Debat
Loft over antallet af elever i klassen
Hvad er egentlig en passende klassestørrelse? Med andre ord, hvor mange elever kan man have i en klasse, så læreren både har tid til den enkelte elev og stadig kan have overblikket over klassens faglighed og trivsel, og funktion som samlende fællesskab.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Egentligt må der maksimalt være 28 elever i en klasse, men ansøger man om at stuve flere elever sammen i klassen får man med garanti lov til at hæve klasseloftet. Men hvorfor skal vi egentlig have megaklasser, når skiftende undervisningsministre gerne vil gøre eleverne så dygtige som de kan. Hvad gør man andre steder i verden?
Ja, i Ontario som har været stor inspirationskilde i forhold til at gøre en god folkeskole bedre, havde man simpelthen et mål om, at der kun skulle være 20-22 elever i hver klasse. Det er ca. det antal elever som al erfaring og evidens viser er et passende antal elever i klassen. I Finland er der også omtrent 20-22 elever i klassen. Der er godt nok mulighed for at komme helt op på 30 elever i klasserne, men det er der ingen som ønsker.
Det har privatskolerne i Danmark taget til sig, for de har sjældent mere end 20-22 elever i deres klasser og med god grund. Men hvorfor ser det så mærkbart anderledes ud i landets folkeskoler. Er det manglende skolepolitiske ambitioner fra vores folkevalgte politikere. En S-politiker gik engang til valg på, at sænke klasseloftet til 24 elever, men det gik ikke så godt. For selvom S-politikeren lovede det, skete det stik modsatte. Til gengæld blev en skolereform gennemført baseret på løse påstande og fejloversættelser fra den internationale skoleverden, og må betegnes som politisk makværk af dimensioner.
I disse år hører man om effektiv klassedannelse og effektivitet vil man gerne have i den offentlige sektor. Men effektiv klassedannelse er ikke effektivt for elevens læring og dannelse. Det er blot en positiv framing for at undgå, at tale om det, det i virkeligheden handler om for uambitiøse politikere. Nemlig at de danske skoleelever, ud over at have verdens højeste undervisningstimetal, også skal stuves mest mulig sammen i klasserne i folkeskolen. Måske fordi det i højere grad handler om god økonomi end god skole. Ekkoet af effektiv klassedannelse og klassesammenlægninger forblænder først i landets skolebestyrelser, men med tiden vil det forstumme og det må mane til eftertanke hos mange forældre til elever i folkeskolen.
Er ambitionen for danske skoleelever i folkeskolen at stuve flest mulig sammen i klasserne og kalde det effektiv klassedannelse? Er vores folkevalgte politikere uambitiøse? Man fristes til at spørge om der er en voksen til stede. Vi må håbe der bliver valgt politikere der har ambitioner for folkeskolen ved et kommende folketingsvalg. Man kunne jo starte med ambitionen om maksimalt at have 20-22 elever i hver klasse i den danske folkeskole.
