”Onlineundervisning er pænt nederen”.

Laurits fra 9.X får både lærer, skoleleder, embedsmænd og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at grine, da han bramfrit deler sin holdning til den online-undervisning, han indtil nu har stiftet bekendtskab med under coronatiden.

Men det er en anden type online-undervisning, som skolerne næste skoleår får mulighed for at afprøve, lover Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun er på skolebesøg på Amager Fælled Skole i København og har helt særegent tid til at vende flere emner med tre elever fra 9. klasse, skoleleder Trine Borch og lærer Camilla Muusmann.

Det er dagen efter, at den politiske aftale om endnu et skoleår med frihedsgrader er landet. En aftale, som også indeholder en ny ekstraordinær mulighed for onlineundervisning i skolen.

Minister: Læreren bestemmer

Ministeren har lige forklaret, hvorfor hun mener, at aftalen giver lærerne et nyt instrument i den pædagogiske værktøjskasse. Et instrument, som kan give god mening at bruge, især når de ældste elever i folkeskolen skal motiveres.

”Det, vi har givet mulighed for, er faktisk det samme, som man faktisk allerede kan på gymnasiet”, siger hun og forklarer, at en lærer eksempelvis kan sende nogle stykker hjem til hjemmearbejde, mens resten bliver på skolen.

Skoleledere og DLF ser både muligheder og udfordringer i aftale om onlineundervisning

”Så det er ikke sådan, at læreren sidder og underviser, mens man er derhjemme?”, spørger Tobias fra 9.X.

”Det kan være sådan, hvis læreren vil. Læreren bestemmer", lyder svaret fra ministeren: "Det kan også være, at læreren siger, at i den her klasse har det fungeret godt, at eleverne har været hjemme og haft de sidste to undervisningstimer hjemme på torsdage. For ellers bliver torsdagene for lange. Så kommer alle hjem og klapper skærmen op, og så får alle undervisning hjemme”.

Pernille Rosenkrantz-Theil understreger, at det er læreren, der må vurdere, hvornår det giver mening at bruge onlineundervisning.

”Man får som lærer et ekstra instrument. Folk er ikke tvunget til at være hjemme, men man kan vælge, at det er den måde, det skal fungere på. Enten ved at alle sidder hjemme med onlineundervisning eller nogle gør. Det har man aldrig før måtte i folkeskolen. I er de første der har prøvet det under corona, og dér var det under tvungne former”.

Elever: Det giver mening at skabe fleksibilitet

Lauritz holder fast i, at han ikke er en af dem, som ønsker onlineundervisning, men han kan godt se, at det kan give mening for andre.

”Det er fint, at man giver muligheden til dem, der synes, det er bedre, at man bliver mindre forstyrret. Jeg ville bare ikke vælge det. Men det ville være nederen, hvis det blev sådan, at læreren sender alle hjem”.

Klassekammeraten Tobias er mere positivt indstillet over for muligheden

”Det giver rigtig god mening, at man kan se på, hvad der virker for den her klasse. Hvis det virker bedst at gå hjem torsdag eftermiddag, så kan man gøre det. Det giver en god frihed, at man kan få den undervisning, som passer bedst til en selv”, siger han.

Dina har dog en lille betænkelighed.

”Der er mange, der tolker det, at man bliver sendt hjem og arbejde hjemmefra, som om man har fri”, siger hun.

Lærer: Online-undervisning kræver ekstra indsats fra lærerne

Elevernes lærer Camilla Muusmann lytter interesseret. Hun kan sagtens se, at det kan give god mening at bruge det i klassen.

”Der er jo færre forstyrrelser, når man ikke bliver afbrudt af lærerskift og pauser, men bare kan køre igennem med det, man laver”.

Pernille Rosenkrantz-Theil understreger: ”Der er stor forskel på, om det er fire måneder i træk, eller det er, når det giver mening”, siger hun.

Camilla Muusmann mener, at det kommer til at kræve noget ekstra af lærerne.

”Det kræver noget af vores blik på gruppen og den dynamik, der er i gruppen. Vi skal ikke bare at se på, hvad det enkelte barn har brug for, men også hvad kræver for at få fællesskabet for at hænge sammen. Især for nogle af dem, som er udfordret socialt. Hvordan sikrer man, at de kan vælge selv, så det ikke altid er de samme, der sidder tilbage”, siger hun og tilføjer:

”Det er ikke altid, at man som ung tænker over, at alt det man lærer i fællesskab med andre, sætter sig på en anden måde, end det man tilegner sig på egen hånd”.

Hun synes dog, at de nye online-muligheder er ”meget spændende”.

”Der vil være fag, hvor det giver mere mening end andre, og der er tidspunkter, hvor det giver mere mening end andre”.

Skoleleder: Vi må skabe rammer til onlineundervisning

Skoleleder Trine Borch ser også gode muligheder, men tænker også over, hvordan rammen for onlineundervisning kan skabes på Amager Fælled Skole.

”Vi må tage det op i elevrådet, hvordan vi får det at hænge sammen, men også se på, hvordan vi klæder lærerne på til at lave god undervisning. Vi er jo allerede blevet meget bedre til det. Nu må vi se, hvordan vi kan udvikle det”.

Lærer Camilla Muusmann kigger på eleverne.

”Det kan være, vi kan prøve det, når I har skriveproces i næste uge i dansk. Det kunne jo godt være, at man kunne vælge at sidde hjemme og skrive sin egen opgave. Man kan eksempelvis møde ind kl. 10 i stedet for kl. 8, så man ikke bliver forstyrret”, siger hun og nikker mod eleverne.

”Det taler vi lige om”.