"Det er ikke alle børn i landet, der har de samme socioøkonomiske vilkår. Vi har nogle super forældre, men hvis man kigger på landsgennemsnittet, så ligger vi der, hvor den boglige tradition ikke er så stærk. Det afspejler sig selvfølgelig også i karaktergennemsnittet, hvor vi på Cepos' liste har ligget lavest rangeret", fortæller Marianne Faartoft, der er skoleleder på Vallekilde-Hørve Skole i Odsherred.

Karakterlisterne giver Marianne Faartoft nu ikke meget for. Derimod tager hun det alvorligt, at ikke alle elever har samme faglige forudsætninger.

"Det må vi som skole sætte al mulig saft og kraft ind på at kompensere for", siger hun.

Savnede glæde For at kompensere har læsevejleder Tina Dura Nielsen taget initiativ til en kursusvirksomhed for 7.-9.klasserne. Ideen kunne allerede realiseres via kommunale puljemidler fra dette skoleårs begyndelse. Fire dage om ugen udbydes hver morgen seks forskellige kurser. Måneden efter er nye kurser i spil.   

"Jeg så en dag ud over de ældste elever til en fællessamling i vores aula og jeg  savnede sådan noget energi. En glæde for at være i skolen og en begejstring for at lære, som jeg er vant til at se hos de yngste, når noget lykkes for dem", fortæller Tina Dura Nielsen.

At løfte de svage OG de dygtige Denne februarmorgen er de ældste elever mødt på deres respektive kursushold.

Emma Rydahl Hansen fra 7.a sidder fordybet i romanlæsning. Efter eget ønske har hun i disse uger kurset 'Læsestund'.  Her har hun ro til at blive en endnu dygtigere læser og fortolker. Elever fra 8. og 9. klasse yder Emma tavst selskab. Alle har de hovedet i bøgerne.   

"Formålet med kursusbåndet har været at give de svage et løft, men også at give de dygtige en mulighed for at løfte sig yderligere. Det tydeligst målbare er, at vi løfter de svage, men vi rykker også de dygtige", vurderer Marianne Faartoft. 

På læsekurset er det ikke udsædvanligt, at eleverne anbefaler hinanden god litteratur. Der er også lagt op til, at man ved et mundtligt oplæg kan anmelde den bog, man har læst.

Tobias, der sidder ved vinduet, er ikke så langt endnu. I dag slår han op på første side af den historiske spændingsroman 'Dødens Å'. Hvis det alene stod til ham, sad han ikke på læsekurset. Men faglærere og forældre har også mulighed for at byde ind på, hvilket kursus, eleven ville have godt af at tage på.  At deltage på et af de udbudte kurser er i øvrigt obligatorisk.  

"Det er jo ikke sådan, at vi tvinger nogen til truget hylende og skrigende. Det er et motivationsarbejde. I starten fik eleverne i højere grad lov til at vælge frit, men så er vi langsomt begyndt at skubbe lidt til dem", siger Marianne Faartoft.

Men også for eleverne er det begyndt at give mening at vælge sig ind på noget, de har svært ved. Det mærker både hun og Tina Dura Nielsen. 

Pinligt ikke at ku' sin tretabel i 8.kl.

Sammen med seks drenge sidder Rasmine fra 9. Klasse i disse uger til 'Excel-kursus'. Hun kigger sin sidekammerat over skulderen, da han får hjælp af kursets underviser til at omregne en kolonne med løntal fra kroner til dollars.

"Det er meget smart at lære, for så kan jeg også løse min blækregning nemmere", siger Rasmine og slår en lys lok væk fra ansigtet.

Marianne Faartoft er ikke et sekund i tvivl om, at kurserne batter.

"Overbygningslærerne fortæller, at eleverne rykker sig mere, end man kunne forvente af den almindelige undervisning. Måske fordi eleverne selv har haft indflydelse på, hvilket kursus de tager. Det gælder både grammatikkurset og tabeltræningskurset. Her dukker nogen op, der godt kan se, at det er lidt pinligt at gå i 8. klasse og ikke kunne sin tre- og firetabel", fortæller Marianne Faartoft

Alternative fag

Et særligt populært kursus er fremlæggelseskurset, hvor eleverne øver sig i at blive bedre til at præstere, når alles øjne hviler på dem.  

"Man er til fremlæggelseskurset, fordi man synes, det er svært. Så her bliver det  mere legalt ikke at være den sprogligt stærkeste. Det har været en kæmpe succes, og der har været stor søgning til netop de kurser, hvor det handler om at turde stille sig op og fremlægge", fortæller Tina Dura Nielsen.

Hun vil samtidig gerne slå et slag for de mindre fagligt specifikke fag.     

"Vi har også haft kurser af mere almendannende karakter som eksempelvis kurset 'Dagens nyheder', hvor vi tager udgangspunkt i de nyheder, eleverne finder interessante at tale om. På den måde prøver vi at perspektivere og udvide elevernes horisont", siger Tina Dura Nielsen.  

Fransk er ligeledes et eksempel på et kursus, der giver eleverne noget ekstra til forskel fra de mere eksamensforberedende kurser. Fransk er nemlig ikke et fag, eleverne på Vallekilde-Hørve Skole kan vælge som selvstændigt sprogfag. 

"Men vi vil gerne vise dem, at der findes meget mere derude, end hvad deres almindelige hverdag byder på af fag", siger Tina Dura Nielsen.

18 lektioner bliver svære at finde

Spørgsmålet er hvor længe Vallekilde-Hørve Skole kan blive ved med at udbyde kurser i den størrelsesorden, de har gjort i indeværende skoleår.

"Vi har kun kunnet udbyde kurserne, fordi vi fik udviklingsmidler fra Odsherred Kommune. Men de er kun givet for et år", siger Marianne Faartoft. 

Kun seks ud af de 24 ugentlige kursuslektioner finansierer skolen selv, idet de har taget enkelte timer fra idræt og hjemkundskab. I alle andre fag ligger Vallekilde-Hørve Skole på det vejledende timetal. Det vil sige, at skolens elever har undervisning i 34-35 lektioner hver uge.  

For Marianne Faartoft er det ikke en mulighed at skære i elevernes almindelige undervisningstid for at få råd til at køre kursusvirksomheden videre.

"Vi har søgt undervisningsministeriets pulje for bekæmpelse af fravær, men vi har ikke hørt noget endnu. Og så søger vi kommunens pulje igen, men nu fik vi rigtig meget sidste år og jeg ved, at der er en rigtig mange skoler, der søger", siger Marianne Faartoft. 

"Det er simpelthen så ærgerligt at skulle sige det, men vi er simpelthen så afhængige af puljerne. Vi må lægge hovederne i blød de næste par måneder, men det bliver svært at skulle finde 18 lektioner."

Vallekilde-Hørve Skole har igennem skoleåret haft 27 forskellige kurser slået op. Både elever og forældre har været og tages løbende med på råd i forhold til, at de relevante kurser kommer i kataloget.