i langt højere grad end tidligere, hvordan vi skal snakke om et emne. Når vi skal planlægge noget, så er det ikke kun emnet, men også hvordan vi har samtalen om det, og hvilken form vi bruger”, forklarer hun. ”Vi bliver skarpere på, hvad det er, vi skal løse, og hvilke udfordringer vi har, i stedet for at snakke om, hvordan vi føler, og hvordan det har været. Vi er enige om emnet, og dermed arbejder vi mere effektivt”.

Udvikler praksis sammen

Det har taget tid at udvikle en struktur, der passer til Dyvekeskolen.

”Nogle af de metoder, vi bruger, kan føles grænseoverskridende. For eksempel bruger vi det ’bevidnende team’, hvor der er en, der interviewer en anden, og så sidder der nogle med ryggen til og lytter for at kunne bevidne den samtale, der har været. For nogle er det unaturligt, nogle vil bare gøre, som man plejer, men vores oplevelse er, at fordi vi gør det på en anden måde, kommer der også noget ud af det, som vi hele tiden kan dokumentere”, siger Ida Lund Kitter.

Stine Rahr Bruzelius oplever, at der er stor forskel på, hvordan forskellige team tager imod mulighederne for at ændre på teammøderne.

”Der er team, der virkelig tager værktøjerne til sig. Men det er også den stramme struktur, som giver modstand til at starte med. Det kan føles enormt irriterende, at nogen skal styre, hvor meget taletid man har. Mange tænker: ’Vi kan da sagtens snakke sammen uden at have struktur på møderne’. Men efter noget tid oplever mange, at det virker virkelig godt”, siger Stine Rahr Bruzelius og tilføjer: ”Men der er også nogle, der ikke køber ind på ideen. De bliver ved med at holde fast i en mere løs form”.

Hun mener, at de team, der tager modellerne til sig, rykker sig mere.

”Det giver dem mulighed for at arbejde meget tættere på praksis sammen. De udvikler praksis sammen, fordi der er tid til at komme i dybden med pædagogiske og didaktiske tematikker”.